Statens Museum for Kunst...på godt og ondt!

Five Funny Facts (and one “not so funny”)

66_Five funny facts

Jeg synes selv, at det er hyggeligt at læse om andre bloggeres (måske overraskende) sider af deres personlighed.
Jeg har selv skrevet sådan et indlæg før, hvor jeg kom med 5 ting om mig selv, som de færreste måske kendte til. Indlægget kan læses her.
Nu har jeg lavet et nyt.
5 ting, der kendetegner mig…på godt og ondt:

HUKOMMELSE:
Da jeg var to måneder henne med Anton, fik jeg ammehjerne…og den er desværre kommet for at blive, trods vores mindste er 2 1/2 år nu!
Jeg har en hukommelse som en si. Jeg skal lave to do-lister over alt, hver dag.
En gang er jeg kørt på arbejde og opdager først, da jeg er ved at være der, at begge børn stadig sidder bag i bilen. Hm, havde lige glemt at aflevere dem inden.
Anton bliver tit min hjælper, når hukommelsen svigter. Han husker simpelthen så godt. Han udtalte en gang, at han blev født for at huske for mig…
Det fortæller lidt! 😳

ØKONOMI:
Med hensyn til økonomi, så er jeg på én måde meget sparsommelig – men samtidig er jeg også lidt urealistisk og naiv.
Jeg drømmer om tre børn, stor og lækker bil, rejser til USA HVERT år og at være hjemmegående. Jeg glemmer bare, at jeg er skolelærer…på nedsat tid. Min mand ryster bare på hovedet – og jeg drømmer videre!

SØVN:
Jeg har et stort sovehjerte. Jeg har virkelig brug for søvn. Og da mine nætter ikke altid er lige gode pga. to små børn og en tungtsovende mand, så tager jeg gerne sofaen i brug om aftenen… Sagt på en anden måde, jeg sover stort set altid fra kl. 22-23 på sofaen…og jeg sover godt! Min mand har fået forbud mod at vække mig.
Vi har sågar et vennepar, som vi nogle gange har filmaften sammen med…og de er også vant til, at jeg liiige “blunder” lidt (hele filmen igennem!).

MADLAVNING:
Jeg er ikke særlig dygtig i et køkken… Det interesserer mig faktisk ikke at lave mad.
Jeg kan koge et æg, stege en bøf og lave nogenlunde pastaretter…men så stopper det også dér…og jeg er uddannet hjemkundskabslærer!
Behøver jeg at sige, at jeg aldrig har undervist i faget?!

VANDSKRÆK:
Da jeg gik i børnehave, var vi en dag på hyttetur. Sammen med to andre børn stak jeg af…eller jeg vidste nok ikke, at jeg stak af. Jeg var/er bare skide nysgerrig!
Vi var væk i halvanden time… Det må have været SÅ forfærdeligt for pædagogerne!
Hvad, der var endnu værre, var, at der i nærheden af hytten var en skovsø… Og den mente jeg da lige, at jeg skulle i!
Jeg kunne ikke svømme og havde svært ved at komme op selv. Det lykkedes dog til sidst… Og vi fandt også hytten igen. Undertegnet var dyngvåd!
Denne tur i “baljen” gjorde, at jeg var hammer vandskræk som barn. Det har jeg dog arbejdet med selv – og i dag elsker jeg at bade!

Det var lidt om mig og min personlighed!

Kan I alle have en rigtig hyggelig dag!
Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Statens Museum for Kunst...på godt og ondt!