Hvem kan man stole på?

Jeg skruer lige tiden tilbage til onsdag d. 11/3…den dag Regeringen lukkede Danmark ned. En dag, der var skelsættende, en dag, der kommer i historiebøgerne. I dagene inden fulgte jeg godt med i Nyhederne, fordi Corona-virussens indtog i Danmark påvirkede mig meget. Jeg fulgte med i udviklingen, som kun gik i den forkerte retning. Jeg frygtede for min familie. Jeg havde det dårligt med, at mine børn var i skole. Derfor var denne onsdags pressemøde for mig en sten, der blev fjernet fra mit hjerte. Jeg fik faktisk ro på. Nu kunne jeg selv “holde øje” med mine børn. Jeg kunne beskytte dem 24/7.
Ja, det har selvfølgelig været udfordrende at lave hjemmeskole, samtidig med at jeg har fjernundervist mine egne elever. Men det er lykkedes…og det har faktisk været hyggeligt.
Nu skruer vi tiden frem til mandag d. 6/4. Den dag, hvor Statministeren proklamerede, at Danmark gradvist skulle genåbnes. Jeg har regnet med, at de store elever i folkeskolen skulle starte først. Det vil sige, at jeg som udskolingslærer skulle afsted i første bølge med hensyn til genåbningen af folkeskolen. Det gav bedst mening i mit hoved. Men den kære Mette F. proklamerede, at vi starter med de små børn…det vil sige mine egne børn på 6 og 9 år.
Min første tanke var, nej tak! Den sten, jeg havde haft i mit hjerte, inden Danmark lukkede ned, kom hurtigt tilbage. Jeg kunne da ikke sende mine børn i frontlinjen i kampen om denne dødelige sygdom?! Hvad hvis de bragte smitte med hjem? Deres far er astmatiker og allergiker. Og hvad med bedsteforældrene? Så går der endnu længere tid, før vi kan være sammen med dem? Ja, bekymringer er der mange af.
Allerede dagen efter var jeg faktisk mere rolig. Selvfølgelig har Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut styr på det. Det er deres arbejde at have styr på det. Og som Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut sagde til pressemødet; der er kalkuleret med, at børn er børn…og børn opfører sig som børn.
Bloggeren Meyermor har skrevet et lignende indlæg omkring bekymringer ved denne genåbning. Hun har fundet fakta i forbindelse med virussen og vores sundhedsvæsen, der gør, at hun sender sin datter afsted her efter påsken. Har I lyst til at læse hende indlæg, så kan I finde det her.
Jeg tænker selv, at mine børn kommer afsted. De vil have godt af det rent socialt. Men når det er sagt, så er jeg faktisk lidt nervøs over det. Det er svært at finde ud af, om man skal stole på sin første intuition og sine mavefornemmelser eller stole på eksperterne. Jeg er klar over, at der er lige så mange meninger om dette, som der er individer. Det vigtigste er, at der er plads til alle disse meninger. Det er ikke nu, at vi skal shame hinanden. Det får vi ikke noget godt ud af. Der er sikkert gode grunde til, at man vælger, som man gør…om det så er at holde børnene hjemme eller sende dem afsted.
Jeg vil meget gerne høre jeres meninger og tanker omkring jeres børn og denne lock up. Skriv gerne en kommentar nedenfor, men jeg vil bede jer holde den pæne tone.
Mange virtuelle kram fra Nanna.
Kæreste Nanna.
Jeg sender mine drenge afsted, og det er jeg helt tryg ved. Vi har aldrig været i tvivl om, at det er det rigtige at gøre. Jeg har fuld tiltro til, at myndighederne gør det, der er rigtigt lige nu- jeg kan dog sagtens forstå dem, det er nervøse for det. Jeg forestiller mig dog, at myndighederne, med vores statsminister i spidsen, ikke ville åbne op, hvis der var en risiko for, at 4 ugers nedlukning har været forgæves. Jeg er en af dem, der selv skal møde ind til min 3. klasse på torsdag, og jeg er meget spændt på hvordan det hele kommer til at forløbe. Håber I har det godt alle 4!
Kh Rikke