Puha, det er godt nok blevet koldt herhjemme… Jeg må indrømme, at jeg nok er født i det forkerte land. Jeg elsker sommer – og det kan ikke blive varmt nok. Forår er også okay…men efterår og vinter kan godt tage at pakke sammen…pånær lige vores fødselsdage og juleferien 😉.

Når vejret er sådan, som det er nu, så er det ikke altid lige fedt at være på legepladser… Med mindre de er indendørs.
Jeg har her lavet en liste over nogle indendørs legepladser og legelande på Sjælland.

Ikke alle steder har jeg været selv, derfor vil det være fantastisk, hvis I nede i kommentarfeltet vil skrive jeres erfaringer med de steder, som I har været på.

STORKØBENHAVN:

Dinos Legeland, Ishøj
(Entré, dog er børn under 1 år og voksne gratis)

Fun City Kids, Herlev
(Entré, dog er børn under 1 år og voksne gratis)

Puffs Legeland, Funtasia, Rødovre Centrum
(Entré, dog er børn under 6 mdr. og voksne gratis)

Capella, Fields på Amager
(Entré, dog er børn under 6 mdr. gratis)

Leos Legeland, BIG i Herlev
(Entré, dog er voksne og børn under 1 år gratis)

Legeland i Grøndal Multicenter, Kbh. NV
(Entré)

Blegdamsremisen, Kbh. Ø
(Gratis)

RESTEN AF SJÆLLAND:

Børn på Glasværket, Korsør
(Entré, dog er børn under 1 år gratis)

Legejunglen, Slangerup/Køge/Slagelse/Falster
(Entré for børn. Voksne og små børn under 18 mdr. er gratis)

Legeland, Glostrup Fritidscenter
(Entré, som også kan bruges til svømmehallen)

Børnenes Eventyrfabrik, Kokkedal
(Entré, dog er børn under 1 år samt voksne gratis)

Legeparadiset, Roskilde
(Entré, dog er børn under 18 mdr. gratis)

Næstved Legeland, Næstved
(Entré, dog er voksne og børn under 18 mdr. gratis)

På www.sjovforborn.dk kan I finde flere legelande – også i Jylland 😊.

Jeg håber, at I vil tage jer tid til at skrive jeres anbefaling af stederne i kommentarfeltet.

Mange vinterhilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Der har været lidt stille på bloggen i små to ugers tid… Det er der en god grund til.
Kasper og jeg har lige været en uge i Las Vegas…UDEN BØRN. 8 dage!!! 😳
Allerede her deler vandene sig nok mht. holdninger. For hvordan kan man rejse uden sine børn – og endda i en HEL uge?!

Vores sommer i år stod på ren børneferie. Alt, hvad vi foretog os, stod i børnenes tegn. Vi savnede lidt voksentid! I kan læse om vores ferie i København i de fire indlæg, der starter med “Når heldet er med én…”.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvor vigtigt det er at pleje forholdet til hinanden som kærestepar/ægtepar, når der kommer børn ind i billedet. I det indlæg skrev jeg, at Kasper og jeg plejer at tage en forlænget weekend væk fra det hele en gang om året…bare ham og mig. Dette ville vi også i år – og da vi i foråret fik muligheden for at komme en hel uge til Syndens By, Las Vegas, så virkede det som en rigtig god idé. Vi blev gift (første gang) i Las Vegas for snart 5 1/2 år siden, og vi føler derfor lidt, at det er vores by. Vi har efterhånden været her en del gange.
Bedsteforældrene var også hurtige til at sige, at de nok skulle tage sig af børnepasser-tjansen.
Bum, fluks bestilte vi fly og hotel – og vi glædede os allerede!

Da vi nærmede os afrejsedatoen, var følelsen dog en anden. Lige pludselig havde vi svært ved tanken om at skulle væk fra ungerne i så lang tid. Før har vi kun været væk fra dem i to overnatninger… Nu skulle vi pludselig være væk fra dem i 8 overnatninger.
I dagene op til vores afrejse, sørgede vi for at “suge al kærlighed” ud af ungerne. Oskar på 2 år forstod selvfølgelig ikke, hvad der skulle ske. Anton kunne man bedre tale med omkring det forestående. Vi fortalte ham, at vi skulle rejse, og at han og Oskar skulle på ferie hos farfar – og senere mormor. Det glædede han sig gudskelov til!

Da dagen oprandt, var det svært at sige farvel…ihvertfald fra vores side. Ungerne vinkede bare, uvidende om, hvor lang tid vi ville være væk fra dem.
Vi følte os som de værste forældre. Jeg var sikker på, at jeg ville græde hele turen over Atlanten. Men faktisk gik det ud over alle forventninger. Jeg stoppede, inden jeg gik ombord på Dreamlineren 😉.
Nu var vi afsted. På vej mod voksentid. Vi skulle nyde at sove igennem, at stå op, når vi ville, at spise uden forstyrrelser, at gøre lige præcis, hvad vi gerne ville – og ikke mindst bare nyde hinandens selskab.
Vi skypede hjem til drengene hver dag. Dette hjalp os personligt rigtigt meget. Vi kunne se, at de havde det godt – ja, de gad nærmest ikke at tale med os til sidst. Samtidig tror jeg også, at de opkald har gjort, at drengene ikke syntes, vi var rigtigt væk. Vi var jo hele tiden til at komme i kontakt med.

Hjemme igen. Efter 8 dage satte vi endelig vores fødder på dansk jord.
Vi blev modtaget med kys og kram i lufthavnen af to glade drenge og deres bedstefædre.
Hold op, hvor havde vi savnet dem! Det var så skønt at se dem – og de næste par dage stod i familiens tegn. Endnu en gang skulle der suges kærlighed ud af dem ❤️️.

Om vi har fortrudt vores valg? Egentlig ikke. Det var en dejlig og velfortjent voksenferie, meeen vi synes også selv, at en uge var lang tid. Vi savnede drengene. Måske vi skal holde os til de 4 dage en anden gang?

Mange hilsner fra Nanna, mom in Vegas.

Husk, at I kan følge Life With Kids på:
Facebook
Instagram

Inden helvede bryder løs!

Mit sidste indlæg handlede om, at vi havde været inde i en rigtig hård periode med Oskar.
Hvad jeg ikke nævnte i det indlæg var, at han i den periode også havde de såkaldte anfald, Night terror.
Night terror er så voldsomt, set med en forælders øjne, at jeg syntes, det krævede et indlæg for sig selv.

Night terror er kort og godt natlige angstanfald hos børn.
Det kan ikke sammenlignes med mareridt. Barnet er ofte i sin dybeste søvn, når det pludselig “vågner” og er helt fra den. Barnet skriger og kaster sig frem og tilbage. Barnet er ikke rigtig kontaktbar – og er derfor rigtig svær at berolige. Ofte kan man slet ikke nærme sig barnet, der bare skubber en væk.
Et anfald varer omkring 5-20 min., og der kan sagtens forekomme flere anfald på én nat.
Man kan ikke rigtig gøre andet end at vente på, at det går over – og barnet igen falder i søvn.

Night terror rammer som regel 1-6%. Børnene er som regel mellem 4-12 år, men det kan forekomme helt ned til 1 års alderen. Det er oftest drenge, der rammes.
Det er svært at sige, hvad der forårsager Night terror hos barnet. Men én teori går ud på, at det er en sarthed i hjernen, når barnet går fra en søvnrytme til en anden.
En anden teori går ud på, at barnet på det givende tidspunkt er inde i en periode med følelsesmæssig stress. Det kan også være en kombination af begge.

Oskar har haft to perioder med Night terror. Første gang da han var omkring 1 år og anden gang her for en måneds tid siden, hvor han er 2 år.
Den første gang, vi oplevede det, var vi selvfølgelig dybt rystede. Vi kendte ikke til fænomenet, men kunne bare se på en lille dreng, det kastede sig skrigende rundt i sengen. Vi kunne ikke nærmer os – og kunne derfor ikke gøre andet end at vente på, han faldt til ro. Den gang havde han et anfald pr. nat i en periode på en uge.
Her sidste gang skete det to nætter med et par dages mellemrum. Denne gang havde han flere anfald i løbet af natten. Den første nat var vi oppe på 4 anfald. Det er altså hårdt!
Vi har ligesom fundet ud af, at Oskar hører til de 1-6%, og så må vi leve med det – og håbe, at han vokser fra det, når han bliver ældre.

Kilder:
Her er nyttige links, hvis du vil læse mere om Night terror. Du kan også læse om små fif til at komme igennem dem – og måske endda over dem:

http://nightterror.dk/

http://altomboern.dk/brevkasse/night-terror

http://terror-night.blogspot.dk/

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Ja, jeg er klar over, at jeg med sådan en overskrift nemt kan komme til at generalisere.
Sagen er den, at Oskar på 2 år lige har været inde i en mærkelig – men også meget hård – periode.

Fra den ene dag til den anden var han helt umulig at aflevere i vuggestuen…HVER DAG!
Til at starte med kom det allerede, da vi skulle køre derop. Senere hen blev det lidt bedre. Vi kunne komme helt derop, men når mor skulle sige farvel, så knækkede filmen.

Det stod på i en måned. Det var sindssygt hårdt at aflevere en dreng, der var så ked af det. Det var virkelig en dårlig start på dagen…for alles vedkommende.
Det skal siges, at vi har verdens bedste daginstitution. Personalet var obs på hans behov – og HVER morgen var der en voksen, der tog sig af ham og fik ham i godt humør, når nu mor var væk. De skal have så stor ros for deres håndtering af ham i den periode.

Lige så hurtigt som perioden begyndte – altså fra den ene dag til den anden – lige så brat stoppede den også. Vi har nu kørt i en uge (ja, mor tæller!), hvor han har været glad,  har vinket og sendt flyverkys, når jeg skulle gå.
Lige så hårdt det var før, lige så skønt er det at aflevere ham nu.

Hvad der har været grunden til det, kan jeg ikke finde ud af. Der har ikke været store ændringer i hans liv i den periode.
Er det et tigerspring? Den undskyldning kan man altid bruge, når man er blevet forælder.
Problemet er, at “eksperter” kun taler om tigerspring, når det foregår inden for barnets første 20 måneder.
Jeg finder nok aldrig ud af, hvad der gik ham på… Så kan jeg jo kun glæde mig over, at det er ovre nu!

Knus fra en lettet mor.
Nanna, Mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram