Godt nytår!

Appelsinen i min turban // Expat i Texas

54_Expat i Texas

Godt nytår, alle sammen! Jeg håber, at I alle kom godt ind i det nye år…

Her kommer en expat-historie fra det virkelige liv, skrevet af Hanne, der er bosiddende i Texas:

Hvad gør man, når livet i Danmark føles lidt for meget leverpostej og lidt for lidt paté? Man begynder at lege med de forskellige muligheder, der kan være for at lægge lidt farver på en kedelig hverdag, og efter et par år med disse tanker kom løsningen endelig. En spændende jobmulighed til min mand i Houston, Texas, blev vores appelsin i turbanen. Endelig kom muligheden for den ændring, vores familie trængte til.

Beslutningen tog vi i august 2013, og på fem måneder blev alt sat i stand. Huset i Danmark blev solgt, og huset i Houston blev fundet, og i starten af februar startede vores “nye” liv som expats i USA op. Vi er en familie bestående af min mand, mig og vores tre børn, som på daværende tidspunkt var 12, 9 og 4 år. Vi flyttede ind i et hus, hvor vi kun havde senge, resten skulle skaffes på et splitsekund, så vi kunne komme i gang med at integrere os selv og vores børn i det amerikanske liv. Så med hjertet i halsen og klumpen i maven gik vi i gang med at famle os frem, halvt i blinde og halvt på en erfaring vi havde fra et tidligere ophold i Norge. Men et ophold med børn i et andet land, med et andet sprog og en anden kultur kræver en uendelig tro på, at det man gør, er det rigtige, at det man gør ikke skader børnene og familien. Så vi var stensikre og meget overbevisende om dagen – og bange og usikre om natten. Børnene begyndte på public schools i nærområdet hurtigst muligt. Gustav (12 år) på Junior High faldt til med det samme. Han talte flydende engelsk og kunne derfor hurtigt finde sig selv til rette. Det anderledes amerikanske skolesystem blev Gustavs appelsin i turbanen. Aksel (9 år) begyndte på Elementary, og det var en frygtelig begyndelse. Uden sproget i sin magt gik han helt i sort og græd sig gennem en meget hård opstart, jeg ikke kan bære at tænke tilbage på. Alma (4 år) startede også i Elementary, men som 4-årige gør, klarede hun sig med tegnesprog og kropssprog. En start med mange op- og nedture, forandringer og savn, men også med latter og glæde.

Min egen hverdag er anderledes end i Danmark da jeg her kan kaldes en “soccermom”, hvilket kort fortalt er at få alt og alle op at køre på alle måder. Skole, socialt, sport, integrering etc. Nu, hvor vi er faldet godt til, bruger jeg mere tid på mig selv og hygge. Når børnene er fulgt i skole, kører jeg hver dag afsted til racket ball og træner i et par timer. Derefter fikser jeg alle de almindelige gøremål, som vi i Danmark fiksede efter job. Derefter skal der gøres rent, vaskes tøj, og kl 15.30 henter jeg børnene. Derefter starter en travl eftermiddag op med mange lektier og forskellige sportsgrene. Jeg kører med børn og hjælper dem med lektier. Lektierne er voldsomme, og afstandene store, så børnene kan ikke transportere dem selv og vi bruger derfor meget tid i bilen. Men jeg må sige, at vi har vænnet os til det, og børnene accepterer det ekstra pres, der er på deres hverdag. Til gengæld har jeg (næsten) altid god tid til dem.

Da alt for det meste er ordnet af mig, inden alle andre kommer hjem, er der derfor ikke de store diskussioner om rengøring, indkøb etc. Til gengæld er det ind imellem svært for mig personligt at acceptere min egen position i familien. Sagt på en anden måde ; jeg skal have et højt selvværd for at respektere min position… Og det kan være svært i perioder, men vi er som par meget bevidste om dette aspekt.

Nu næsten 2 år efter kan vi alle fem se vores liv her i Texas som en fantastisk gave. Vi har alle hver især fundet vores plads herovre. Børnene går i skole fra 8.15 til 15.30 hver dag. Deres skemaer er næsten det samme hver dag. De har mere rutine, disciplin og lektier, end de havde i den danske skole. Der er karakterer i alle fag på begge skoler, selv for Alma, der går i 1. klasse. Undervisningen er niveaudelt i et fællesskab. Med dette mener jeg, at det ikke er noget børnene tænker på i hverdagen. I klasserne på Elementary (klassetrin kindergarden til 5. klasse) er de ikke opdelt i niveau i klasserne, kun i undervisningen. På Junior High er de niveaudelt i klasserne, men da de ikke har en fast klasse, de følger i alle fag, har de venner på kryds og tværs af fag og niveauer. Vores børns hverdag er mere travl, end den var i Danmark.

 

Dette var et lille indblik i Hannes og hendes families liv i Texas. Det lyder spændende – men også lidt grænseoverskridende – at rive alt op og begynde forfra et andet sted.

Næste expat-historie kommer på søndag – og denne gang handler det om Mie og hendes familie, der er bosiddende i Dubai.

 

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godt nytår!