Skolevalg...et af livets svære og afgørende valg

Knæk cancer: Super seje Sofus

sofus

I skal møde én af de sejeste drenge, jeg kender… Han er så sej, at han fortjener et helt indlæg for sig selv 😉

Det handler om Sofus, der er 11 år gammel.

Da han var 9 år gammel, så han Knæk Cancer show i fjernsynet. Han blev så berørt af de mange kræftpatienters skæbner, at han tog en moden beslutning. Han ville hjælpe! Han vidste, at han ikke kunne donere penge ligesom de voksne. Så spørgsmålet var; hvad kan én på 9 år gøre? Sofus’ endelige beslutning var at lade sit hår gro, så han på et tidspunkt kunne donere det til parykker til kræftpatienter.

Hvor de fleste 9-årige drenge måske ville give op undervejs, fortsatte Sofus mod hans mål. Undervejs er han stødt på en del bemærkninger… De fleste gudskelov gode og positive. Men han har også fundet sig i at blive kaldt “Sofie” mange gange. Noget der egentlig ikke rørte Sofus specielt meget. Han havde sit mål for øje.

Den 10. november i år kom Sofus endelig i mål. Det er et krav, at håret er min. 25 cm – helst 30 cm – langt for at kunne blive brugt som paryk. Endelig havde det nået sin længde…efter 2 år. Sammen med sin mor gik Sofus til Frisørskolen for at få klaret hårpragten.

Fem kvarter efter var de ude på gaden igen. Denne gang med en masse lokker i hånden.

sofus-klippes

Men så opstod der et problem. Hvis du donerer dit hår til parykker, kan du ikke være sikker på, at det går til kræftpatienter… Lige præcis dét var det eneste ønske, Sofus havde, da han tog beslutningen for 2 år siden. Lige nu ligger håret hjemme hos Sofus, men planen er selvfølgelig, at det skal videre til de rette. Vi må håbe, at det ender med, at de fine, lyse lokker kommer til at pryde det rigtige hoved, set med Sofus’ øjne.

Hvis nogen kender til projekter, hvor man er sikker på, at det går til kræftpatienter, så sig endelig til.

Trods små bump undervejs, så siger Sofus stålfast, at han gerne gør det igen 👏🏼.

Det er da en vilje, der vil noget!

Super seje Sofus!

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skolevalg...et af livets svære og afgørende valg