Rectus dia... Hvad for noget???

Når kniven er sidste udvej…

I sidste uge skrev jeg et indlæg om mit igangværende forløb for at få bugt med adskilte mavemuskler efter sidste graviditet.
I denne uge handler det også om rectus diastase, men denne gang måtte der mere end bare øvelser til at få bugt med dem.

Anja Mejdahl, 34 år, har inden for de sidste 5 år fået 3 børn. De sidste to var tvillinger, så her kan man tale om en mave og et maveskind, der har været på overarbejde.
Selvom Anja trænede en del efterfølgende, skete der ikke rigtig noget med maven. Folk omkring hende sagde til hende, at hun så fin ud taget i betragtning, at hun havde fået tre børn.
Men Anja ville ikke bare se fin ud. Hun ville se resultater – og ikke bare ligne én, der havde fået tre børn.

Anja sparede 58.000 kr. op, og i februar i år fik hun foretaget en fedtsugning, fik mavemusklerne syet sammen – og fjernet 280 g. overskydende hud, som var det mest synlige tegn efter de tre graviditeter. Desuden fik hun et brystløft, da brystet naturligt nok også havde ændret sig efter amning af tre børn.

Før operation

Før operation

Efter operation

Efter operation

Ét er udseendet, noget andet er kroppens fysiske ve og vel. Tit ændrer ens holdning sig, når man har været gravid. Hvis man døjer med rectus diastase, så har man ofte også en blød kerne. Lige præcis denne kerne gør, at man tit falder sammen. Altså kan træning af kroppens kerne også give én en bedre og mere rank holdning.
For Anjas tilfælde var grunden ikke bare, at hun ville se bedre ud. Hun ville også få en sundere krop. Det er også dét, som hun vil fortælle børnene, hvis de en dag finder på at spørge. Hun vil ikke begynde at fortælle om uperfekt vs. perfekt.

Rigtig god weekend til jer alle,
Fra Nanna, mom with kids.

P.s. Hvis man føler for det, så vil jeg blive ovenud lykkelig, hvis I gad at bruge 2 min. på at nominere min blog til dette års Børn i byen Prisen.
Gå ind på dette link og skriv gerne “www.lifewithkids.dk” under kategorien Bedste blog.

http://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/26059-boern-i-byen-prisen-2016

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rectus dia... Hvad for noget???