Mødregruppens mange muligheder

Vinterferiens vidunderlige valgmuligheder

Jubiii, vinterferien er begyndt…og traditionen tro, har jeg researchet og kommer her med et overblik over Storkøbenhavn og omegns mange børnevenlige oplevelser i ferien.

Museer:

Glyptoteket kan man komme i heltelære hos de gamle græske helte.

Tryk på Nationalmuseets kedsomhedsknapper; en rejse til de dødes verden, hvem kommer frem fra skyggerne.

Statens Museum for Kunst inviterer børnene til teaterforestilling med Mimbo Jimbo samt kreative værksteder.

Benyt ferien til at tage dine børn med på Thorvaldsens Museum og gå på skattejagt i museets mange kroge.

Den Hirschsprungske Samling i Østre Anlæg byder på teaterforestilling med H.C. Andersens “Nattergalen” – og sporjagt i ægte Sherlock Holmes stil.

Hos Dansk Arkitektur Center (DAC) kan børnene bygger deres egen fremtidsby i Minecraft og opleve den via Virtual Reality.

Børnemuseet inviterer til mange workshops. Her kan man blandt andet komme til graffitiworkshop, smykkeworkshop, bageworkshop samt male på kopper og trille havregrynskugler.

Politimuseet løser mysterier sammen med de små (5-8 år) og de store (9+).

På Arbejdermuseet kan børnene blive murer for en dag i uge 7 – og i uge 8 kan de lege som i gamle dage.

Lær at læse og skrive i blinde på Medical Museion.

Den Blå Planet har en særudstilling om koralrevet. Desuden kan man komme tæt på hajer, havskilpadder og havoddere.

Danmarks Tekniske Museum i Helsingør åbner dørene for robotaktiviteter for alle aldre. Byg for eksempel din egen robot i robotværkstedet.

Hvis man alligevel er i Helsingør, kan man slå vejen forbi Kronborg Slot. Her kan man møde Tycho Brahe, Dronning Sophie, Bygmesteren med flere, der vil fortælle om deres forhold til slottet.

Rosenborg, Kongernes samling: Gå i fodsporet på Christian d. 4. Fortællinger om kongen og kroneværksted.

 

Bio:

Ternet Ninja

Vilde Rolf smadrer internettet

Sådan træner du din drage 3

Lego filmen 2

Skammerens Datter 2

 

Andet:

Copenhagen Light Festival lyser København op flere steder. Gå en tur i mørket og se de flotte installationer.

Vinter i Tivoli, Tivolis forskellige sæsoner er altid spændende og nytænkende. Vinter i Tivoli er ingen undtagelse. Se Rasmus Klump og den sure snemand, besøg Pingonesien og den nye Virtuel Reality verden – eller stå på skøjter. Der er nok at bruge tiden på.

Lego World i Bella Centeret foregår fra d. 14-17/2. 18.000 m2 stort område med aktiviteter. Noget for alle aldre.

Disney on Ice gæster Danmark fra d. 13.-23. februar: Aarhus d. 13-14/2, Odense d. 16-17/2 og København d. 21-23/2.

Det Kongelige Teater sørger for, at du kan slippe fantasien løs i HALFDANS HOKUS POKUS.

Torsdag-lørdag i vinterferien inviterer Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek, alle børn og voksne til at opleve magien i bibliotekets flotte, gamle læsesal.

Cinemateket underholder med sprællevende ler. Lav din egen claymation film.

Amager Børnemusikfestival, musikalsk velvære for store og små. Oplev alt fra klassisk musik og opera til stomp og hiphop.

Absalon har fuldt program hele vinterferien. Masser af workshops og hygge, ex. Familie Disco og Bubble Painting.

Dansekapellet inviterer til gratis danseundervisning fra d. 11-14/2.

Mariakirken på Vesterbro har Store Bagedag d. 16/2 kl. 14-16.

Samme dag som ovenstående har Korsgadehallen på Nørrebro Åben Hal fra kl. 11-16.

Ebbe Egerns Børneklub inviterer til Dragejagt i Kronen i Vanløse.

Fortnite event i Bilka. Her kan ungerne spille Fortnite i virtual reality, de kan teste deres Fortnite-viden i Fortnite-quizzer, og de kan danse de populære danse fra spillet. Tryk på linket og se hvor og hvornår.

Feriecamp i Prismen, Bellahøj Skole og Karens Minde: Prøv karate, judo, skak, mavedans med mere.

Flere indkøbscentre har vinterferie-sjov for børnene. Tjek dit lokale center.

 

Jeg håber, at I kan blive inspireret til en oplevelsesrig vinterferie…

God ferie!

Feriehilsner fra Nanna og ungerne.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mødregruppens mange muligheder