2018...hvad har du at byde på?

Brødrene Skywalker…en passion går i arv

snurk-fjollende

Når man har sønner som Anton og Oskar, som er forholdsvis passioneret fan af Star Wars, så er det en sand fornøjelse at gå ned ad Memory Lane sammen med dem. Da både Kasper og jeg er opvokset med Star Wars, er det fedt at se, at drengene synes, at Star Wars universet stadig holder. Anton er vild med fortællingen og kender stort set alle karakterer med navn. Oskar er tosset med figurerne…specielt Chewbacca og Boba Fett.

Jeg er selv lidt tosset med retro figurerne, så til jul gik jeg amok på nettet for at finde julegaver til dem. Det endte med Jedi-udklædning, dobbelt lyssværd, et kæmpe Darth Vader hoved til opbevaring, loftslampe formet som Dødsstjernen, Darth Vader vækkeur, Chewbacca-maske med lyd…og så blev begge drenge også beriget med hver deres Snurk sengetøj. Antons er Darth Vader og Oskars er Chewbacca.

Da vi var i Disneyland i sommer, brugte vi størstedelen af tiden i Discoveryland, hvor der var flere Star Wars forlystelser. Anton gik oven i købet på Jediskole dernede og blev udnævnt Jediridder. Oskar glæder sig til, at han bliver stor nok (7 år), så det kan blive hans tur. Vi har lovet drengene, at vi nok skal komme tilbage… 😉

Et andet sted vi har tænkt os at besøge, når det står klar, er det nye Star Wars land i USA. Damn, det må være vildt! 

Er der mon andre, der har børn med en passion for noget? 😊

May The Force be with you! 😉

Hilsen Nanna.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Bystroom.dk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2018...hvad har du at byde på?