Da jeg startede denne blog tilbage i december 2014, var mine drenge hhv. 1 og 4 år. Jeg elskede – og elsker stadig – at opleve med dem. At komme ned i børnehøjde. Danmark er smækfyldt med fantastiske, børnevenlige oplevelser, nogle mere kendte end andre. Min idé med bloggen var at afprøve disse forskellige steder og skrive om dem. Sådan har min blog primært været bygget op igennem årene, og jeg har nydt at have denne blog; at opleve og skrive om stederne.
Nu skriver vi 2023. Drengene fylder her i efteråret hhv. 10 år og 13 år. Vi oplever stadig meget sammen, men samtidigt med at drengene er blevet ældre, er vores liv og hverdag også ændret en smule. Jeg vil stadig skrive om børnevenlige oplevelser, men målgruppen er naturligt nok rettet mod lidt større børn og deres familier.
Desuden har jeg – som noget nyt – tænkt på at tage forskellige samfundsproblematikker op. Det kan f.eks. folkeskolen i dag, forældrerollen, shaming på nettet osv.
Man må hjertens gerne deltage i de eventuelle debatter i kommentarsporet, bare man holder den gode tone. Det er vigtigt for mig.
Jeg håber, at I fortsat vil læse med. Det vil glæde mig!
Dette indlæg indeholder reklame, da vores to drenge i samarbejde med Børn og Fritid har testet skoletasker fra Beckmann.
Vi modtog forrige weekend en kæmpe papkasse fra Beckmann. Vi har i samarbejde med Børn og Fritid skullet teste skoletasker til vores to drenge på 6 og 9 år. Den kæmpe pakke indikerede, at der var godt med gods i den. Spændte og forventningsfulde åbnede vi kassen. Vi hev den ene taske op efter den anden. Madkasser, drikkedunke og penalhuse fulgte også med. Vi havde helt optur over pakkens indhold.
Efter at have testet indholdet, så har vi stadig optur over taskerne og tilbehøret.
Hvis man overvejer Beckmann til sine børn, så læs nedenstående anmeldelse af to af deres skoletasker samt tilbehør. Det kan godt være, at skoletaskerne ligger i den dyre ende, men jeg kan allerede afsløre nu, at man får rigeligt for pengene. Pengene er godt givet ud.
Vi har testet følgende:
Beckmann Classic 22 (22 liter) inkl. , gymnastiktaske/turtaske (12 l.), et-lags penalhus, ovalt penalhus samt madkasse og drikkedunk. Testpersonen har været Oskar, der går i 0. klasse. Han har valgt modellen Tiger Team.
Beckmann Sport Junior (30 liter) inkl. gymnastiktaske/turtaske (16 l.), ovalt penalhus samt madkasse og drikkedunk. Testpersonen har været Anton på 9 år, der går i 3. klasse. Han har valgt modellen Beckmann Sport Junior, Grey.
Begge drenge har, som skrevet, selv haft mulighed for at vælge deres tasker. Der er mange designs og meget tilbehør til taskerne, så jeg er sikker på, at alle børn kan blive tilfredsstillet på den konto.
Man ser og mærker hurtigt, hvor lækker kvaliteten er. Taskerne og penalhusene er lavet i kraftigt og slidstærkt materiale. Selve skoletasken har mange finesser, blandt andet utallige reflekser, blinkende lygte på fronten, indbygget regnslag til tasken og de såkaldte buttons, så barnet selv kan skifte de små runde badges, så tasken skifter design. Frontlommen kan ligeledes vendes, så tasken kan få et mere neutralt udtryk.
Komforten er i højsædet. Der er både brystspænde og hoftespænde. Tasken sidder helt tæt til ryggen på grund af den S-formede aluminiumsramme, der følger ryggens form. Både ryg og remme er godt polstrede. Det er tydeligt at se, at tasken sidder tæt til kroppen og dermed fordeler taskens vægt optimalt.
Et lille minus ved tasken; jeg synes, at der mangler et ordentligt madkasserum, som er termoisoleret, så maden kan holdes kølig.
Gymnastiktasken/turtasken er ligeledes lavet i kraftigt materiale. Ligesom selve skoletasken, så er denne taske også udstyret med reflekser, brystspænde, hoftespænde og polstrede remme. Tasken kan spændes fast på skoletaskens hank med et klikspænde. Nemt for barnet. Den virker meget mere robust end de normale gymnastiktasker i tyndt nylon, der ofte følger med skoletasker.
Penalhusene er begge solide og rummelige. Et-lagspenalhuset er udstyret med blyanter, farveblyanter, diverse linealer, viskelæder og blyantspidser med opsamler. Blyanterne og farveblyanterne fra Lyra er de tykke, som er gode at holde på for de mindre børn. Det ovale penalhus har et stort rum, men med en lille lomme i låget. Desuden er der elastikker til at holde styr på de mest brugte blyanter i penalhuset, så man ikke skal lede efter dem hver gang. Det ovale penalhus kan også skifte badge, så barnet selv kan vælge, hvilket udtryk penalhuset skal have.
Madkassen og drikkedunken er i kraftigt plastik. Madkassen lukkes i alle fire sider, så den holder tæt. Der er et skillerum i madkassen, som kan tages ud efter behov.
Drikkedunken er robust med et skruelåg i metal. Den drikkedunk, der følger Beckmann Classic 22, kan indeholde 0,4 l. Det er lige i underkanten for Oskar. Derfor har jeg måttet give ham en ekstra dunk med. Men det er der faktisk plads til i tasken, da der er et rum med lynlås i hver side af tasken.
Både madkasse og drikkedunk er BPA-fri og kan komme i opvaskemaskinen.
Flot taske, hvor designet passer perfekt til en pre-teen. Designet er mere neutralt end tasken til de mindre børn. Anton går i 3. klasse nu, men vil sagtens kunne bruge denne taske mange år endnu.
Ligesom med Beckmann Classic 22, så er denne taske udstyret med reflekser, polstrede remme, brystspænde, aftageligt hoftespænde og ergonomisk ryg. Tasken indeholder en frontlomme, en lidt større mellemlomme til f.eks. høretelefoner, lader, iPad eller lignende – og til sidst et stort rum med særskilt plads til device. I bunden af tasken finder man et skjult rum med et regnslag til tasken, som nemt kan hives op over selve tasken i tilfælde af dårligt vejr.
Ligesom med Beckmann Classic 22, så mangler jeg et termorum til madkassen, men det er måske yt for en pre-teen 😉? Der er til gengæld plads til to dunke i hver side af tasken.
Stoffet, som tasken er lavet af, er af lidt tyndere kvalitet end tasken til de mindre børn.
Gymnastiktasken/turtasken minder modelmæssigt om en Häglöff. Den er enkel og neutral i designet og utrolig rummelig. Materialet er kraftigt og solidt og ikke ligesom de tynde gymnastiktasker i nylon. De polstrede remme og brystspændet gør den behagelig at gå med som turtaske. Som gymnastiktaske kan den let spændes på skoletasken både oppe foroven og nede ved siderne. En lille smart finesse; i fronten kan man finde et net til en bold eller lignende. Nettet hænger fast til tasken, så man har frie hænder. Der er desuden en lille lomme på fronten til f.eks. mobiltelefon.
Penalhuset, der følger med, er det ovale penalhus, som man også kunne vælge sammen med Beckmann Classic 22. Solidt og i samme design og materiale som tasken. Et stort rum, og med elastikker til de mest brugte skriveredskaber. En lille lomme, som vi har brugt til vinkelmåleren.
Madkassen og drikkedunken er ligesom med Beckmann Classic 22; begge i kraftigt plastik og BPA-fri. Madkassen lukkes i alle fire sider, så den holder tæt. Der er et skillerum i madkassen, som kan tages ud efter behov.
Drikkedunken er robust med et skruelåg i metal. Den drikkedunk, der hører til Beckmann Sport Junior, kan indeholde 650 ml., så det vil sige større end den lille dunk til Beckmann Classic 22.
Både madkasse og drikkedunk kan komme i opvaskemaskinen – også skruelåget af metal.
Vores anbefaling:
Jeg startede med at skrive, at jeg havde optur over kassen med alle produkterne, ligeledes havde jeg optur over, at vi skulle teste det. Jeg har stadig optur over produkterne, mens jeg sidder her og skriver anmeldelsen.
Begge drenge har været yderst begejstrede for taskerne og tilbehøret. Oskar valgte at gå baglæns hen til klassen den første dag, for han ville så gerne have, at de andre børn og læreren kunne se hans nye taske 😂.
Vi kan altså varmt anbefale produkterne fra Beckmann ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Jeg skruer lige tiden tilbage til onsdag d. 11/3…den dag Regeringen lukkede Danmark ned. En dag, der var skelsættende, en dag, der kommer i historiebøgerne. I dagene inden fulgte jeg godt med i Nyhederne, fordi Corona-virussens indtog i Danmark påvirkede mig meget. Jeg fulgte med i udviklingen, som kun gik i den forkerte retning. Jeg frygtede for min familie. Jeg havde det dårligt med, at mine børn var i skole. Derfor var denne onsdags pressemøde for mig en sten, der blev fjernet fra mit hjerte. Jeg fik faktisk ro på. Nu kunne jeg selv “holde øje” med mine børn. Jeg kunne beskytte dem 24/7.
Ja, det har selvfølgelig været udfordrende at lave hjemmeskole, samtidig med at jeg har fjernundervist mine egne elever. Men det er lykkedes…og det har faktisk været hyggeligt.
Nu skruer vi tiden frem til mandag d. 6/4. Den dag, hvor Statministeren proklamerede, at Danmark gradvist skulle genåbnes. Jeg har regnet med, at de store elever i folkeskolen skulle starte først. Det vil sige, at jeg som udskolingslærer skulle afsted i første bølge med hensyn til genåbningen af folkeskolen. Det gav bedst mening i mit hoved. Men den kære Mette F. proklamerede, at vi starter med de små børn…det vil sige mine egne børn på 6 og 9 år.
Min første tanke var, nej tak! Den sten, jeg havde haft i mit hjerte, inden Danmark lukkede ned, kom hurtigt tilbage. Jeg kunne da ikke sende mine børn i frontlinjen i kampen om denne dødelige sygdom?! Hvad hvis de bragte smitte med hjem? Deres far er astmatiker og allergiker. Og hvad med bedsteforældrene? Så går der endnu længere tid, før vi kan være sammen med dem? Ja, bekymringer er der mange af.
Allerede dagen efter var jeg faktisk mere rolig. Selvfølgelig har Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut styr på det. Det er deres arbejde at have styr på det. Og som Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut sagde til pressemødet; der er kalkuleret med, at børn er børn…og børn opfører sig som børn.
Bloggeren Meyermor har skrevet et lignende indlæg omkring bekymringer ved denne genåbning. Hun har fundet fakta i forbindelse med virussen og vores sundhedsvæsen, der gør, at hun sender sin datter afsted her efter påsken. Har I lyst til at læse hende indlæg, så kan I finde det her.
Jeg tænker selv, at mine børn kommer afsted. De vil have godt af det rent socialt. Men når det er sagt, så er jeg faktisk lidt nervøs over det. Det er svært at finde ud af, om man skal stole på sin første intuition og sine mavefornemmelser eller stole på eksperterne. Jeg er klar over, at der er lige så mange meninger om dette, som der er individer. Det vigtigste er, at der er plads til alle disse meninger. Det er ikke nu, at vi skal shame hinanden. Det får vi ikke noget godt ud af. Der er sikkert gode grunde til, at man vælger, som man gør…om det så er at holde børnene hjemme eller sende dem afsted.
Jeg vil meget gerne høre jeres meninger og tanker omkring jeres børn og denne lock up. Skriv gerne en kommentar nedenfor, men jeg vil bede jer holde den pæne tone.
(Jeg gør opmærksom på, at dette indlæg indeholder reklame.)
Forrige uge blev brugt på at forberede skolestarten for begge drenge… De skulle begynde i deres nye skole mandag d. 12/8. Anton i 3. klasse og Oskar i 0. klasse.
Madkasser og dunke skulle findes frem igen, skoletaske skulle indkøbes til Oskar og frem for alt, skulle drengene lidt tidligere i seng, så de kunne lære at stå tidligt op…igen. Nøj, vi har nydt at sove længe!
Foruden ovenstående bestod min forberedelse også af mærkning af diverse ting og sager: Skoletasker, penalhuse, madkasser, dunke, regntøj, gummistøvler osv. Gud, hvor har børn meget af værdi, som man helst ikke vil miste.
Men ét er at man ikke vil miste noget… Der er andre grunde til, at jeg mærker deres ting med Børneflapper:
3 gode grunde til at købe Børneflapper:
Den primære grund er selvfølgelig, at den rette ejermand kan findes, når tingene er blevet væk.
Jeg lægger tøj frem til drengene om morgen (yes, den kontrol har jeg stadig!). Men hvis far vil være sød at hjælpe til nogle gange, så ender det nogle gange med, at Anton får Oskars tøj på og omvendt (det skal nævnes, at de ikke er lige store!). Dette undgår vi, hvis far (og drengene) kan se, hvilket tøj, der er deres 😉
Til sidst, men et af de vigtigste grunde til at købe Børneflapper; man støtter Børnecancerfonden. For hvert ark, der sælges, donerer Børneflapper 1 kr. til Børnecancerfonden. Hvis man vælger at få Børnecancerfondens logo på mærkerne, donerer de hele 5 kr..
Lige nu kører jeg en Giveaway over på bloggens Instagramprofil: @lifewithkids.dk.
Skynd dig at deltage, hvis du gerne vil vinde et sæt Børneflapper med 90 stk.. Vinderen trækkes søndag d. 25/8 kl. 21.00.
Dette skoleår har været noget af en følelsesmæssig rutchetur…der primært er gået i den forkerte retning. For et år siden var vi uvidende omkring alt det, der skulle ske i løbet af dette skoleår. Episoder, der har fået mig til at tabe dele af håret over flere omgange. Det er åbenbart den måde jeg reagerer på, når jeg er følelsesmæssig stresset.
I efteråret ‘18 besluttede Kommunalbestyrelsen i Egedal, at to skoler skulle lukke i kommunen. Den ene blev desværre Søagerskolen, hvor jeg arbejder – og Anton går…eller skulle jeg sige gik. Det hele skulle åbentbart gå så hurtigt, at indskolingen allerede rykkede over på en anden skole her i sidste uge. Lidt over et halvt år efter første udmelding.
Mandag d. 24/6-19 var dagen, hvor cirka 100 elever fra Søagerskolen og deres lærere og pædagoger skulle flytte fra Søagerskolen til Boesagerskolen. En stor dag med mange blandede følelser.
Jeg var på én måde spændt med sommerfugle i maven, men halvdelen af mig græd også indvendigt (og udvendigt, bevares!). Det var jo et stort skridt mod skolelukningen. En skolelukning jeg slet ikke forstår. En skolelukning, der gør så ondt på alle involverede. Modsat de fleste skoleskift for børn og jobskift for voksne, så har vi ikke valgt det selv. Vi har ikke valgt det for at få det bedre et andet sted…tværtimod. Det er blevet valgt for os…og vi er mange, der ikke er enige i beslutningen. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvorfor denne skolelukning gør så ondt. Det kan læses her.
Nå, tilbage til mandag d. 24/6, hvor indskolingen rykkede…og jeg var hele følelsesregistret igennem. For ja, jeg tudede et utal af gange den dag. Prøvede at tage mig sammen i skoletiden, men da jeg kom hjem, brød jeg sammen flere gange. Jeg indrømmer, at jeg er følsom. Grunden til mine tårer var lige så splittede som mine følelser. Jeg græd ikke kun af sorg over skolelukningen og tvangsflytningen – men jeg græd faktisk også, fordi selve overflytningen var arrangeret så fint.
De små (0.-2. kl.) blev samlet i Aulaen, hvor de fik en tale – og et “på gensyn” – af vores skoleder. Her blev der også sunget Smugesangen, som handler om Søagerskolens maskot, Smugen. Derefter skulle de stille op klassevis, og så gik de ellers i én lang række ud ad skolen. Udenfor skolen blev de mødt af de store elever og lærere, der skal blive på skolen lidt endnu. Der blev givet highfives, og de blev sendt godt afsted. Da de kom ned til hallen, som ligger på vejen, stod 7. klasserne og klappede dem videre mod Boesagerskolen. Da de ankom til Boesagerskolen, var der arrangeret en stor flag-allé ned forbi skolen. Her stod hele indskolingen, lærere og ledelse og flagede og bød dem velkommen på skolen. Det var så fint og rørende! ❤️
Anton har nu gået på Boesagerskolen i 2 uger, og det har været noget af en omvæltning for ham. Han synes, at det er svært. Han har ikke været specielt glad om morgenen, når vi skulle afsted. Og han har været ovenud lykkelig, når jeg hentede ham og Oskar om eftermiddagen. Det ligner ham ikke. Han har også fået sat ord på det svære skift. Det hele er overvældende, stort og overskueligt for ham…lige nu.
Som prikken over i’et fortalte min fantastiske leder, at han stopper på skolen her ved skoleårets udgang. En leder, der har troet på mig, støttet mig, lyttet på mig, givet mig ansvarsfulde opgaver og dermed har udviklet mig mere end nogen anden leder, jeg har haft. Endnu et chok, et chok jeg ikke havde set komme. Jeg tabte håret igen… 😔
Nu sætter vi hverdagen på pause og holder en dejlig lang ferie. Så er jeg sikker på, at næste skoleår kun kan blive bedre…for os alle sammen!
