Smut en tur i biografen!

Skolevalg…et af livets svære og afgørende valg

skolestart

For 2 år siden stod jeg selv i den situation, som en del forældre står i nu: At skulle vælge skole til sit barn. Hvordan får man valgt den rigtige skole til sin dyrebareste? Han/hun skal trods alt gå der i min. 10 år. Som overskriften lyder, så kan det være et af livets svære valg som forælder.

Nu tillader jeg mig at tage min professionelle kasket på. Qua mit arbejde som skolelærer vil jeg mene, at jeg kender en del til skoleforhold.
Så her er mine råd til jer, der skal ud og vælge skole til jeres barn:

1) Opsøg de forskellige skoler, der er i nærheden af jeres hjem. Førstehåndsindtrykket giver ofte en mavefornemmelse. Man kan læse sig til meget på skolernes hjemmesider, men atmosfæren på skolen kan ikke mærkes gennem det trykte medie. Kom gerne på besøg i et tidsrum, så I både kan mærke atmosfæren, når der er time – og når der er frikvarter.

2) Overvej, om jeres barn vil trives bedst på en stor eller lille skole. Der er både fordele og ulemper ved begge. Det handler i det store og hele tit om barnets personlighed, når man skal vælge en skole, der vil passe til poden.

3) Det er dejligt, hvis nogle af vennerne fra børnehaven følger med. Men det er ikke det vigtigste. Barnet skal nok få nye kammerater.
Tilgengæld er det en stor fordel at vælge en skole i nærområdet, så det er nemmere at få organiseret legeaftaler.

4) Gode karakterer er én ting, men kig hellere på skolens sociale engagement. Hvordan arbejder de f.eks. med trivsel?

5) Find ud af skolens profil. Nogle vægter kreativitet højt, andre idræt og sundhed. Hvad passer til jeres barn?

Det er de 5 punkter, som var vigtige for mig, da jeg skulle vælge skole til mit barn.

 

Mange hilsner fra Nanna, mor og lærer 😉

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smut en tur i biografen!