1. Jeg har haft tid. Noget jeg har haft sukket efter længe. Kvalitetstid med mine børn og min mand, og mere tøffetid i weekenderne ❤️
2. Vi har kunne sove længe(re). Vi er B-mennesker herhjemme. Og vi er ikke så gode til at stå op kl. 6.00. Hjemmeskolen begyndte først, når alle var vågne 😉
3. Vi har hygget lidt ekstra med drengene om aftenen. Den har tit stået på film og popcorn 🍿
4. Næstekærlighed. Der er jo ikke grænser for, hvor meget vi danskere har kunne hjælpe hinanden i denne periode. Det har været skønt at overvære. Det må vi gerne blive ved med efter Corona-krisen 🤝
5. Jeg har fået trænet meget mere, end jeg plejer. Jeg har fået trænet 5-6 gange om ugen. Skønt! 💪🏼
6. Som alle andre, så har vi fået ryddet op lidt hist og her. Vi er dog langt fra færdige 😅
7. Der skulle ikke smøres madpakker, mens drengene gik i hjemmeskole 👍🏼
8. Jeg har fået et meget større indblik i børnenes skole. Det var jo mig, der var læreren 😉
9. Oskar knækkede læsekoden i hjemmeskole. Sejt! 💙
10. For at støtte de lokale, har vi nok spist lidt ekstra Take away. Lækker mad, ingen tilberedning! 🍽

• Nanna.

Mit sidste indlæg handlede om de bekymringer, man som forælder kunne have i forbindelse med genåbningen af folkeskolen. Mine drenge startede i skole i torsdags, og det er gået ud over alle forventninger…trods diverse restriktioner. Da de mødte ind torsdag morgen var der en fantastisk stemning à la “1. Skoledag”. Børnene var spændte, forældrene var spændte og jeg tror også, at alle lærere og pædagoger havde lidt sommerfugle i maven. Sidstnævnte havde knoklet to dage på at få styr på det hele. Og de formåede at udtrykke ro omkring det hele, så man gik derfra med god ro i maven. Vi forældre må ikke komme ind på skolen, så der var lavet specielle “Kys og farvel-zoner” til klasserne. Disse zoner var gjort hyggelige med blomster og flag, så afskedssituationen blev afdramatiseret og hyggelig i stedet.

Nu kan jeg ånde lettet op med hensyn til genåbningen af skolen og det at skulle sende sine børn afsted. Så kan andre bekymringer melde sig. Her er lidt flere tanker fra Coronaland:

De fleste tænker sikkert det samme som mig: Hvornår stopper dette Corona-helvede? Jeg er klar over, at Corona-virussen er kommet for at blive (desværre!), men vi er vel alle enige om, at nedlukningen af landet med diverse restriktioner ikke kan fortsætte for evigt. Så det evige spørgsmål er: Hvornår vil vi være nogenlunde tilbage til normalen? Jeg er klar over, at vi ikke bare lukke op fra den ene dag til den anden, og så er alt fryd og gammen. Jeg er klar over, at genåbningen selvfølgelig skal ske gradvist. Men kan vi overhovedet forvente at komme tilbage til “pre-Corona” på et tidspunkt? Hvad er det for en verden, vi kommer ud til, når Danmark igen er åbnet?

Det der fylder mest hos mig i denne tid er manglen på samvær med familie og venner. Hvornår kommer vi til at kunne være sammen med dem igen? Hvornår må man være mere end ti mennesker sammen? Kommer vi til at kunne give dem en krammer…eller er manglen på krammere bare blevet hverdag, så nu krammer man ikke mere?

Jeg savner mine forældre, min mormor på plejehjem og mine brødre og deres familie. Hvornår kan man ses som familie? Min mormor på snart 94 år sidder mutters alene på plejehjem. Nogle dage er humøret hos hende ok, og man kan mærke, at hun har accepteret den (forhåbentlige) midlertidige hverdag. Andre dage er humøret trist. Hun sidder bare på hendes værelse uden besøg. Personalet på plejehjemmet må ikke give hende den mentale, psykiske omsorg, som hun har brug for, nemlig selskab.
Jeg plejer at besøge hende én gang om ugen. Jeg har ikke set hende i halvanden måned nu. Jeg savner hende! ❤️

En anden bekymring i forbindelse med den verden, som vi kommer ud til, er i forbindelse med oplevelser og rejser. Jeg elsker at opleve – og jeg elsker at rejse. Som H.C. Andersen sagde; at rejse er at leve. Hvornår kan vi komme ud at rejse igen? Kan vi overhovedet komme i vores sommerhus på Bornholm til sommer, når nu vi plejer at køre gennem Sverige?
Oskar, min yngste, savner Tivoli. Hvornår åbner de, så han kan få sine mange ture i Den Flyvende Kuffert og Piratskibene? Hvornår kan vi komme på Pincho Nation igen? Hvornår kan jeg planlægge oplevelser for drengene uden at skulle tænke over, om det er i det fri, afstanden til andre eller andre forholdsregler.

Spørgsmålene er mange, og ikke en gang Søren Brostrøm og Kåre Mølbak kan svare på dem nu… Men hvornår kan de? Hvornår kan de give os et lille håb om en hverdag ligesom før coronaens indtog i Danmark?

Håbefulde tanker fra Nanna.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Jeg skruer lige tiden tilbage til onsdag d. 11/3…den dag Regeringen lukkede Danmark ned. En dag, der var skelsættende, en dag, der kommer i historiebøgerne. I dagene inden fulgte jeg godt med i Nyhederne, fordi Corona-virussens indtog i Danmark påvirkede mig meget. Jeg fulgte med i udviklingen, som kun gik i den forkerte retning. Jeg frygtede for min familie. Jeg havde det dårligt med, at mine børn var i skole. Derfor var denne onsdags pressemøde for mig en sten, der blev fjernet fra mit hjerte. Jeg fik faktisk ro på. Nu kunne jeg selv “holde øje” med mine børn. Jeg kunne beskytte dem 24/7.

Ja, det har selvfølgelig været udfordrende at lave hjemmeskole, samtidig med at jeg har fjernundervist mine egne elever. Men det er lykkedes…og det har faktisk været hyggeligt.

Nu skruer vi tiden frem til mandag d. 6/4. Den dag, hvor Statministeren proklamerede, at Danmark gradvist skulle genåbnes. Jeg har regnet med, at de store elever i folkeskolen skulle starte først. Det vil sige, at jeg som udskolingslærer skulle afsted i første bølge med hensyn til genåbningen af folkeskolen. Det gav bedst mening i mit hoved. Men den kære Mette F. proklamerede, at vi starter med de små børn…det vil sige mine egne børn på 6 og 9 år.

Min første tanke var, nej tak! Den sten, jeg havde haft i mit hjerte, inden Danmark lukkede ned, kom hurtigt tilbage. Jeg kunne da ikke sende mine børn i frontlinjen i kampen om denne dødelige sygdom?! Hvad hvis de bragte smitte med hjem? Deres far er astmatiker og allergiker. Og hvad med bedsteforældrene? Så går der endnu længere tid, før vi kan være sammen med dem? Ja, bekymringer er der mange af.

Allerede dagen efter var jeg faktisk mere rolig. Selvfølgelig har Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut styr på det. Det er deres arbejde at have styr på det. Og som Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut sagde til pressemødet; der er kalkuleret med, at børn er børn…og børn opfører sig som børn.

Bloggeren Meyermor har skrevet et lignende indlæg omkring bekymringer ved denne genåbning. Hun har fundet fakta i forbindelse med virussen og vores sundhedsvæsen, der gør, at hun sender sin datter afsted her efter påsken. Har I lyst til at læse hende indlæg, så kan I finde det her.

Jeg tænker selv, at mine børn kommer afsted. De vil have godt af det rent socialt. Men når det er sagt, så er jeg faktisk lidt nervøs over det. Det er svært at finde ud af, om man skal stole på sin første intuition og sine mavefornemmelser eller stole på eksperterne. Jeg er klar over, at der er lige så mange meninger om dette, som der er individer. Det vigtigste er, at der er plads til alle disse meninger. Det er ikke nu, at vi skal shame hinanden. Det får vi ikke noget godt ud af. Der er sikkert gode grunde til, at man vælger, som man gør…om det så er at holde børnene hjemme eller sende dem afsted.

Jeg vil meget gerne høre jeres meninger og tanker omkring jeres børn og denne lock up. Skriv gerne en kommentar nedenfor, men jeg vil bede jer holde den pæne tone.

Mange virtuelle kram fra Nanna.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram