Kom afsted...om ikke andet så næste år!

Findes den perfekte barsel?

80_Barsel

Forleden så jeg i Lyngby Storcenter en far på barsel… Jeg bed mærke i ham, da han virkede småstresset – og det var endda helt uden babygråd eller -skrig fra den lille.
Det virkede slet ikke som om, at han nød det – og der var stort set ingen interaktion mellem barnet og ham.
Han fik mig til at tænke over begrebet barsel – og derfor blev jeg inspireret til dette indlæg.
For hvordan kan man få det bedste ud af barslen?

Jeg har selv nydt mine to barsler fuldt ud… Det har faktisk været den bedste tid i mit liv uden sammenligning. Derfor har jeg opstillet nedenstående punkter, som, jeg personligt synes, gør en god barsel…for både forælder og barn.

1) NYD DET!
Denne tid kommer ikke tilbage. Nyd at have dit barn så tæt på dig. Nyd at se hver en lille udvikling, dit lille barn tager.
En klog gav mig et råd, da jeg havde født vores førstefødte: Nyd hver en alder! Her menes ikke; 1 år, 2 år, 3 år osv… Men 14 dage, 3 mdr., 6 mdr. osv. Enhver med barn ved, hvor hurtigt tiden går.

2) VÆR TILSTEDE!
Tal, leg og syng med dit barn. Dette gavner ikke bare barnet – men hele relationen imellem jer. Læg din telefon væk – og sluk evt. for fjernsynet. Lev i nuet!

3) DROP AMBITIONERNE!
Men ikke på dit barns vegne.
Drop rengøringen, speltbollerne og tanken om den perfekte krop. Til gengæld så hav gerne ambitioner på dit barns vegne. Dette kan f.eks. være at træne barnet motorisk eller udvikle dets sprog verbalt og nonverbalt.

4) LAD VÆRE MED AT STRESSE!
Punktet hænger lidt sammen med ovenstående punkt. Livet på barsel er ikke altid perfekt. Måske du ikke kommer i bad en (to) dag(e). Måske vasketøjet hober sig op. Måske gulvet godt kunne trænge til en ordentlig omgang… Vi når det nok! At være på barsel er fuldtidsarbejde… Alt det andet kommer i anden række.

5) VÆR SOCIAL!
Når man er på barsel, kan man ikke rigtig undgå den symbiose, der bliver mellem barnet og dig. Man kommer hurtigt til at tillægge sig et helt andet sprog, end man havde før. Ens begrebsverden ændres. Derfor er det rart at få talt med andre voksne en gang imellem. Personligt var jeg glad for mine mødregrupper begge gange, da jeg her fik lidt voksentid.

6) KOM UD!
Man kan godt blive lidt sindssyg af ovenstående symbiose. Derfor er det vigtigt at komme lidt ud af barselsboblen.
Jeg lavede en aftale med mig selv om, at jeg kom ud af døren min. én gang om dagen. Dette kunne være for at handle – eller bare gå en lille tur. Lidt frisk luft har aldrig skadet nogen.

Ovenstående er selvfølgelig kun en guideline, som jeg har lavet ud fra egne erfaringer. Men jeg håber selvfølgelig, at I kan blive inspireret.

Må I alle få en god sommer…
Vi håber på bedre vejr! 😳
Hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kom afsted...om ikke andet så næste år!