Er det i orden at have ferie uden sine børn?

Statens Museum for Kunst…på godt og ondt!

65_SMK

Torsdag i uge 7 beslutter vi os for en rigtig hyggedag… Vi starter dagen stille og roligt, da vi (læs: jeg) ikke gider at stresse…overhovedet!
Planen er, at vi skal tage til København og besøge Statens Museum for Kunst.
De har et børnevenligt arrangement – Giv kunsten vokseværk – som går ud på at udsmykke 120 m2 væg med et kæmpe maleri. Hver dag fra 10.30-16.30.

Kl. 15.30 ankommer vi til SMK. Med en lidt sprælsk 2-årig tænker jeg, at en halv time må være nok.
Da vi kommer derhen, får vi at vide, at der ikke males mere for i dag. De skal til at rydde op… EN HEL TIME FØR ANNONCERET!
Jeg bliver simpelthen så skuffet og vred… Faktisk så vred, at jeg begynder at tude af frustration (meget modent prøver jeg ihærdigt at skjule det!). Min far, som er taget med os, prøver at komme med gode idéer til andre oplevelser, som vi kan lave i stedet. Men jeg kan mærke, at jeg ikke er færdig med SMK.
Efter et par dybe vejrtrækninger går jeg mod Informationen. Jeg fortæller den stakkels pige i skranken om vores oplevelse. Hun går ind på museets hjemmeside og kan godt se, at der står, det er til kl. 16.30. Som et plaster på såret giver hun os to børnebilletter til Børnenes Værksted, som også foregår på museet. Det er et stort billedkunstlokale, som man kender fra folkeskolen, og i dagens anledning kan børnene lave deres egen bog. Anton går i gang – men det er ikke rigtig noget for energiske Oskar på 2 år. Fair nok, du kan ikke bede en 2-årig sidde stille på en stol og klippe og klistre, når der er andet spændende at se på.
Morfar tager sig af Oskar. De går lidt rundt og når blandt andet at deltage i en konkurrence, hvor man kan vinde en Tripp Trapp stol.
Efter en halv times tid går vi videre… Mor her, stadig lidt skuffet, men vi fik dog noget ud af dagen…

Et par uger efter bliver min far kontaktet af Statens Museum for Kunst: Han har vundet Tripp Trapp stolen til Oskar.
Endnu et plaster på såret!
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet!

Må I alle få en god dag!
Hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det i orden at have ferie uden sine børn?