Five Funny Facts (and one "not so funny")

Barnets første køretøj – Mercedes eller Fiat 500?

Barnevogn_vs_kombivogn

Det er stort at vente sig – og næsten lige så stort at skulle begynde at redebygge… Specielt indkøbet af barnevognen kan være en stor – men også lidt grænseoverskridende – oplevelse.
Der findes så mange modeller på markedet; store, små, luftdæk eller punktérfrie dæk… Det er ikke nemt at vælge, og alle har gerne en mening om valget, hvilket kan være enormt forvirrende at lægge øre til.

Jeg vil i dette indlæg ikke fremhæve nogle barnevogne frem for andre. Jeg vil blot komme med fif omkring valget af limousine til arvingen.

Vigtigste spørgsmål er, hvordan og hvor skal vognen bruges?

Bor I inde i byen, så er en kombivogn et godt valg. Her får man både barnevogn og klapvogn med i købet. De er ofte små og nemme at have med at gøre. Man skal dog være opmærksom på det mindre liggemål i barnevognsdelen. Da vi boede inde i København, var det for os det bedste valg. Da Anton så var blevet større, brugte vi i stedet klapvognsdelen med en voksipose i. Det fungerede upåklageligt.
Her skal man bare være opmærksom på, om klapvognen kan lægges helt ned. Mine to drenge sover ofte på siden, så Stokkes og Bugaboos klapvognsdel er ikke gode til dem,  da klapvognsdelen ikke er plan.
Da vi flyttede “på landet”, købte vi en brugt barnevogn med langt liggemål (97 cm.). Den kunne Oskar så sove lur i ude i haven.

Dæk i dag kan også være en helt udfordring.
Skal man vælge de gode, gamle dæk med luft i – eller de punktérfrie dæk?
Det er klart en fordel at have punkterfrie dæk, så man undgår flade dæk. Men her skal man være opmærksom på stødabsorberingen. Det er klart, at de punktérfrie dæk ikke er så stødabsorberende som luftdækkene. Så igen, se på underlaget, hvor du bor. Er det plant eller meget ujævnt?

Vi bliver ved hjulene. Faste eller drejelige forhjul?
Drejelige forhjul er klart en fordel, men igen skal man tænke over, hvor man skal trille hen.
Er man heldig at have skoven som nabo, så vil faste forhjul nok klare sig bedst i skovbunden.

Andre områder, der er værd at tjekke ud, når I ser på vogn til den lille:
– Er der mulighed for udluftning?
– Hvor stor er kurven under vognen?
– Hvor meget kan baby skærmes af for omverdenen?
– Materialer (ex. er der noget, der kan ruste?)
– I forbindelse med klapvogn, tjek om styr og sæde kan vendes.

Som skrevet, er det kun en guideline, jeg er kommet med…men håber alligevel, at I kan bruge dem!

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Five Funny Facts (and one "not so funny")