Et år i Coronaland, hårdt og udfordrende! 

Jeg har ikke skrevet et indlæg i lang tid. Sidste indlæg på bloggen var i oktober 2020. Der har været flere grunde til denne stilhed på bloggen. For det første er det svært at skrive om børnevenlige oplevelser, når landet har været lukket ned det meste af 2020. For det andet har jeg haft så udfordrende et år, at mit overskud har været minimalt.

Ja, der kan siges meget om 2020, på både godt og ondt. Lige meget, hvor meget jeg prøver at fokusere på det positive, så har mit år 2020 primært været udfordrende. Vi skal ikke mere end to måneder ind i året, før jeg første gang stifter bekendtskab med Covid-19.

 

 

Helt præcist skal vi hen til søndag d. 1. marts, hvor jeg skulle på Brøndby Stadion og se kampen mellem Brøndby IF og Lyngby Boldklub. I den forbindelse skulle min storebror, Simon, interviewe Thomas Kahlenberg. Inden jeg drog mod stadion, skulle Anton, min ældste søn, spille en håndboldkamp nede i Smørum Hallen. Her mødte jeg netop Kahlenberg, hvis datter også skulle spille kamp. Jeg fik hilst på ham, og vi talte om interviewet og kampen senere på dagen.

Et par dage efter (tre for at være helt præcis), ringede Simon til mig for at fortælle, at Kahlenberg var testet positiv for Covid-19, så Simon og familie skulle gå i isolation. På dette tidspunkt (primo marts) var der ingen testredskaber, så man kunne blive testet. Det hed fjorten dage i isolation fra den dag, man var blevet udsat for en eventuel smitte.

Damn, jeg havde jo også talt med ham den søndag, så jeg endte også i isolation. Jeg måtte flytte hjem til min mor i tolv dage – og hun flyttede ind hos Kasper og drengene. Tolv dage helt alene. Mange ville nok nyde det…ikke mig. Jeg har aldrig været så mange dage væk fra mine børn. Jeg er kontrolfreak, og her mistede jeg kontrollen.

Covid-19 var helt ny i Danmark, og jeg røg allerede i karantæne…for første gang. Det viste sig, at jeg ikke var blevet smittet.

 

 

Jeg nåede ikke engang ud af min isolation, før Mette Frederiksen lukkede landet ned, første gang. Jeg gik altså fra én isolation til en anden form for isolation. Nu skulle vi alle sammen til at stifte bekendtskab med begreber som fjernundervisning, Google Meet og hjemmeskole. Som lærer var det udfordrende at fjernundervise egne elever i udskolingen, samtidig med at køre hjemmeskole for mine egne drenge, der på det tidspunkt gik i 0. og 3. klasse.

Kort før sommerferien kom vi gudskelov tilbage til skolen. Nu med afstand, håndsprit og jævnlig rengøring. Vi forsøgte at få så normal en hverdag som muligt, selvom den stadig var præget af Covid-19 situationen. Samtidig med den nye form for skole, skulle min skole også lukkes ned. Derfor skulle vi sideløbende med undervisningen pakke samtlige lokaler ned. Jeg kan fortælle, at der er utrolig mange redskaber og remedier i en idrætssal. Derfor var det også en tiltrængt sommerferie, vi kunne se frem til.

På familiefronten stod den på afstand, afstand, afstand. Virtuel påskefrokost med bedsteforældre – og en mormor på dengang 93 år, som vi ikke kunne besøge. Der var dog et kæmpe lyspunkt i foråret: Min lillebror og hans kæreste fik den sødeste dreng – og jeg fik min nevø nr. 5 til samlingen 💙. En kæmpe gave i denne tid – men også trist, at man ikke rigtig kunne nyde ham! Jeg glæder mig til, at Covid-19 er fortid, for så skal der knyttes bånd til verdens lækreste Manfred! 💙

Den tiltrængte sommerferie stod selvfølgelig på ferie i Danmark. Slet ikke dårligt. Danmark har utroligt meget at byde på. Vi rejste lidt rundt i Jylland – og tog også et smut til Bornholm. Vi nød samværet og nærværet med de nærmeste. Det var næsten som om, at man kunne lægge Covid-19 bag sig og se lidt fremad.

 

 

Sommeren havde dog en ende, og vi skulle tilbage til skolen. For mit vedkommende til en ny og meget større skole. Det skulle man lige vænne sig til. Starten på den nye skole var udfordrende; dels pga. selve fusionen, dels pga. restriktioner mht. afstand og forskudte pauser. Jeg har aldrig følt mig så alene og ensom som skolelærer og kollega. Man var i sin egen lille boble.

En uges tid inde i det nye år indtraf der en tragisk hændelse, idet en af mine nærmeste kolleger pludselig forsvandt og senere blev fundet druknet i Københavns Havn. Det slog mig ud – og den dag i dag savner jeg ham stadig. Det nye skoleår var kun lige begyndt og allerede udfordrende.

Stadig med afstand, forskudte pauser og andre restriktioner tog vi hul på efteråret. Man håbede lidt naivt, at året 2020 snart var omme, så vi kunne begynde på en frisk (jeg skulle blive klogere!). Da vi kom hen til midten af november, var jeg så drænet for energi, at vi brugte et par feriedage og drog til svigerfars sommerhus på Bornholm. Dejligt med fred og ro! Vi nåede kun at være der i to dage, så fik jeg en mail fra mit lokale fitnesscenter. En, jeg havde været på hold med i weekenden, var blevet testet positiv. Vi skulle være obs på symptomer. Jeg havde ingen symptomer, men her hjemme går vi med livrem og seler; hver gang én af os har været i forbindelse med en Covid-ramt, bliver vi alle fire testet. Selvom der stod i mailen, at jeg ikke behøvede at blive testet, så valgte vi alligevel at afprøve de bornholmske testfaciliteter. Søde og servicemindede. Så har vi prøvet det.

Dagen efter sad jeg og læste lektier med drengene i sommerhuset. Mit testsvar tikkede ind som push-besked: PÅVIST! S***, jeg sprang op! Jeg havde lige siddet tæt sammen med drengene. Jeg havde rørt deres blyanter… Hvad skulle jeg gøre? Ikke panikke, ikke panikke! PANIK!!! Jeg ringede til Kasper, der lige var ude at køre. Han tjekkede sit testsvar: PÅVIST. Han kunne se drengenes svar: Også PÅVIST. Påvist x 4. What to do?! Vi sad næsten for isoleret i et sommerhus, hvor ingen kunne hjælpe med indkøb. Styrelsen for Patientsikkerhed gav os lov til at tage hjem, så længe vi blev siddende i bilen under overfarten. Vi tog hjem dagen efter og isolerede os i en uge. Kasper og jeg havde tungt hoved nogle dage, og Oskar fik feber søndag aften, men ellers slap vi billigt. Så har vi prøvet det!

Små to uger efter, jeg vendte tilbage på arbejde, blev jeg sendt hjem igen. De store elever, som jeg underviser, skulle igen gå i hjemmeskole. De små elever, inkl. mine egne børn, blev sendt hjem lige før jul. Vi skulle igen forholde os til hjemmeskole, Google Meet og fjernundervisning. Gudskelov var vi tæt på juleferien, som kom på et godt tidspunkt.

Juleaften blev holdt med afstand, test inden og kun med de nærmeste. Naivt så man frem mod nytårsaften, for så var 2020 fortid.

Efter juleferien fortsatte hjemmeskolen dog. For de store elever i alt for lang tid. Det er drænende og hårdt! Ensomheden og mangel på struktur påvirker de unge. Jeg er spændt på, hvornår de store kommer helt tilbage til skolen…og gerne indendørs.

 

 

Oven i et udfordrende år har jeg også kæmpet med diverse skavanker med kroppen. De sidste par måneder har blandt andet budt på hælspore, delte mavemuskler (igen) og nyresten. På grund af sidstnævnte føler jeg, at jeg vader ind og ud af diverse hospitaler. Jeg vil gerne snart have sat punktum for det forløb. Min mormor på 94 år er faldet igen og ligger pt på hospitalet med endnu et brækket lårben. I 2018 var det det andet ben.

Jeg er drænet, og overskuddet har været minimalt. Derfor har bloggen også været nedprioriteret. Men det skal vende nu. Jeg vil tilbage, både på skolen, hvor jeg arbejder, på bloggen og med en bedre krop – og et lysere sind.

Jeg er klar over, at vi alle har haft udfordringer det sidste års tid. Jeg tænker ikke, at jeg er et særtilfælde, og alligevel trængte jeg til at komme ud med det – og forklare, hvorfor der har været stille omkring mig.

 

Det var et langt skriv… Tak til jer, der nåede til bunden af dette indlæg 🤗

 

Alt bliver godt igen! ❤️

Virtuelle knus til alle, fra Nanna.

 

Husk, at du kan følge Life With Kids på:

Facebook

Instagram

Vilter Ørngot, godnatlæsning der hitter!

Kender I Vilter Ørngot? Ethvert barns bedste drømmemakker? Nutidens Ole Lukøje? Hvis I ikke kender ham allerede, så er det på tide. Dette indlæg indeholder reklame for Drømmepiloten Vilter Ørngot.

To fædre står bag den friske fyr, Vilter Ørngot. Anders, der er musiker og Lars, der er forfatter. Deres mål var at få børnene i seng på en ordentlig måde. De kendte selv til egne børn, der bad dem fortælle historier “ud af det blå”. Det var svært, så de begyndte at skrive dem ned. Det var starten på Vilter Ørngot.

Jeg stødte selv på Vilter Ørngot på Facebook. Her så jeg annoncen, hvor man kan få tre personlige godnathistorier, som er skræddersyet til dit barn…og så oven i købet GRATIS. Jeg havde set annoncerne ang. Vilter Ørngot før…men scrollet videre. Ordene PERSONLIG godnathistorie og GRATIS fik mig dog til at stoppe op en dag…og jeg har ikke fortrudt.

Jeg fik lavet de tre gratis godnathistorier med min yngste søn, Oskar, som hovedperson. De blev sendt til min mail…nemt og smart! Man har altid historierne på sig. Det er bare om at oprette en konto på www.vilter.dk og logge ind, når man vil læse. På hjemmesiden har man et godt overblik over drømmepakkerne og historierne. Pt. har vi de tre gratis historier, 4 drømmepakker og Læs-selv drømmepakken; 53 historier i alt. Hver drømmepakke indeholder 10 historier og koster 99 kr. Men du kan købe alle 5 drømmepakker for 349 kr., så sparer du 146 kr.

Jeg begyndte at læse dem for drengene. Først syntes de, at det var sjovt, at Oskar var hovedperson sammen med Vilter Ørngot. De blev dog hurtigt grebet af historierne, som er så godt fortalt og utroligt fangende…og krydret med det hemmelige “krydderi”: Drømmebolcher.

Hver historie starter hjemme på barnets værelse. Barnet er godt på vej i drømmeland, og pludselig dukker den friske fyr, Vilter Ørngot, op. Han vil have hovedpersonen/barnet med på drømmeeventyr. Og sikke eventyrer! Hvert eventyr er så godt fortalt, og fantasien får frit spil. Man bliver guidet igennem drømmen på en helt fantastisk måde. Man møder forskellige personligheder undervejs, og hver historie slutter af med, at hovedpersonen/barnet er træt og falder i søvn. Hver historie tager ca. 15 min at fortælle. Som en lille bonus kan man afspille Vilters godnatsang efterfølgende. Den ligger som link lige efter historien. Et fantastisk, instrumentalt musikstykke, hvor Vilter Ørngot spiller på sin mundharmonika. Nummeret varer 5 min., og hos os er det nok… Drengene (og jeg) falder i søvn.

Som fortalt tidligere, så kan man oprette en konto på www.vilter.dk. Her skriver man, hvad barnet hedder, hvor det bor, hvad yndlingsbamsen hedder og op til tre venners navne. Dette gør, at historierne bliver så personlige som muligt. Jeg har to drenge, og pt. er Oskar hovedpersonen, og Anton er hans ven. Men man kan hurtigt og let gå ind og ændre profilen, hvis hovedperson, venner eller lignende skal skiftes.
Et ønske er flere historier, hvor hovedpersonen og en anden (ven 1) er ligeligt med i historierne. Anton venter tålmodigt på flere historier, hvor både han og Oskar er med. Men jeg har hørt, at den nye drømmepakke 5, der lige er udkommet, indeholder flere historier, hvor vennerne er med.
Drengenes drøm er også, at Vilter Ørngot bliver filmatiseret. Så Anders og Lars, det er bare om at gå i gang. Drengenes yndlingshistorie er pt. den med Omventplaneten, så den kan I jo starte med 😉.

Når jeg spørger drengene, hvad de godt kan lide ved Vilter Ørngot og alle historierne, så siger Anton, min ældste søn, at det er smart, at det handler om drømme, for så får man automatisk idéer til egne drømme. Oskar er vild med Vilter – og alle historierne. Jeg tror, at han kan se sig selv i Vilter. De er lidt samme type 😉.

Vi får løbende mails fra Vilter Ørngot. Hver mail er interessant at åbne, så man føler ikke, at man bliver spammet. Mails kan f.eks. indeholde diplom til barnet eller tips om nye historier.

Vi giver Vilter Ørngot vores varmeste anbefalinger herhjemme:
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Dagdrømme og drømmebolcher fra Nanna.

Husk, at du kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Taknemmelighedsdagbog

Mine sidste to indlæg har været præget af tanker og frustrationer i forbindelse med Corona-krisen. Først et indlæg om skoleåbningen og senere et indlæg omkring den ukendte fremtid.
De to indlæg har været præget af usikkerhed og en lille portion tristhed. Det dur jo ikke at lulle sig ind i denne form for negativitet. Man vælger jo netop selv, hvad man vil fokuserer på; glasset der er halvtomt, eller glasset der er halvfyldt 🥃
Det kan godt være, at denne periode er svær, fordi vi mangler at være sociale, fordi vi har skulle hjemmeundervise samtidigt med at passe vores eget arbejde, fordi vores fremtid er ukendt. Men vi skal også huske på, hvad denne tid har bragt med sig af gode episoder.
Min træner nede i Dit Velvær, Thomas Dybro, har præsenteret mig for Taknemmelighedsdagbogen. Hver dag skal man kunne nævne tre gode ting ved dagen. Det kan være noget på arbejdet, noget derhjemme, eller som han siger; bare rene sokker. Jeg synes, at det er fedt og bekræftende at slutte dagen af med tre punkter i taknemmelighedsdagbogen.
Jeg har valgt at se på denne ellers noget udfordrende periode, og her kommer min top ti over positive elementer i Corona-perioden:
  1. Jeg har haft tid. Noget jeg har haft sukket efter længe. Kvalitetstid med mine børn og min mand, og mere tøffetid i weekenderne ❤️
  2. Vi har kunne sove længe(re). Vi er B-mennesker herhjemme. Og vi er ikke så gode til at stå op kl. 6.00. Hjemmeskolen begyndte først, når alle var vågne 😉
  3. Vi har hygget lidt ekstra med drengene om aftenen. Den har tit stået på film og popcorn 🍿
  4. Næstekærlighed. Der er jo ikke grænser for, hvor meget vi danskere har kunne hjælpe hinanden i denne periode. Det har været skønt at overvære. Det må vi gerne blive ved med efter Corona-krisen 🤝
  5. Jeg har fået trænet meget mere, end jeg plejer. Jeg har fået trænet 5-6 gange om ugen. Skønt! 💪🏼
  6. Som alle andre, så har vi fået ryddet op lidt hist og her. Vi er dog langt fra færdige 😅
  7. Der skulle ikke smøres madpakker, mens drengene gik i hjemmeskole 👍🏼
  8. Jeg har fået et meget større indblik i børnenes skole. Det var jo mig, der var læreren 😉
  9. Oskar knækkede læsekoden i hjemmeskole. Sejt! 💙
  10. For at støtte de lokale, har vi nok spist lidt ekstra Take away. Lækker mad, ingen tilberedning! 🍽
Prøv at lave en liste over jeres egen top ti…eller top tre. Man bliver i bedre humør af det!
Mange positive vibes i jeres retning!
  • Nanna.
Husk, at I kan følge Life with kids via:

Det bliver godt igen…men hvornår?…og hvordan?

Mit sidste indlæg handlede om de bekymringer, man som forælder kunne have i forbindelse med genåbningen af folkeskolen. Mine drenge startede i skole i torsdags, og det er gået ud over alle forventninger…trods diverse restriktioner. Da de mødte ind torsdag morgen var der en fantastisk stemning à la “1. Skoledag”. Børnene var spændte, forældrene var spændte og jeg tror også, at alle lærere og pædagoger havde lidt sommerfugle i maven. Sidstnævnte havde knoklet to dage på at få styr på det hele. Og de formåede at udtrykke ro omkring det hele, så man gik derfra med god ro i maven. Vi forældre må ikke komme ind på skolen, så der var lavet specielle “Kys og farvel-zoner” til klasserne. Disse zoner var gjort hyggelige med blomster og flag, så afskedssituationen blev afdramatiseret og hyggelig i stedet.

Nu kan jeg ånde lettet op med hensyn til genåbningen af skolen og det at skulle sende sine børn afsted. Så kan andre bekymringer melde sig. Her er lidt flere tanker fra Coronaland:

De fleste tænker sikkert det samme som mig: Hvornår stopper dette Corona-helvede? Jeg er klar over, at Corona-virussen er kommet for at blive (desværre!), men vi er vel alle enige om, at nedlukningen af landet med diverse restriktioner ikke kan fortsætte for evigt. Så det evige spørgsmål er: Hvornår vil vi være nogenlunde tilbage til normalen? Jeg er klar over, at vi ikke bare lukke op fra den ene dag til den anden, og så er alt fryd og gammen. Jeg er klar over, at genåbningen selvfølgelig skal ske gradvist. Men kan vi overhovedet forvente at komme tilbage til “pre-Corona” på et tidspunkt? Hvad er det for en verden, vi kommer ud til, når Danmark igen er åbnet?

Det der fylder mest hos mig i denne tid er manglen på samvær med familie og venner. Hvornår kommer vi til at kunne være sammen med dem igen? Hvornår må man være mere end ti mennesker sammen? Kommer vi til at kunne give dem en krammer…eller er manglen på krammere bare blevet hverdag, så nu krammer man ikke mere?

Jeg savner mine forældre, min mormor på plejehjem og mine brødre og deres familie. Hvornår kan man ses som familie? Min mormor på snart 94 år sidder mutters alene på plejehjem. Nogle dage er humøret hos hende ok, og man kan mærke, at hun har accepteret den (forhåbentlige) midlertidige hverdag. Andre dage er humøret trist. Hun sidder bare på hendes værelse uden besøg. Personalet på plejehjemmet må ikke give hende den mentale, psykiske omsorg, som hun har brug for, nemlig selskab.
Jeg plejer at besøge hende én gang om ugen. Jeg har ikke set hende i halvanden måned nu. Jeg savner hende! ❤️

En anden bekymring i forbindelse med den verden, som vi kommer ud til, er i forbindelse med oplevelser og rejser. Jeg elsker at opleve – og jeg elsker at rejse. Som H.C. Andersen sagde; at rejse er at leve. Hvornår kan vi komme ud at rejse igen? Kan vi overhovedet komme i vores sommerhus på Bornholm til sommer, når nu vi plejer at køre gennem Sverige?
Oskar, min yngste, savner Tivoli. Hvornår åbner de, så han kan få sine mange ture i Den Flyvende Kuffert og Piratskibene? Hvornår kan vi komme på Pincho Nation igen? Hvornår kan jeg planlægge oplevelser for drengene uden at skulle tænke over, om det er i det fri, afstanden til andre eller andre forholdsregler.

Spørgsmålene er mange, og ikke en gang Søren Brostrøm og Kåre Mølbak kan svare på dem nu… Men hvornår kan de? Hvornår kan de give os et lille håb om en hverdag ligesom før coronaens indtog i Danmark?

Håbefulde tanker fra Nanna.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Hvem kan man stole på?

Jeg skruer lige tiden tilbage til onsdag d. 11/3…den dag Regeringen lukkede Danmark ned. En dag, der var skelsættende, en dag, der kommer i historiebøgerne. I dagene inden fulgte jeg godt med i Nyhederne, fordi Corona-virussens indtog i Danmark påvirkede mig meget. Jeg fulgte med i udviklingen, som kun gik i den forkerte retning. Jeg frygtede for min familie. Jeg havde det dårligt med, at mine børn var i skole. Derfor var denne onsdags pressemøde for mig en sten, der blev fjernet fra mit hjerte. Jeg fik faktisk ro på. Nu kunne jeg selv “holde øje” med mine børn. Jeg kunne beskytte dem 24/7.

Ja, det har selvfølgelig været udfordrende at lave hjemmeskole, samtidig med at jeg har fjernundervist mine egne elever. Men det er lykkedes…og det har faktisk været hyggeligt.

Nu skruer vi tiden frem til mandag d. 6/4. Den dag, hvor Statministeren proklamerede, at Danmark gradvist skulle genåbnes. Jeg har regnet med, at de store elever i folkeskolen skulle starte først. Det vil sige, at jeg som udskolingslærer skulle afsted i første bølge med hensyn til genåbningen af folkeskolen. Det gav bedst mening i mit hoved. Men den kære Mette F. proklamerede, at vi starter med de små børn…det vil sige mine egne børn på 6 og 9 år.

Min første tanke var, nej tak! Den sten, jeg havde haft i mit hjerte, inden Danmark lukkede ned, kom hurtigt tilbage. Jeg kunne da ikke sende mine børn i frontlinjen i kampen om denne dødelige sygdom?! Hvad hvis de bragte smitte med hjem? Deres far er astmatiker og allergiker. Og hvad med bedsteforældrene? Så går der endnu længere tid, før vi kan være sammen med dem? Ja, bekymringer er der mange af.

Allerede dagen efter var jeg faktisk mere rolig. Selvfølgelig har Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut styr på det. Det er deres arbejde at have styr på det. Og som Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut sagde til pressemødet; der er kalkuleret med, at børn er børn…og børn opfører sig som børn.

Bloggeren Meyermor har skrevet et lignende indlæg omkring bekymringer ved denne genåbning. Hun har fundet fakta i forbindelse med virussen og vores sundhedsvæsen, der gør, at hun sender sin datter afsted her efter påsken. Har I lyst til at læse hende indlæg, så kan I finde det her.

Jeg tænker selv, at mine børn kommer afsted. De vil have godt af det rent socialt. Men når det er sagt, så er jeg faktisk lidt nervøs over det. Det er svært at finde ud af, om man skal stole på sin første intuition og sine mavefornemmelser eller stole på eksperterne. Jeg er klar over, at der er lige så mange meninger om dette, som der er individer. Det vigtigste er, at der er plads til alle disse meninger. Det er ikke nu, at vi skal shame hinanden. Det får vi ikke noget godt ud af. Der er sikkert gode grunde til, at man vælger, som man gør…om det så er at holde børnene hjemme eller sende dem afsted.

Jeg vil meget gerne høre jeres meninger og tanker omkring jeres børn og denne lock up. Skriv gerne en kommentar nedenfor, men jeg vil bede jer holde den pæne tone.

Mange virtuelle kram fra Nanna.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram