Knæk cancer: Super seje Sofus

Jul, jul, jul…og masser af jule-fif!

113_jul-17

Nu ‘det jul igen…og nu ‘det jul igen!

Det kan godt være, at jeg bliver lettere depressiv, lige så snart at dagene bliver meget kortere end nætterne… Men der er nu et eller andet hyggeligt over december måned 😉

Jeg kan godt lide at se byer og huse blive pyntet op til jul. Det giver en fantastisk stemning, som jeg lader mig rive med på.

I år har jeg besluttet mig for at være total overskudsmor her i december måned (de af jer, der kender mig, ved godt, at det nok kommer til at glippe på et tidspunkt).

Allerede i går kom den første julepynt op. Sidste år tror jeg, at den hed d. 22/12, før jeg fik pyntet op… Pinligt! 🙈

Julesokker og kalenderlys var dog på plads. Det hører sig til hjemme hos os. Fast tradition ligesom det, at vi selv fælder vores juletræ hos gode venner. Pakkekalender gør vi os også i, men det er kun nogle gange, at der er noget i julesokken. Der er ikke hver dag, så det er om at holde øje. Personligt kan mine drenge godt administrere det, men de er også vant til, at det er sådan, det foregår.

Traditionen tro skal drengene og jeg også på diverse julemarkeder inde i København.

Børn i byen har her lavet en oversigt over de største julemarkeder omkring København: http://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/guide-til-aarets-julemarkeder. Hvis I har mulighed for at besøge en eller flere af dem, så gør det… Det er så hyggeligt! 😊

Her d. 1. december begynder også alle de forskellige julekalendre i fjernsynet. Hvor der kun var én at holde øje med, da jeg var barn, er der i år (og alle de tidligere år) mange flere at holde styr på. Børn i byen har igen hjulpet med et overblik: http://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/aarets-boernejulekalendere-paa-tv-og-streamingtjenester

Personligt tænker jeg, at vi herhjemme skal se Ramajetternes Jul, Snefald og Tinkas juleeventyr. Nu må vi se, hvor vedholdende vi bliver 🙈.

Når man taler om julen, kan man ikke komme uden om ham den lidt tykke mand med hvidt skæg og rødt tøj: Julemanden 🎅🏼.

Herhjemme er jeg ret sikker på, at Anton efterhånden sætter spørgsmålstegn ved hans eksistens. Oskar derimod tror fuldt og fast på ham… Skønt!

Har I lyst til at skrive til ham, så kan det gøres ved at sende et brev…eller ønskelisten…til:

Julemanden 

Julemandens Postcenter 24

0900 København C

Hvis man vil være sikker på at få svar tilbage, så kan man benytte https://julemandensbrev.dk. Her bliver brevet skræddersyet til barnet. Det koster dog fra 89,95 kr., og der er begrænset antal, så man skal nok skynde sig.

Ønsker man et brev fra Julemanden hver dag i december måned, kan man bestille Julemandens flaskepost her: https://www.julemandens-vaerksted.dk/julemandens-flaskepost-breve-fra-julemanden.html

Har man/børnene løbende lyst til at følge med i Julemandens gøren her i december måned, så har han sågar sin egen Facebook-side.

Til sidst skal nævnes, at man også kan ringe til ham… Det gjorde vi sidste år. Lidt mekanisk, men faktisk meget hyggeligt.

Hans telefonnummer er: 70241207

Ja, dette jule-indlæg skulle have været ude for et par dage siden… Men jeg har desværre ligget underdrejet af sygdom…så allerede inden december rigtig begyndte røg overskuddet. Lad os se, om jeg kan få “indhentet” det! 😉

Glædelig for-jul til jer alle!

Ho ho ho fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knæk cancer: Super seje Sofus