Mødregruppe eller ej? Der kan være mange grunde til, at man fravælger mødregruppe – og det har jeg al respekt for. Jeg var i mødregruppe med begge drenge… Med Oskar var jeg ovenikøbet i to mødregrupper; én i København og én i Smørum, da vi flyttede midt i min barsel. 

Jeg har været super glad for alle mine tre mødregrupper… Det er altid dejligt og givende med lidt voksensnak i de barslende hverdage.

Dette indlæg kommer ikke til at handle om, hvorvidt man skal tage imod tilbuddet om mødregruppe eller ej. Det kommer til at handle om, hvad man kan lave med sin mødregruppe, der både kan være babyvenligt – men også voksenvenligt.

 

Rytmik:

Med begge mine drenge gik jeg til rytmik. Inde i København bugner det med steder, hvor man kan tumle rundt med de små. I provinsen er der længere mellem snapsene, men der er dog babyrytmik inden for en overkommelig afstand. Rytmik er super godt for den lilles motoriske og sanselige udvikling. Desuden er det skønt at lave noget sammen med barnet.

Babysvømning:

Ligesom med rytmik, så er babysvømning også en aktivitet, hvor baby udvikles på flere områder. Jeg har lært af erfaring at undersøge omklædningsfaciliteterne inden. De forskellige svømmehaller har forskellige måder at klæde om sammen med baby på… Nogle er mere stressende end andre. Sørg for at baby på en eller anden måde kan stilles fra dig (selvfølgelig ikke helt væk), mens du kan bade… Det kan godt være udfordrende at bade med et barn på armen.

Salmesang:

Hånden på hjertet; det har jeg ikke selv prøvet. Flere kirker tilbyder babysalmesang…og jeg har hørt, at det skulle være hyggeligt! Dette foregår oftest inden for en overkommelig radius.

Førstehjælp:

Førstehjælpskurser for hele mødregrupper + fædre tilbydes af en del kompetente firmaer. Det er nok det mest vigtige og givende kursus, man kan give sig selv, hvis man er småbørnsforældre. Kurset er tilrettelagt, så der er fokus på de ulykker, man kan komme ud for med et lille barn. Jeg har selv taget kurset flere gange…og har tidligere skrevet et indlæg om det. Læs det her.

Babybio:

Flere og flere biografer arrangerer babybio. Til disse forestillinger er det ok at tage baby med ind i biografsalen. Sover den lille, kan man flere steder stille barnevognen lige udenfor, og så vil personale holde øje med guldklumpen. Det er da smart! 

Et lille hint; i starten af februar er der premiere på den nye, danske film “Mødregruppen”… Den vil da ligge lige til højrebenet.

Egen “bio”:

Hvis man ikke helt tør Babybio endnu, så kan man jo bare arrangere sin egen bio hjemme hos en fra mødregruppen. Smid et par madrasser eller puder på gulvet, lav nogle popcorn – og smid en tøsefilm på, som manden alligevel ikke gider at se med én.

Børn i Byen Babyklub:

Hver onsdag arrangerer Børn i Byen Babyklub: Babyonsdag. Her kan der være forskellige temaer på programmet. Det kan være at lære babytegn, babymassage, førstehjælp eller lignende.

En god måde også at møde andre mødre på.

Åben legestue:

Hvis man bor i Storkøbenhavn, kan jeg anbefale Blegdamsremisen på Østerbro. 

Stedet er et af de bemandede legepladser, der findes i København, og super det indendøre, så vejrforholdene er underordnet. Blegdamsremisen kan bruges for alle aldre, men tirsdag og torsdag kl. 9.00-12.30 er det forbeholdt de mindste børn, fra 0-3 år. Her kan man tumle rundt i trygge rammer. Bestemt et besøg værd (også for de større børn)!

Lagersalg:

Det bugner med lagersalg…specielt til de helt små. Få en hyggelig dag ud af det, og snup mødregruppeveninderne med. Så kan I måske også hjælpe hinanden undervejs med babyerne…eller valget af tøj 😉. Jeres mand vil sikkert også sætte pris på at slippe for det.

 

Nu behøver alting jo ikke at være planlagt. En gåtur i det grønne, ud og se på seværdigheder eller en hyggelig cafétur er ligeså godt givet ud. Der kan voksensnakkes, mens de små slumrer i vognen.

 

Jeg håber, at indlægget kan bruges som inspiration, så barslen ikke bliver for ensformig.

Mange vinterlige hilsner fra Nanna, mom with kids.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Jeg bliver så glad, når I følger mig! 😉

GODT NYTÅR, ALLE SAMMEN! Bedre sent end aldrig… Jeg håber, at I er kommet godt ind i det nye år…det er ihvertfald kommet for at blive 😉.

Sidste halvdel af 2018 var for mig og min familie noget udfordrende. Derfor tænker jeg egentlig, at årskiftet er en god, ny start.

I 2019 bliver Kasper 40 år, Oskar begynder i skole, Anton skifter skole, vi skal til tre bryllupper (jeg eeelsker bryllupper!), vores egen 10 års dag…og vi har planer om en tur til USA. Det skal nok blive et godt år.

Sidste år skrev jeg et indlæg, hvor jeg efterlyste mål, jeg kunne have…ikke forsæt (det virker på mig så falsk og intetsigende og kun i forbindelse med nytår; én gang om året). Nej, jeg vil sætte mål for året og frem. Hånden på hjertet, jeg fik ikke rigtig sat et mål – og derfor fik jeg heller ikke indfriet det.

 

To episoder inden for den seneste tid har dog været lidt en øjenåbner for mig.

Jeg prøvede for første gang Hatha yoga – og jeg læste en interessant artikel om børns behov for indre ro (læs den her).

Ud fra de to oplevelser har jeg sat mig et mål for 2019: Jeg vil skrue ned for tempoet…og forsøge at finde ro i hverdagen. Ikke noget helligt, bare være mere nærværende og tilstede. Til gavn for både mig selv og min familie.

Jeg har det personligt med, at der gerne skal ske noget hele tiden. Jeg har svært ved at slappe af og blive i nuet. 

Nedenfor har jeg skrevet kort om de tiltag, jeg har taget til mig for at få mere ro på hverdagen.

Vi er begyndt at indføre begrænset skærmtid herhjemme. Efter aftensmaden er den “individuelle skærmtid” byttet ud med fælles hygge. Vi sidder for eksempel sammen i sofaen og ser “Passer Passer piger”, “Olsen-banden” eller lignende (mine drenge elsker gamle, danske film og musiknumre). På den måde bliver der mere fælles tid i hverdagen. 

Jeg er desuden begyndt at dyrke yoga nede i mit lokale træningscenter… Har dog kun været der et par gange, da det ligger om aftenen, og jeg er ekstremt dårlig til at komme ud så sent. Der vil jeg oftest hellere bare ligge på sofaen. Trods træthed er det egentlig skønt at komme afsted. Én times “Nanna-tid”. Ingen børn der råber “Moar?!”, dæmpet lys og dæmpet musik. Skønt! Jeg kan mærke, at det er godt for min stive, låste krop…men også for sindet.

Jeg har også et par gange i det nye år kastet mig ud i børnemeditation med drengene, inden de skal sove. Det tror jeg egentlig giver godt i sidste ende. Jeg søger bare på “meditation for børn” på Youtube. Indtil videre har vi haft succes med Dyb Ro og Natbjørnen Tjugga.

Når jeg selv ligger i min seng om aftenen, ligger jeg de første 5-10 min på ryggen. Her slipper jeg tanker, styrer vejrtrækningen, og jeg kan mærke, at min krop bliver tungere og tungere. Når jeg er klar til det, lægger jeg mig om på siden og falder hurtigt i søvn.

Jeg er priviligeret at have fri hver fredag. De næste mange fredage har jeg sat af til at rydde op her hjemme. Et rum af gangen! Sortere og smide ud. Når det er klaret, giver det en fantastisk tilfredsstillelse. Alle burde gøre det en gang imellem.

Rent praktisk er jeg også begyndt at slette ulæste mails. Jeg var kommet op på over 6000 ulæste mails. Jeg var sådan set ligeglad med den røde cirkel på mobilen, der mindede mig om, at jeg havde så mange ulæste. Det, der irriterede mig, var, at jeg var/er bange for, at jeg misser vigtige mails. At de bare smelter sammen med alle de ligegyldige mails, jeg har. Jeg har nemlig være god til at sætte flueben i den kasse, der handler om nyhedsbreve 🙈. Nu sletter jeg mails – og afmelder mig de fleste maillister. Et godt sted at starte.

Kender I begrebet FOMO? Det står for “Fear of missing out”…angsten for at gå glip af noget. Det kan jeg til tider godt lide lidt af. Det har gjort, at jeg har sagt ja til en masse, hvor jeg egentlig burde have lyttet mere til mig selv og fornuften og sagt nej i stedet, netop for at få mere ro i specielt hverdagene. Ja, det kan godt være, at jeg går glip af noget, tilgengæld vinder jeg tid og ro…måske en god investering i sidste ende.

Jeg håber, at jeg kan fortsætte med de ovenstående tiltag…om ikke andet så nogle af dem. De er gode for mig…og familien.

 

Ro, nærvær og namaste,

Fra Nanna.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram 

Ja, jeg undskylder min lidt brutale overskrift…men det rammer meget godt min følelse af fortvivlelse i skrivende stund.

Billedet, jeg har valgt at bruge til indlægget, har heller ikke noget med det hele at gøre (gudskelov!), men afspejler også ret godt den følelse, jeg havde i går aftes.

 

I går inviterede jeg Anton på “mor-søn-date”… Vi spiste sushi, som er Antons livret, og var til Forpremiere på Skammerens Datter 2.

Super hyggelig aften med ældstearvingen.

 

Den endte desværre anderledes…og tragisk.

Mens vi venter på vores tog på Valby Station, er der én, der bliver påkørt af et tog ovre på den anden perron.

Togene bliver indstillet, så i 40 min. kan vi rent faktisk følge med i ALT deres arbejde på stedet. Det undrer mig, at der ikke bliver skærmet af.

Jeg skærmer dog hurtigt Anton fra virkeligheden og går lidt væk med ham. Han hørte den voldsomme larm fra toget (jeg tænker, at det var bremserne), og han så politiet møde talstærkt op, så han vidste, at noget var sket…men gudskelov ikke hvad. Vi fik talt om, at man ikke skal smide “ting” på skinnerne. Han var ikke synderligt mærket af det efterfølgende…men det var jeg.

 

En anden gang (for nogle år siden) gik jeg med Kasper inde ved Købmagergade. Vi skulle i musikbutikken 4Sound ved Landemærket. Ved Rundetårn får Kasper et opkald. Vi venter med at gå ind i butikken, til han har talt færdigt. Da vi går derind, går der 2 min., så er der massiv udrykning lige uden for døren. Da vi kommer ud fra butikken, er det hele skærmet af. Vi finder ud af, at en ung kvinde har kastet sig ud fra Rundetårn.

 

Jeg ved ikke, om det i går var et selvmord…jeg kan kun tænke mit. Jeg føler virkelig med de triste skæbner, der vælger selvmord som sidste udvej. De må være helt ude i tovene. Jeg kan bare ikke forstå deres valg af sted at gøre det; offentligt. Endnu flere bliver ramt af det. Stakkels alle de lokoførere, der oplever det “fra første række”. Stakkels dem der stod lige ved siden af det sted ved Rundetårn, hvor den unge kvinde kastede sig ud. Jeg har selv billeder på nethinden i dag, men var trods alt ikke helt tæt på.

 

Livet er skrøbeligt!

Pas på jer selv og jeres kære!

Hilsner fra Nanna.

I, der kender Anton, skal selvfølgelig ikke nævne noget omkring ulykken over for ham. Han er videre i dag…