Indendørs legelande på Sjælland

Fødselsdag, følelser, fremtid…og en giveaway!

51_Fødselsdag på bloggen

Det var en stor dag for mig i torsdags.
Life with kids fyldte 1 år! 😃
Det har været et år med mange følelser…gudskelov primært gode og positive følelser.
At blogge kan for mig være en rutchebanetur af følelser.
I starten havde jeg svært ved at udgive indlæg. Jeg havde masser af idéer, men tanken om at blotte mig – og tanken om, at ingen måske ville læse med – kunne gøre mig usikker.
Med tiden lærte jeg at slappe af – og i dag glæder jeg mig hver gang, jeg udgiver et indlæg. Jeg glæder mig hver gang, der kommer flere følgere til – både på bloggen, Facebook og Instagram. Omvendt har jeg stadig lidt svært ved at tackle, når folk “unliker”. Det kan godt ærgrer mig…men “that’s business!”. Det ved jeg… 😉.

Mht. bloggens fremtid så er der ingen tvivl om, at jeg rigtigt gerne vil fortsætte med den.
Jeg vil næsten ønske, at jeg kan leve af at skrive. Bloggen er jo én ting, men ved siden af det skriver jeg også gæsteindlæg for andre bloggere samt anmeldelser – og så er jeg en del af Vores Børns faste bloggerteam. Men for at leve af det, så skal jeg nok være mere kendt end bare i Smørum – eller være gift med en kendis 😉.
Jeg vil ønske, at jeg kunne komme tiere ud med indlæg på bloggen, men jeg må også bare erkende, at jeg har et arbejde og et familieliv, der også kræver meget tid. I starten kunne jeg gå hen og blive helt stresset over ikke at nå det, som jeg gerne ville med bloggen. Men så måtte jeg minde mig selv om, at bloggen kun er en bibeskæftigelse. Og med det i baghovedet er det nemmere for mig nu at acceptere, når tidsplanen ikke holder.

I forbindelse med bloggens fødselsdag har jeg fået lov til at forkæle jer lidt…
På Instagram, @lifewithkidsdk, kan I nu deltage i en konkurrence, som jeg har lavet i samarbejde med Ollifant. Præmien er to valgfrie gaveæsker fra Livink.
Hop over på Instagram og deltag… Konkurrencen kører kun i 24 timer!

Tak fordi I læste med!
Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indendørs legelande på Sjælland