Taknemmelighedsdagbog

Mine sidste to indlæg har været præget af tanker og frustrationer i forbindelse med Corona-krisen. Først et indlæg om skoleåbningen og senere et indlæg omkring den ukendte fremtid.
De to indlæg har været præget af usikkerhed og en lille portion tristhed. Det dur jo ikke at lulle sig ind i denne form for negativitet. Man vælger jo netop selv, hvad man vil fokuserer på; glasset der er halvtomt, eller glasset der er halvfyldt 🥃
Det kan godt være, at denne periode er svær, fordi vi mangler at være sociale, fordi vi har skulle hjemmeundervise samtidigt med at passe vores eget arbejde, fordi vores fremtid er ukendt. Men vi skal også huske på, hvad denne tid har bragt med sig af gode episoder.
Min træner nede i Dit Velvær, Thomas Dybro, har præsenteret mig for Taknemmelighedsdagbogen. Hver dag skal man kunne nævne tre gode ting ved dagen. Det kan være noget på arbejdet, noget derhjemme, eller som han siger; bare rene sokker. Jeg synes, at det er fedt og bekræftende at slutte dagen af med tre punkter i taknemmelighedsdagbogen.
Jeg har valgt at se på denne ellers noget udfordrende periode, og her kommer min top ti over positive elementer i Corona-perioden:
  1. Jeg har haft tid. Noget jeg har haft sukket efter længe. Kvalitetstid med mine børn og min mand, og mere tøffetid i weekenderne ❤️
  2. Vi har kunne sove længe(re). Vi er B-mennesker herhjemme. Og vi er ikke så gode til at stå op kl. 6.00. Hjemmeskolen begyndte først, når alle var vågne 😉
  3. Vi har hygget lidt ekstra med drengene om aftenen. Den har tit stået på film og popcorn 🍿
  4. Næstekærlighed. Der er jo ikke grænser for, hvor meget vi danskere har kunne hjælpe hinanden i denne periode. Det har været skønt at overvære. Det må vi gerne blive ved med efter Corona-krisen 🤝
  5. Jeg har fået trænet meget mere, end jeg plejer. Jeg har fået trænet 5-6 gange om ugen. Skønt! 💪🏼
  6. Som alle andre, så har vi fået ryddet op lidt hist og her. Vi er dog langt fra færdige 😅
  7. Der skulle ikke smøres madpakker, mens drengene gik i hjemmeskole 👍🏼
  8. Jeg har fået et meget større indblik i børnenes skole. Det var jo mig, der var læreren 😉
  9. Oskar knækkede læsekoden i hjemmeskole. Sejt! 💙
  10. For at støtte de lokale, har vi nok spist lidt ekstra Take away. Lækker mad, ingen tilberedning! 🍽
Prøv at lave en liste over jeres egen top ti…eller top tre. Man bliver i bedre humør af det!
Mange positive vibes i jeres retning!
  • Nanna.
Husk, at I kan følge Life with kids via:

Det bliver godt igen…men hvornår?…og hvordan?

Mit sidste indlæg handlede om de bekymringer, man som forælder kunne have i forbindelse med genåbningen af folkeskolen. Mine drenge startede i skole i torsdags, og det er gået ud over alle forventninger…trods diverse restriktioner. Da de mødte ind torsdag morgen var der en fantastisk stemning à la “1. Skoledag”. Børnene var spændte, forældrene var spændte og jeg tror også, at alle lærere og pædagoger havde lidt sommerfugle i maven. Sidstnævnte havde knoklet to dage på at få styr på det hele. Og de formåede at udtrykke ro omkring det hele, så man gik derfra med god ro i maven. Vi forældre må ikke komme ind på skolen, så der var lavet specielle “Kys og farvel-zoner” til klasserne. Disse zoner var gjort hyggelige med blomster og flag, så afskedssituationen blev afdramatiseret og hyggelig i stedet.

Nu kan jeg ånde lettet op med hensyn til genåbningen af skolen og det at skulle sende sine børn afsted. Så kan andre bekymringer melde sig. Her er lidt flere tanker fra Coronaland:

De fleste tænker sikkert det samme som mig: Hvornår stopper dette Corona-helvede? Jeg er klar over, at Corona-virussen er kommet for at blive (desværre!), men vi er vel alle enige om, at nedlukningen af landet med diverse restriktioner ikke kan fortsætte for evigt. Så det evige spørgsmål er: Hvornår vil vi være nogenlunde tilbage til normalen? Jeg er klar over, at vi ikke bare lukke op fra den ene dag til den anden, og så er alt fryd og gammen. Jeg er klar over, at genåbningen selvfølgelig skal ske gradvist. Men kan vi overhovedet forvente at komme tilbage til “pre-Corona” på et tidspunkt? Hvad er det for en verden, vi kommer ud til, når Danmark igen er åbnet?

Det der fylder mest hos mig i denne tid er manglen på samvær med familie og venner. Hvornår kommer vi til at kunne være sammen med dem igen? Hvornår må man være mere end ti mennesker sammen? Kommer vi til at kunne give dem en krammer…eller er manglen på krammere bare blevet hverdag, så nu krammer man ikke mere?

Jeg savner mine forældre, min mormor på plejehjem og mine brødre og deres familie. Hvornår kan man ses som familie? Min mormor på snart 94 år sidder mutters alene på plejehjem. Nogle dage er humøret hos hende ok, og man kan mærke, at hun har accepteret den (forhåbentlige) midlertidige hverdag. Andre dage er humøret trist. Hun sidder bare på hendes værelse uden besøg. Personalet på plejehjemmet må ikke give hende den mentale, psykiske omsorg, som hun har brug for, nemlig selskab.
Jeg plejer at besøge hende én gang om ugen. Jeg har ikke set hende i halvanden måned nu. Jeg savner hende! ❤️

En anden bekymring i forbindelse med den verden, som vi kommer ud til, er i forbindelse med oplevelser og rejser. Jeg elsker at opleve – og jeg elsker at rejse. Som H.C. Andersen sagde; at rejse er at leve. Hvornår kan vi komme ud at rejse igen? Kan vi overhovedet komme i vores sommerhus på Bornholm til sommer, når nu vi plejer at køre gennem Sverige?
Oskar, min yngste, savner Tivoli. Hvornår åbner de, så han kan få sine mange ture i Den Flyvende Kuffert og Piratskibene? Hvornår kan vi komme på Pincho Nation igen? Hvornår kan jeg planlægge oplevelser for drengene uden at skulle tænke over, om det er i det fri, afstanden til andre eller andre forholdsregler.

Spørgsmålene er mange, og ikke en gang Søren Brostrøm og Kåre Mølbak kan svare på dem nu… Men hvornår kan de? Hvornår kan de give os et lille håb om en hverdag ligesom før coronaens indtog i Danmark?

Håbefulde tanker fra Nanna.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Hvem kan man stole på?

Jeg skruer lige tiden tilbage til onsdag d. 11/3…den dag Regeringen lukkede Danmark ned. En dag, der var skelsættende, en dag, der kommer i historiebøgerne. I dagene inden fulgte jeg godt med i Nyhederne, fordi Corona-virussens indtog i Danmark påvirkede mig meget. Jeg fulgte med i udviklingen, som kun gik i den forkerte retning. Jeg frygtede for min familie. Jeg havde det dårligt med, at mine børn var i skole. Derfor var denne onsdags pressemøde for mig en sten, der blev fjernet fra mit hjerte. Jeg fik faktisk ro på. Nu kunne jeg selv “holde øje” med mine børn. Jeg kunne beskytte dem 24/7.

Ja, det har selvfølgelig været udfordrende at lave hjemmeskole, samtidig med at jeg har fjernundervist mine egne elever. Men det er lykkedes…og det har faktisk været hyggeligt.

Nu skruer vi tiden frem til mandag d. 6/4. Den dag, hvor Statministeren proklamerede, at Danmark gradvist skulle genåbnes. Jeg har regnet med, at de store elever i folkeskolen skulle starte først. Det vil sige, at jeg som udskolingslærer skulle afsted i første bølge med hensyn til genåbningen af folkeskolen. Det gav bedst mening i mit hoved. Men den kære Mette F. proklamerede, at vi starter med de små børn…det vil sige mine egne børn på 6 og 9 år.

Min første tanke var, nej tak! Den sten, jeg havde haft i mit hjerte, inden Danmark lukkede ned, kom hurtigt tilbage. Jeg kunne da ikke sende mine børn i frontlinjen i kampen om denne dødelige sygdom?! Hvad hvis de bragte smitte med hjem? Deres far er astmatiker og allergiker. Og hvad med bedsteforældrene? Så går der endnu længere tid, før vi kan være sammen med dem? Ja, bekymringer er der mange af.

Allerede dagen efter var jeg faktisk mere rolig. Selvfølgelig har Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut styr på det. Det er deres arbejde at have styr på det. Og som Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut sagde til pressemødet; der er kalkuleret med, at børn er børn…og børn opfører sig som børn.

Bloggeren Meyermor har skrevet et lignende indlæg omkring bekymringer ved denne genåbning. Hun har fundet fakta i forbindelse med virussen og vores sundhedsvæsen, der gør, at hun sender sin datter afsted her efter påsken. Har I lyst til at læse hende indlæg, så kan I finde det her.

Jeg tænker selv, at mine børn kommer afsted. De vil have godt af det rent socialt. Men når det er sagt, så er jeg faktisk lidt nervøs over det. Det er svært at finde ud af, om man skal stole på sin første intuition og sine mavefornemmelser eller stole på eksperterne. Jeg er klar over, at der er lige så mange meninger om dette, som der er individer. Det vigtigste er, at der er plads til alle disse meninger. Det er ikke nu, at vi skal shame hinanden. Det får vi ikke noget godt ud af. Der er sikkert gode grunde til, at man vælger, som man gør…om det så er at holde børnene hjemme eller sende dem afsted.

Jeg vil meget gerne høre jeres meninger og tanker omkring jeres børn og denne lock up. Skriv gerne en kommentar nedenfor, men jeg vil bede jer holde den pæne tone.

Mange virtuelle kram fra Nanna.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Kvalitetstid… 365 lege for børn

Her hjemme har vi været heldige at skulle teste og anmelde bogen “365 lege til børn“.

Da jeg fik bogen i hånden, var mit førstehåndsindtryk: Wow, sikke en moppedreng (over 365 sider). Det skal nok blive sjovt, det her! 

Bogen var desuden flot sat op og med super lækre billeder i.

Med titlen “365 lege til børn” er det tydeligt, at hensigten er, at der er én leg til hver dag i løbet af et år. Den er kronologisk inddelt således, at påskelegene ligger cirka en tredjedel inde i året/bogen, og bogen slutter af med jule- og nytårslege. Smart tanke, meeen den holder ikke helt i længden, da aldersgrænsen for de forskellige lege spænder vidt (fra 0-10 år). Første del af bogen indeholder lege som “Borte, tit, tit” og “Klappe, klappe, kage”. Jeg er sikker på, at min søn Anton på 8 år vil synes, at de er lige lovlige kedelige, de lege. Tilgengæld vil et mindre barn synes, at lege som “Hoppe i elastik” og “Kendt person” er for svære. 

Selvom den er for børn, så kan flere af legene udvikles, så unge og voksne også kan få glæde af dem. To af legene (Limbo og Stoledans) er min udskolingsklasses favorit-aktivitet, når de selv må vælge en aktivitet i forbindelse med bevægelse i undervisningen 😉.

I starten af bogen er der en fin indholdsfortegnelse. Alle legene er inddelt i kategorier – ex. Boldlege, Gemmelege, Udendørslege osv.. Desuden er der knyttet signaturer til hver leg. Det betyder, at når man finder legen i bogen, så kan man for eksempel se, om den kræver samarbejde, finmotorik, kreativitet mm.. Jeg savner dog, at man kan se aldersgruppen allerede ude i indholdsfortegnelse. Så man hurtigere kan få et overblik og finde en leg, der passer målgruppen. Det vil hjælpe lidt, så man ikke skal bladre så meget frem og tilbage.

Bagest i bogen er der skabeloner til de af legene, der kræver det. Der er tænkt på det hele 😉.

Nogle af legene i bogen er sjove og kreative – andre er lidt kedeligere, efter min smag 😉. Størstedelen af legene kender man egentlig godt, så det er begrænset, hvad der er af nye lege. Men når det er sagt, så må det også være svært at finde på 365 forskellige lege.

Jeg synes personligt, at bogen er super fin som opslagsværk. Dette kunne f.eks. være i børnehaven, i de små klasser i folkeskolen, til børnefødselsdag eller legegruppe.

 

Alt i alt vil jeg gerne give bogen “365 lege til børn” fire stjerner ud af fem.

⭐️⭐️⭐️⭐️

 

Fakta:

Titel: “365 lege til børn“.

Forfatter: Sabine Lemire

Forlag: Alvilda, 2017

Pris: 200-250 kr.

 

Legehilsner fra Nanna, mom with kids.

(Sponsoreret indlæg, i samarbejde med Mamawise.dk)

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

RO PÅ!

GODT NYTÅR, ALLE SAMMEN! Bedre sent end aldrig… Jeg håber, at I er kommet godt ind i det nye år…det er ihvertfald kommet for at blive 😉.

Sidste halvdel af 2018 var for mig og min familie noget udfordrende. Derfor tænker jeg egentlig, at årskiftet er en god, ny start.

I 2019 bliver Kasper 40 år, Oskar begynder i skole, Anton skifter skole, vi skal til tre bryllupper (jeg eeelsker bryllupper!), vores egen 10 års dag…og vi har planer om en tur til USA. Det skal nok blive et godt år.

Sidste år skrev jeg et indlæg, hvor jeg efterlyste mål, jeg kunne have…ikke forsæt (det virker på mig så falsk og intetsigende og kun i forbindelse med nytår; én gang om året). Nej, jeg vil sætte mål for året og frem. Hånden på hjertet, jeg fik ikke rigtig sat et mål – og derfor fik jeg heller ikke indfriet det.

 

To episoder inden for den seneste tid har dog været lidt en øjenåbner for mig.

Jeg prøvede for første gang Hatha yoga – og jeg læste en interessant artikel om børns behov for indre ro (læs den her).

Ud fra de to oplevelser har jeg sat mig et mål for 2019: Jeg vil skrue ned for tempoet…og forsøge at finde ro i hverdagen. Ikke noget helligt, bare være mere nærværende og tilstede. Til gavn for både mig selv og min familie.

Jeg har det personligt med, at der gerne skal ske noget hele tiden. Jeg har svært ved at slappe af og blive i nuet. 

Nedenfor har jeg skrevet kort om de tiltag, jeg har taget til mig for at få mere ro på hverdagen.

Vi er begyndt at indføre begrænset skærmtid herhjemme. Efter aftensmaden er den “individuelle skærmtid” byttet ud med fælles hygge. Vi sidder for eksempel sammen i sofaen og ser “Passer Passer piger”, “Olsen-banden” eller lignende (mine drenge elsker gamle, danske film og musiknumre). På den måde bliver der mere fælles tid i hverdagen. 

Jeg er desuden begyndt at dyrke yoga nede i mit lokale træningscenter… Har dog kun været der et par gange, da det ligger om aftenen, og jeg er ekstremt dårlig til at komme ud så sent. Der vil jeg oftest hellere bare ligge på sofaen. Trods træthed er det egentlig skønt at komme afsted. Én times “Nanna-tid”. Ingen børn der råber “Moar?!”, dæmpet lys og dæmpet musik. Skønt! Jeg kan mærke, at det er godt for min stive, låste krop…men også for sindet.

Jeg har også et par gange i det nye år kastet mig ud i børnemeditation med drengene, inden de skal sove. Det tror jeg egentlig giver godt i sidste ende. Jeg søger bare på “meditation for børn” på Youtube. Indtil videre har vi haft succes med Dyb Ro og Natbjørnen Tjugga.

Når jeg selv ligger i min seng om aftenen, ligger jeg de første 5-10 min på ryggen. Her slipper jeg tanker, styrer vejrtrækningen, og jeg kan mærke, at min krop bliver tungere og tungere. Når jeg er klar til det, lægger jeg mig om på siden og falder hurtigt i søvn.

Jeg er priviligeret at have fri hver fredag. De næste mange fredage har jeg sat af til at rydde op her hjemme. Et rum af gangen! Sortere og smide ud. Når det er klaret, giver det en fantastisk tilfredsstillelse. Alle burde gøre det en gang imellem.

Rent praktisk er jeg også begyndt at slette ulæste mails. Jeg var kommet op på over 6000 ulæste mails. Jeg var sådan set ligeglad med den røde cirkel på mobilen, der mindede mig om, at jeg havde så mange ulæste. Det, der irriterede mig, var, at jeg var/er bange for, at jeg misser vigtige mails. At de bare smelter sammen med alle de ligegyldige mails, jeg har. Jeg har nemlig være god til at sætte flueben i den kasse, der handler om nyhedsbreve 🙈. Nu sletter jeg mails – og afmelder mig de fleste maillister. Et godt sted at starte.

Kender I begrebet FOMO? Det står for “Fear of missing out”…angsten for at gå glip af noget. Det kan jeg til tider godt lide lidt af. Det har gjort, at jeg har sagt ja til en masse, hvor jeg egentlig burde have lyttet mere til mig selv og fornuften og sagt nej i stedet, netop for at få mere ro i specielt hverdagene. Ja, det kan godt være, at jeg går glip af noget, tilgengæld vinder jeg tid og ro…måske en god investering i sidste ende.

Jeg håber, at jeg kan fortsætte med de ovenstående tiltag…om ikke andet så nogle af dem. De er gode for mig…og familien.

 

Ro, nærvær og namaste,

Fra Nanna.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram