Hip hip hurra, bloggen fylder 2 år!

92_blog-2-a%cc%8ar

Bloggen havde reelt set fødselsdag i fredags! 2 år!

Nu kan jeg ikke kalde den en baby mere – men et barn! 😃

Det har fået mig til at skrive et indlæg, der netop handler om bloggen. Et indlæg hvor jeg fortæller, hvorfor jeg startede den i tidernes morgen, hvad jeg vil med den – og hvad jeg har fået ud af at have bloggen indtil videre.

Til sidst kan I læsere byde ind med, hvad I gerne vil have, at jeg skriver om.

Da jeg var på barsel med Oskar, den yngste, begyndte jeg at læse forskellige blogs – primært omhandlende livet med børn. Jeg syntes, at det var god, underholdende læsning…specielt de indlæg, hvor jeg kunne relatere til mig selv og mit liv.

Jeg legede med idéen om at lave en blog, hvor jeg kunne informere om forskellige børnevenlige tiltag – alt fra legeland til spisesteder… Men jeg turde ikke springe ud i det. Hvem ville dog læse min blog?

En aften i starten af december 2014 rækker min mand mig min Mac: “Vær’s’go, skat… Her er din nye blog!”. Han havde simpelthen oprettet bloggen til mig! 😳

På én måde havde jeg lyst til at tæve ham (sådan har jeg det tit!) – men på en anden måde, var jeg bare så lykkelig for, at han havde taget springet for mig… Så var vi i gang!

Navnet “Life with kids” kom ret hurtigt til mig. Min hverdag er fyldt med børn, fra jeg står op, til jeg går i seng. Foruden mine egne to drenge, så arbejder jeg som lærer. Her har jeg primært de ældste elever i folkeskolen. Desuden er jeg koreograf for Teatergruppen Klima, der har en børne- og ungdomsafdeling.

24/7 er jeg altså i kontakt med børn fra 3-18 år. Et ret stort spænd. Jeg har kun et frirum fra børn, når jeg går på toilettet (hjemme kan de dog godt finde på at gå med mig…med mindre jeg skynder mig at låse!).

De sidste to år har været præget af stor glæde omkring bloggen. Jeg kan godt lide at skrive – og jeg slapper mere og mere af, når jeg udgiver indlæg. Jeg har via bloggen mødt rigtig mange mennesker…nogle af dem stadig kun via nettet. Fantastiske mennesker, hvis bekendtskab jeg ikke ville være foruden. Man kunne tro, at en masse kvinder/Bloggermoms kunne ryge i totterne hos hinanden… Men det sker faktisk ikke…ikke i mine netværk ihvertfald. Folk er så søde til at hjælpe og støtte hinanden. Man føler nogle gange, at man har kendt dem hele livet.

Jeg vil gerne fortsætte bloggen, så længe der er tid til og glæde ved den.

Hvis I som læsere har noget specifikt, I gerne vil læse om, så tøv ikke med at skrive til mig (her i en kommentar, Facebook eller Instagram)… Det kan f.eks. være om mit arbejde som lærer, koreograf…eller bare som mor til to drenge! 😉

Ha’ en rigtig dejlig dag!

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Fødselsberetning: Anton

91_antons-foedsel

Da jeg ventede vores første søn for lidt over 6 år siden, fortalte min daværende jordemoder mig, at man med fordel kunne lave en ønskeliste til fødslen. Altså en liste over scenarier, der ville være de bedst tænkelige i fødselssituationen. Denne liste skulle så lægges ved vandrejournalen, så den lå klar til den store dag.

Som sagt, så gjort! Jeg fik udarbejdet en ønskeliste, som gav den forestående fødsel et strejf af kontrol (!). Lige noget for mig!

Men som de fleste sikkert ved, så er det meget sjældent, at man får ALT på sin ønskeliste.

På min ønskeliste til fødslen af vores førstefødte stod der bl.a., at jeg kun ønskede smertestillende i form af vandkar og lattergas. Dette er egentlig, fordi jeg er hunderæd for nåle. Dette gjorde jeg dem desuden opmærksom på både i vandrejournal og på ønskelisten.

Desuden skrev jeg, at jeg ikke ønskede, at fødestuen skulle blive lige så trafikeret som Hovedbanegården. Det var selvfølgelig helt i orden, hvis det var relevant personale, men en hel bunke studerende ønskede jeg helst ikke.

Plask! Fødslen startede med en voldsom vandafgang kl. 23.30…midt i et kæmpe grineflip. Shit, så var vi i gang! Så vidste vi ligesom, at vi inden for ca. 24 timer ville blive forældre. Denne tanke var nok til, at hele kroppen begyndte at ryste pga. adrenalinen. Veerne kom hurtigt efter og med korte mellemrum. Når man er førstegangsfødende, kan det godt virke frygteligt skræmmende. Jeg ringede til fødegangen, og de bad os om at komme.

Godt udstyret med natbind, joggingbukser og hospitalstaske tog vi en taxa mod Rigshospitalet.

Jeg var ikke åbnet nok, så vi blev sendt ud på en gåtur. Fra fødegangen til Rigshospitalets hovedindgang tog det 1 1/2 time. Normalt vil det nok tage 5-7 min., men så mange gange måtte jeg stoppe op pga. veer. Jeg hang op af min mand hver gang. Da vi kom tilbage til fødegangen, havde jeg stadig ikke åbnet mig nok, og vi blev sendt hjem. De kunne tro nej! En stædig førstegangsfødende med vestorm skal man ikke sende hjem. Jeg var alt for utryg, og de lyttede gudskelov til mig. Vi fik en stue, hvor vi kunne hvile lidt. Min mand fik sovet den nat, men jeg lukkede ikke et øje.

Om morgenen kom vi ind på fødestuen. Jubi, nu var mine pinsler forhåbentlig snart ved at være ovre. Jeg blev klogere!

Ud på eftermiddagen gav de mig ve-stimulerende drop (med nål!), så vi kunne få sat gang i den fødsel. På dette tidspunkt havde jeg været i gang næsten 15 timer med vestorm.

Tredje vagtskifte var ved at være ovre, og fjerde jordemoder kom og hilste på os. En sød, garvet jordemoder. Det skulle vise sig at være godt. Da jeg fik ve-stimulerende drop, måtte jeg ikke komme i vandkar, men lattergas og akupunktur udgjorde smertelindringen. Specielt lattergassen var min (eneste?!) ven på det tidspunkt. Den skulle de ikke tage fra mig!

Min fjerde jordemoder insisterede på, at jeg fik født på hendes vagt, så der blev i løbet af aftenen sat alt ind på dette ønske. Jeg var på det tidspunkt også godt mør af træthed.

Slutningen af fødslen, selve pressefasen, var ekstrem hård, da han (Anton) var lidt stor i forhold til min spinkle krop. Han satte sig fast, og det resulterede i, at hans hjerterytme faldt. Da han endelig kom ud, var han livløs og helt violet.

Forskellige læger og sygeplejersker, der havde stået klar lige udenfor, fløj ind på stuen, og alle vidste nøjagtigt, hvad de skulle gøre. Top professionelt!

Det føltes ikke sådan, men hurtigt kom der liv i det lille kræ, og at høre ham græde var den bedste lyd på daværende tidspunkt.

Efter ca. 10-15 min fik jeg ham lagt hen til mig. 23 timer efter vandafgang og første ve.

Anton blev født 27/10-10 kl. 22.32, 3805 g. og 54 cm..

En kærlighed så stor blev født den aften!

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

En kuffert fuld af bekymringer!

90_ppr

Jeg har afsindigt travlt for tiden – både privat og på arbejde…måske nok lidt for travlt. Derfor er bloggen blevet forsømt de sidste par uger.

Nedenstående indlæg har jeg været næsten to måneder om at skrive. Der er sket meget i mellemtiden, men i og med emnet stadig er relevant, har jeg valgt at udgive det:

Jeg vil vove at påstå, at den dag, man bærer sit lille barn hjem fra fødegangen, slæber man også en stor, usynlig kuffert med bekymringer efter sig.

Fra første dag er man bekymret…om ikke andet, så skal samfundet og andre nok bidrage til det.

Får baby nok mad, hvad gør man mod rød numse, hvilke vitaminer skal baby have – og hvilke vitaminer skal baby IKKE have?

Nogle siger: Små børn, små bekymringer – Store børn, store bekymringer! Og det er nok rigtigt nok! Men bekymringer er bekymringer, og de fylder meget i et moderhjerte.

Tilbage i september/oktober var mit moderhjerte fyldt med bekymringer omkring Oskar.

Som skrevet i et tidligere indlæg, er Oskars sprog underudviklet. Først da han var 2 1/2 år, fik han lagt dræn. Det skete d. 8/1 i år. Desværre alt for sent efter min mening. Derfor er der noget, der skal indhentes…og vi er også så småt på vej. I og med hans sprog ikke er alderssvarende, så er hans begrebsverden også mindre i forhold til hans jævnaldrende. Vi er f.eks. slet ikke i nærheden af at smide sutten… Oskar forstår simpelthen ikke konsekvensen af at aflevere sin sut – og ikke se den igen.

Der skal nu talepædagog på ham. Vi og hans primære pædagog har udfyldt et skema til Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning… Så nu kan vi kun vente på, at kommunen handler. Det bliver godt for Oskar at få et bedre sprog.

Det er lidt mærkeligt med det skema. Det har altid været mig, der som lærer gav det til forældre. Nu står jeg pludselig som forælder på “den anden side” og skal udfylde det på vegne af mit eget barn.

I slutningen af september var vi desuden til trivselssamtale i børnehaven. En samtale, der efterlod en lille klump i maven. Trives min lille øjesten over hovedet?

Det viser sig, at Oskar har to forskellige personligheder: Én, når han er hjemme – og én, når han er i børnehave. Det er selvfølgelig meget normalt for børn.

Hjemme er han snaksaglig, social og kærlig. I børnehaven kan det nogle gange blive for meget for ham, så han trækker sig fra fællesskabet og tuller rundt alene. Når han er sådan, så tager han sjældent selv kontakt til andre børn og heller ikke til de voksne. Det gør bekymrende ondt i mit moderhjerte at høre det. Tænk, hvis han ikke trives i daginstitutionen?

Her skal lige nævnes, at vi har verdens bedste daginstitution til ham. Det er den samme, som Anton gik i, inden han kom i skole. Oskar gik fra vuggestue til børnehave pr. 1/8-16. Han skal selvfølgelig lige vænne sig til den nye situation, hvor det hele er mere frit. Jeg tænker også, at pædagogerne i børnehaven har skullet vænne sig til ham. Han er jo en dreng, der godt kan fylde lidt. Som skrevet i et tidligere indlæg, så er Oskar bredspektret: Han kan være enorm glad og kærlig – men han kan også være enorm bestemmende og temperamentsfuld.

For at undgå for mange gnidninger, er det en god idé at lære at aflæse ham og komme ham i forkøbet. Det er noget, man lærer hen ad vejen… Og jeg kan mærke, at pædagogerne i børnehaven er obs på det. De er i det hele taget gode til at tage hånd om de børn, der i perioder kræver lidt ekstra omsorg…fx. Oskar for tiden. De giver status hver dag, når jeg henter ham… Har det været en god dag – eller en af de knap så gode. Og selvom det kan gøre ondt at høre om de sidstnævnte, så er det rart at vide, at de er opmærksomme på ham.

Som jeg skrev i starten, så har dette indlæg været længe undervejs. 2 måneder faktisk! Alle de bekymringer, som jeg nævner ovenover, er faktisk gået hen og blevet mindre.

Hans sprog har gennemgået en kæmpe udvikling. På bare 14 dage skete der pludselig noget. I dag taler han med lange sætninger – og nye ord kommer til hver dag…og dette helt uden hjælp fra talepædagogen. Vi har nemlig ikke haft møde med ham/hende endnu. Der er ventetid på sådan noget… Hurra for systemet nogle gange!

Oskars humør er tilsvarende blevet super godt. Han er glad, når jeg afleverer ham om morgenen – og glad, når jeg henter ham. Faktisk er han jubelglad for tiden… Det er næsten for meget! ;o)

Mange (u)bekymrende hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Om vi overlevede?…med nød og næppe!

halloween-bord

“Godt at der er et helt år til næste børnefødselsdag herhjemme”…det når man at tænke en masse gange, når man holder børnefødselsdag for ældstearvingen.

Men når det så er sagt, så gik det rigtigt godt i lørdags, da drengene fra 0.K var hjemme til Sofus’ og Antons fælles fødselsdag. Ingen slåskampe, ingen uvenner – og kun et gevær (legetøj, vel at mærke) er gået i stykker.

I et tidligere indlæg har jeg fortalt om forberedelserne til 6 års børnefødselsdagen… Vi var gået All-in på Halloweentema. Pynt, udklædning og mad var holdt inden for temaet. Der var bagt pølsehorn formet som mumier, pizzaer med ansigter og spøgelser på, peberfrugter var skåret som græskar og fyldt med grøntsagsstave. Guacamole var “grønt slim” – og saftevandet var heksebryg, troldedrik og edderkoppegift.

halloween-mad

Aftenen inden var stressniveauet på sit højeste…ihvertfald oppe i mit hoved. Kasper tog det mere stille og roligt. Det kendetegner meget godt os to!

Jeg havde inden da brugt en del tid på skattejagten, Halloweenmysteriet fra Grapevine. Jeg ville være sikker på, at der var styr på alt. Derfor blev det hele tjekket op til flere gange… Nok typisk mig! Da vejrudsigten desværre lovede regn mellem kl. 11-14, hvor de skulle være her, begyndte jeg kl. 23.00 at lave plan B mht. skattejagten…en indendørs version. Velvidende at den ikke ville blive lige så sjov! Ærgerligt at gå i seng med den følelse og fornemmelse!

På dagen holdt vejret… Mens drengene spiste, skyndte jeg mig ud for at sætte posterne op. 8 poster udenfor – og 2 indenfor. Uh, det skulle nok blive godt!

Da drengene havde spist færdig, var det begyndt at regne…faktisk ret kraftigt! 😳

Vi ventede et stykke tid, mens det stilnede lidt af. På med regntøjet – og ud på skattejagt! Drengene var gudskelov ikke mærket af vejret, så vi gennemførte skattejagten. Det gik faktisk super godt… På nær vejret, så lykkedes alt – og drengene hyggede sig! Godt våde nåede vi i mål. Mens drengene spiste halloweenkage – og fik deres præmie (slikposer), begyndte forældrene at komme… Vi overlevede 3 timer med drengene fra 0.K! Måske vi tør gøre det igen til næste år?!

God weekend!

Hilsen Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Efterårsferie… What to do?!

88_halloween-i-tivoli

Uh, det er blevet koldt udenfor… Og solen er slet ikke stået op om morgenen, når vækkeuret ringer! Det er bare ikke i orden! 😳

Mine yndlingsårstider er klart forår og sommer… Jeg elsker at mærke sommeren og varmen bryde frem. Men okay, jeg kan jo ikke undgå efterår og vinter… Sjovt nok skal jeg igennem dem én gang i løbet af året.

Når nu man har lidt svært ved det, så må man jo prøve at få noget godt ud af det.

For det første har jeg fødselsdag i efteråret (ja, trods min voksne alder, så kan jeg stadig godt lide at blive fejret!) – og for det andet er efterårsferien lige begyndt. Den skal nydes fuldt ud med familien.

Men hvad skal vi lave for ikke at ende med at rive hovederne af hinanden?

Her er en oversigt over børnevenlige aktiviteter, der kan laves i efterårsferien. Da vejret jo kan være lidt drilsk på denne årstid, så er listen opdelt i kategorierne: Indendørs og udendørs.

Udendørs:

– En tur i skoven. Ud og nyd de flotte efterårsfarver. Vælt jer rundt i blade – eller saml kastanjer, hvis det er muligt.

– Ud og klatre i naturen. Der findes både Klatreskoven, Til Tops og GoMonkey inden for kørevenlig afstand til København.

– Både Tivoli, Bonbonland og Legoland holder specielt åben i dagene omkring Halloween.

– D. 22/10 er der “Store drage-dag” i Dyrehaven. Her sættes der drager op på Eremitagesletten. Husk godt med tøj på!

– Tag på bondegårdstur. Smør en madpakke og tag varm kakao med i termokanden! 

Indendørs:

– Byg kastanjedyr af de kastanjer, som I fandt, da I var i skoven 😉.

– Tag i biografen. Der er en del børnefilm på repertoiret – ex. den nye film Trolls og Find Dory.

– På Bremen Teater holder Hr. Skæg fødselsdagsfest. Billetter kan købes via Ticketmaster.dk.

– Skær sjove, skræmmende eller søde ansigter ud af store græskar. Så er I klar til Halloween!

– Få en på musik-opleveren! Det børnevenlige rockband AB/CD underholder på Viften i Rødovre d. 23/10 kl. 11.00. Billetter kan købes via ticketmaster.dk.

– Er man mere til jazzdans, så holder Dansekapellet åbent i efterårsferien, hvor børn kan deltage gratis i ALL THAT JAZZ FERIECAMP.

– Tag på museumsbesøg. Flere museer har specielle efterårsudstillinger. Besøg blandet andet Zoologisk Museum, SMK, Glyptoteket, Tøjhusmuseet og Nationalmuseet.

– Lav en tøffedag derhjemme, hvor I ikke kommer ud af nattøjet. Hyg med hjemmebio, popcorn og dyner.

– Gå i teateret. Teater Vestvolden i Hvidovre opfører forestillingen Taynikma. Forestillingen varer 50 min., og den er egnet for børn fra 6 år og op efter. Billetter kan købes på teaterbilletter.dk.

Jeg håber, at I alle får en skøn efterårsferie – og får nydt de flotte farver udenfor!

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook 

Instagram 

Børnefødselsdag…allerede igen?!

invitation

Jeg gør opmærksom på, at dette indlæg indeholder reklame.

O ve, o skræk!

Tænk at det allerede er et år siden, at jeg skrev dette indlæg. Og nu skal vi allerede til det igen: BØRNEFØDSELSDAG!

Nu med denne ændring, at Anton går i skole…og dvs. INGEN pædagoger følger med pakken! 😳

Mon vi overlever denne gang???

Anton holder sin 6 års børnefødselsdag sammen med Sofus fra klassen, som har fødselsdag 2 uger efter Anton. Skidesmart, så er vi flere voksne om arrangementet – og klassekammeraterne (og deres forældre) bliver ikke træt af alle de børnefødselsdage, der er i klassen pt. 😉.

Datoen er sat, og samtlige drenge fra 0.K er inviteret. Temaet er Halloween, og vi er så småt gået i tænkeboks over, hvad vi skal byde de kære børn. Kære læsere, kom gerne med gode OG NEMME opskrifter på “uhyggelig” mad og snack. Jeg indrømmer, at jeg ikke er en ørn i et køkken… Jeg sætter gerne en dyd i at brænde tingene på! 😳  Derfor skal det helst være nemt at gå til…og selvfølgelig børnevenligt.

Vi er så heldige at have fundet en Halloween-skattejagt hos Grapevine. Jeg har rigtig god erfaring med Grapevine. Jeg har før lavet Æggejagten med drengene og deres fætre. Det kan der læses om i dette indlæg.

Konceptet er så smart! Man går ind på deres hjemmeside. Her vælger man blandt mange forskellige, tematiske skattejagter. Der er faktisk både til børn og voksne. Når man har valgt og betalt, så sendes der printbare pdf’er til ens mail – og vupti, det hele kan printes ud, og man er nu klar til at arrangere det sidste.

Kort og godt handler denne skattejagt om, at der er gemt en skat på Grev Vlads slot Kråkehof. Skatten befinder sig i et hemmeligt kammer, som er låst med 6 nøgler. Disse nøgler skal børnene hjælpe Grev Vlad med at finde. Dette sker både via gåder og udfordringer.

Det bliver skidegodt, er jeg sikker på!

halloweenmysteriet

Faktisk vil Grapevine gerne forkæle jer læsere. For det første kører der nu en Giveaway ovre på Instagram @lifewithkids.dk, hvor to heldige vindere kan vinde én af de mange Halloween-skattejagter. Skynd jer at deltage… Vinderne trækkes på søndag d. 16/10-16 om aftenen.

Og det er ikke det eneste. Mine læsere kan året ud få 15% i rabat ved køb af alle produkter hos Grapevine.

I skal bare skrive koden: LIFEWITHKIDS15% i feltet ved betaling.

Jeg synes, at I skal hoppe over på deres hjemmeside og lure på de forskellige quizzer, mysterier og skattejagter… Der er noget for alle aldre og alle lejligheder.

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Rectus diastase #2: Status efter endt forløb

Med rectus diastase

 

Tilbage i april måned skrev jeg et indlæg om min egen rectus diastase. Rectus diastase er delte mavemuskler. Det er, når der er en unaturlig stor afstand imellem de yderste mavemuskler. Imellem mavemusklerne er bindevævet (Linea Alba) blevet overstrakt og har dermed svært ved at samle mavemusklerne igen. Dette kan man f.eks. få ved forkert træning, for meget øl (!) eller, ligesom for mit vedkommende, pga. graviditet. I det fleste tilfælde kan mavemusklerne selv finde sammen igen efter fødslen, men for nogen er det svært at få dem samlet. Derfor må der speciel træning til. Dét måtte der til for mit vedkommende.

1/4-16 begyndte jeg på mit online-forløb hos Elin Solheim. Elin er fysioterapeut med speciale i netop efterfødselskroppen. Hun skulle igennem 4 måneder guide mig til at få styr på min kerne og mit bækken. For det viste sig, at det var dér mine største problemer var.

Den 1/8-6 afsluttede forløbet.

Jeg skulle tilbage til Elin og have målt min afstand imellem de tværgående mavemuskler. Inden forløbet var de blevet målt til 3 fingres bredde, så det skulle være spændende at se, om træningen havde gjort underværker.

Jeg havde været ihærdig med at træne. Jeg skulle i starten lave øvelser hver dag. Efter et par måneder blev træningen intensiveret, og jeg skulle nu træne ca. 3 gange om ugen. Hver søndag skulle jeg sende en træningsdagbog til Elin, så hun kunne følge med i min progression. Desuden kunne jeg stille spørgsmål til øvelser, som jeg måske havde svært ved. Så vendte hun tilbage med eventuelle alternativer. Selvom jeg ikke var i fysisk kontakt med Elin igennem de 4 måneder, så følte jeg faktisk, at jeg blev hørt – og “holdt i hånden” igennem hele forløbet.

Men hvordan er det så gået?

Da Elin målte mig i midten af august, kunne hun konstatere, at min rectus diastase er helt lukket nu 😃.

Jeg kan nu hoppe i trampolin og løfte tungere ting uden “ulykker”. Dette er sikkert kun noget kvinder, der har født, kan sætte sig ind i 🙈. Jeg kan også lave planken uden at få “Toblerone-mave”…altså hvor det midterste af maven falder ned i et V.

Det er så fantastisk!!! 😃

Uden rectus diastase

Efter mit forløb kan jeg desuden mærke, at jeg har fået værktøjerne til at træne ordentligt – og ikke bare træne. Jeg føler, at jeg har fået styr på min kerne og mit bækken. Jeg skal stadig tænke over, at jeg skal gøre bevægelserne rigtigt. Men jeg er sikker på, at det en dag bliver automatiseret.

Desuden er min generelle kropsholdning også blevet meget bedre. Det var ikke noget, jeg tænkte over i løbet af forløbet, så det er bare en ekstra bonus! 👍

Jeg synes dog ikke, at man kan se det på maven…lige nu. Mine før- og efterbilleder ligner sig selv… Men der har også været en god sommer imellem de to photoshoots, hvor indtaget af grillmad og is er steget kraftigt. Det må jeg lige få styr på… Svært, når man er så glad for alt spiseligt! 😁

Selvom mit forløb hos Elin egentlig er stoppet, så har jeg tænkt mig at fortsætte på egen hånd. Der er 13 moduler i alt, og jeg er snart færdig med modul 8. Det kan godt være, at det ikke bliver flere gange om ugen…men lidt har jo også ret.

Til sidst vil jeg gerne slå et slag for, at alle kvinder, der har født, får sine mavemuskler tjekket.

Det bør være obligatorisk at få tjekket det hos lægen, når barnet alligevel skal til et af de obligatoriske lægetjek i løbet af barslen.

Alt for mange kvinder går rundt med rectus diastase uden at vide det. Jeg var én af dem!

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Børnefødselsdagen, der i sidste øjeblik ikke blev til noget…

Kagemand

I går fyldte Oskar 3 år…hele 3 år!

Store, lille mand! 💙

Han blev fejret på behørig vis af den nærmeste familie… Den stod på lækre sliders lavet på grillen og den traditionelle kagemand. Vejret viste sig fra sin bedste side, så havedørene blev åbnet og udearealet inddraget.

I dag skulle han så fejres af de nærmeste venner. Nogle havde meldt afbud fra start af – men vi ville alligevel ende med at være en god, lille flok. Desværre spændte sygdom og arbejde ben for det. Det endte med at blive aflyst i sidste time. Super ærgerligt! Men så længe Oskar ikke var så bevidst om det, så var der ingen skade sket.

Hvad gør man så i stedet, når nu hele dagen er sat af???

Man har “tøffetid”. Kender I det begreb?

Vi har indført det fast minimum én gang om måneden. Når der er tøffetid herhjemme, skal man lave…INGENTING!

Det er sundt for både store og små – og specielt Anton synes, at det er et hit, hver gang vi har det.

En god dag med tøffetid er kendetegnet ved joggingtøj, pandekager, tegnefilm og ellers ingenting på programmet. Intet er fastlagt. Vi tager én time af gangen!

Det kan godt være, at Oskars fødselsdag for vennerne blev aflyst, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Nu vil vi “tøffe” videre…

God søndag til alle!

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Redebyggeri…for få penge

84_redebyggeri

At redebygge er en bekostelig affære… Det kan de fleste forældre sikkert skrive under på.

Men der kan faktisk være penge at spare…mange penge – specielt hvis man er tilhænger af genbrug.

Det værste man kan gøre, hvis I spørger mig, så er det at gå ind i en babyudstyrsforretning (langt, opdigtet ord) og købe ALT dér. Når man er førstegangsgravid, så elsker de fleste kvinder at få lov til at gå amok i en sådan forretning. Hele opsparingen bliver brugt på alt muligt (ofte unødvendigt) til baby… Sælgeren i forretningen skal nok hjælpe jer med at få brugt pengene.

Det bedste, man kan gøre, er at danne sig et overblik inden. Tjek op på, hvad I egentlig har brug for. Søg evt. råd hos venner eller forældregrupper på Facebook. De er gode til at øse ud af deres erfaring. Og ofte kan man få råd om billigere alternativer til det lidt dyrere udstyr.

Når overblikket er dannet, så begynd at se på, hvad I faktisk kan arve eller købe billigt fra jeres eget netværk. Derefter kan I gå videre til andre steder, der sælger genbrug.

Og dem er der mange af:

Reshopper er nok den app, der er mest kendt. Den er værd at have. Her kan du finde tøj, udstyr, legetøj m.m. i nærheden af, hvor du bor… Smart!

Jeg har haft app’en i mange år, og jeg har været heldig med både køb og salg derinde.

Joseline Copenhagen er både en fysisk butik på Østerbro – men også en webshop.

Her kan man både leje og købe brugt babyudstyr og -tøj. De gør sig mest i mærkevarer, så kvaliteten er i top.

App’en KidUp minder om ovenstående på den måde, at man her kan leje udstyr. Her kan man, ligesom med Reshopper, finder udstyret i nærheden af, hvor man bor. Så er det om at beslutte sig for om lejeperioden skal være på en dag, en uge, en måned eller et helt år.

Foruden alle ovenstående steder er der selvfølgelig også www.dba.dk, www.baby-bazar.dk og andre sider, hvor man kan erhverve sig brugt udstyr til en billig penge.

Jeg kan godt sætte mig ind, hvis folk ikke vil genbruge men have det hele fra nyt. Men personligt havde jeg ikke noget imod at arve fra andre… Så havde jeg flere penge til at købe for 😉.

Man skal også huske på, at tøj og udstyr sjældent bliver slidt, når børnene er små. De vokser simpelthen så hurtigt.

Hvis man køber en brugt lift, barnevogn eller seng, er det dog en god idé selv at investere i en ny, god madras til denne.

Til sidst vil jeg gerne nævne de gratis babypakker, som flere og flere butikskæder giver til vordende forældre…

Pakkernes indhold er meget varieret, og nogle er bedre end andre, men summa summarum er, at der er penge at spare på nogle områder – blandt andet bleer.

http://babypakker.com kan man få et overblik over forretninger, hvor man kan afhente dem.

Jeg håber, at links’ne kan bruges til noget…

Pøj pøj med redebyggeriet!

Hilsen Nanna.

Husk at Life with kids også kan følges via:

Facebook

Instagram

Når livet er så piv-uretfærdigt!

83_Sigrid

Jeg er stødt på denne side på Facebook, der handler om søde, seje Sigrid…

Sigrid er to år – og ramt af kræft…terminalt!

Hårdt at læse – og hårdt at vide, at vi i Danmark nogle gange må opgive kræftpatienter.

Det gør altid ondt at læse om forskellige kræft-skæbner…men når det er børn, der er ramt, så gør det bare ekstra ondt…helt ind i hjertet! Børn skal bare ikke blive livstruende syge… Det er ikke fair – og slet ikke i orden.

Ingen tvivl om at når man selv har fået børn, så bliver man lidt mere tyndhudet, når det drejer sig om børn og unge, der bliver syge – og de i værste tilfælde må gå i forvejen.

Sådan har jeg det også med Sigrid. Hun er kun lidt yngre end min Oskar, så det hele kommer lidt for tæt på. Det gør så ondt! 😔

Chancerne for søde Sigrid er små. Her hjemme er hun diagnosticeret som terminal.

Hun har 2-3 tumorer i lungen.

Familien eneste håb er behandling i udlandet. Men det er for egen regning.

Derfor er der sat en indsamling i gang, så de kan komme hurtigt afsted.

Jeg har selv støttet – og håber også, at I derude også har mulighed for at give en lille skærv til dette livsvigtige projekt.

Husk på, at mange bække små…

Hvis I har lyst, kan I støtte via dette link:

https://www.caremaker.dk/nc/fr/i/hjaelp_2aarige_kraeftsyge_sigrid/

– Nanna.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram 

Traditionen tro…

82_Traditioner

I morgen begynder Anton i skole… En stor dag…ikke mindst for moren! Det kan mange forældre sikkert sætte sig i ind! 😊

I den forbindelse begyndte jeg at tænke over min egen første skoledag. Jeg kan svagt huske spændingen, begejstringen – og den store tavle hvorpå der stod: Velkommen Bh.kl! (Den gang hed man ikke 0.kl.). Jeg kan tydeligere huske skoletasken og klasseværelset…og ikke mindst læreren.

Jeg kom også til at tænke på min elskede – men desværre afdøde – farmor. Hun tog os altid i Tivoli første skoledag. Det var fast tradition…og den tradition har jeg tænkt mig at køre videre. Så i morgen, når mor her har tudet af – og de sidste billeder på skolen er taget – så begiver vi os mod Tivoli.

Det er sjovt, som man tit kommer til at tænke på sin egen barndom, når man selv får børn. Nogle traditioner vil man gerne føre videre, andre vil man ændre lidt på – og nogle vil man helt droppe.

Her hjemme har vi ført en del traditioner videre.

På min side har vi den store, strikket julesok, som førnævnte farmor faktisk har lavet. Den er helt fra da jeg var lille – og hvert år kommer den stadig op at hænge. Modsat min egen barndom, hvor farmor puttede noget i sokken HVER dag, så kommer der nu noget i ca. 2 gange ugentligt. Tilgengæld er gaverne lidt større 😉.

På Kaspers side har vi fået indført brunsviger-kagemand til fødselsdage. Det SKAL være brunsviger (dels er hans familie fra Fyn – men det smager altså også bare bedre!). Traditionen er egentlig ikke så gammel… Kun et par år. Men mon ikke vi kan få den ført ordentligt ud i livet?!

Som skrevet i starten, så er der også traditioner, som man gerne vil ændre lidt på.

Her tænker jeg på de tre magiske ord: JEG ELSKER DIG!

Al respekt for vores forældres generation, men det var ikke noget, de sagde meget til én. Man var dog aldrig i tvivl om deres kærlighed, skynder jeg mig at sige.

Her hjemme får vores børn at vide på daglig basis, at vi elsker dem!

Her kan man så diskutere, om børn kan få det at vide for tit, så betydningen falmer lidt… Personligt synes jeg ikke, at man kan fortælle sine børn det for tit.

Men jeg er også én af dem, der kysser mine børn…på munden!

Må I alle få en skøn dag!

Hilsen Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Jeg er drengemor…og det er faktisk slet ikke så tosset!

81_Drengebørn

Igennem tiden er jeg stødt på flere mødre, der har den holdning, at kvinder generelt ønsker sig piger – og med andre ord er drengebørn 2. prioritet…
Når man er mor til to drengebørn, kan sådanne bemærkninger godt ramme én lidt hårdt, da det virker som om, at man har tabt i lotteriet set med andres øjne.
Der findes faktisk kvinder, der ønsker sig drenge. Jeg er én af dem!

Da jeg ventede Anton, ønskede jeg nok i mit stille sind, at førstefødte blev en dreng. En beskyttende storebror til resten af børneflokken 😊.
Jeg har selv en storebror og en lillebror – og den konstellation har været fantastisk: Dreng-pige-dreng. Jeg har nemlig altid troet på, at jeg skulle have tre børn. En håbløs drøm I kan læse om i et tidligere indlæg.

I min familie, på min mors side, har “vi” siden 1947 fået én (eller flere) af hvert køn. Og med mine planer om tre børn, så burde det da også have været muligt.
Da jeg ventede Oskar, var jeg næsten sikker på, at det var en pige, der gemte sig derinde. Dels pga. ovenstående tese (åndssvagt, ja!), men også fordi den graviditet var så meget anderledes end den første. Jeg led blandt andet voldsomt af kvalme.
Da vi var til 20 ugers skanningen, viste sandheden sig at være en anden.
Skuffet? Måske lidt, men nok mest fordi jeg var sikker på, at det var en pige – og fordi jeg var den første i familien, der “brød” vores ovenstående tradition. Men i dag er jeg lykkelig for at have givet mine drenge “en bedste ven”, der altid vil være der! 💚💙

Der er en anden grund til, at jeg gerne ville have drenge: Jeg er nemlig selv lidt af en drengepige på nogle punkter. Her hjemme er det for eksempel mig, der går op i fodbold – og det er mig, der vedligeholder vores bil (atypisk, ja!).
Jeg har desuden rigtig mange tætte venner af det modsatte køn. De er sgu’ så lige til. De kalder en spade for en spade – og bærer sjældent nag. Her tænker jeg også (naivt?), at livet med drenge-teenagere måske er lettere end med piger i den alder… Nu må vi se… I sidste ende er det jo et spørgsmål om opdragelse! 🙈

Hvis man er så heldig (!) at få en dreng, så skal man glæde sig over den nye verden, der åbner sig. I stedet for at kunne navne som Apple Jack og Rainbow Dash, skal man forholde sig til Ironman, Batman og Hulk – og ikke mindst deres alter ego.
Man finder også hurtigt ud af, at Star Wars har fået en renaissance – og her bør man som mor få styr på, hvem der er “de gode og de onde”, ellers kan legen blive totalt spoleret af det moderlige ophav 😳.
Et punkt, hvor drenge og piger også er forskellige, er mht. fysik. Drenge sidder sjældent stille længe af gangen, og jo vildere lege kan være, jo bedre. I et hjem med drenge er der krig og kamp stort set hver dag…men gudskelov i en skøn blanding med grin og sjove kampråb.

Når alt det så er sagt, så er ethvert ønskescenarie jo nok, at man får ét af hvert køn… Det kunne være så sjovt!
Så har man også en “medsammensvoren”, så man ikke er eneste høne i “hanegården”.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg, hvor jeg gør mig nogle tanker omkring det at mangle er barn af samme køn som en selv. Det kan læses her.

Hvis I har lyst til at læse flere artikler omkring dét at have drengebørn, så er der flere her:
http://voresborn.dk/barn/6-klassiske-dillemaer-med-en-dreng

http://www.dagens.dk/udland/disse-10-ting-skal-mødre-med-drenge-gøre

Må I alle få en skøn dag…
Mange hilsner fra Nanna, drengemoren.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram