Jeg skal på "date" med min ældste søn... Vil du med? Deltag i konkurrencen.

Barn nr. 2?

Brotherlove

Vi har altid vidst, at Anton ikke skulle være enebarn. Vi ville gerne give ham en legekammerat i form af en søster eller en bror. Én der altid ville være i der – både hjemme og på ferie.
Min mand og jeg har begge søskende, som vi har haft stor glæde af, både da vi var børn – og i dag som voksne.

Men hvornår findes det bedste tidspunkt? Hvor mange år skal der være imellem de to børn?

Familier er forskellige – og med forskellige behov. Dette indlæg er skrevet ud fra egne erfaringer, så det er ikke en perfekt guideline.

Overvejelserne inden
Der er 2 år og 10 mdr. mellem Anton og Oskar. Da vi begyndte at tale om barn nr. 2, var der flere forhold, vi ønskede at tage højde for.
Vi havde talt om, at 3 år imellem dem ville være perfekt for os. Med den aldersforskel ville børnene få stor glæde af hinanden. Samtidig ville Anton være så stor, at bleen kunne smides, og sutten afleveres til suttetræet. Desuden ville han have en alder, hvor han kunne forstå det meste omkring det nye familieliv.
Mit arbejde spillede også en rolle. Jeg er skolelærer i udskolingen, og jeg ville gerne gøre min daværende klasse færdig og føre dem op til eksamen.
Jeg endte med en terminsdato, der hed 30/8, så det kunne ikke passe bedre.

Hemmeligheden afsløres
En dag lå der et lille, sødt brev i Antons garderobe i vuggestuen. Brevet var “skrevet” af Anton selv, og i brevet stod der, at Anton ønskede sig en lillebror IKKE en lillesøster. Det havde han talt med pædagogerne om. På det tidspunkt var jeg 7-8 uger henne – og INGEN (pånær Kasper og mig) vidste det. Hm, skæbne?! På det tidspunkt kendte vi ikke kønnet på barnet i maven, men med det brev, så håbede man jo næsten, at det blev en lille dreng 😉
Brevet gjorde også, at vi fik nys om, at Anton var bevidst om begreberne lillesøster og lillebror.
Vi introducerede ham dog først for den kommende lillesøster eller lillebror, da det kunne begynde at ses på maven. Så havde han noget at forholde sig til. Løbende talte vi med ham om det, så han var lidt med i processen. Han virkede glad ved tanken, men min frygt var, at han måske forventede, at babyen var til låns – og helst skulle afleveres tilbage, når han ikke gad den længere.

Tiden efter fødslen
Min frygt var dog ikke berettiget. Han var lykkelig for sin lilleBROR fra første dag. Han var selv med til at bære ham ud fra hospitalet. Det var stort for både ham og forældre.
Han deltog gerne i bleskift, madning, og når lillebror skulle bades. Jeg tror, at han følte sig stolt og stor, når vi spurgte, om han ville hjælpe. Den dag i dag er han stadig meget hjælpsom omkring lillebror.
I dag er de hhv. 2 år og snart 5 år – og de er de bedste venner i verden.
De bruger hinanden rigtig meget, og de er opmærksomme på hinanden – både inden for og uden for hjemmets fire vægge.

På fødegangen

“Mortid”
Man ser ofte jalousi imellem søskende, når den ældste føler, at mors opmærksomhed bliver “taget” af den yngste.
Inden lillebrors fødsel var Anton mors dreng. Det var derfor vigtigt for mig, at jeg også fik “alenetid” med ham, når lillebror var kommet til verden. Ét er Antons behov for mor, men jeg kunne mærke, at jeg også havde behov for ham…alene!
Far var gudskelov god til at tage Oskar, så Anton og jeg kunne få noget tid alene. Men faktisk var der ikke det store behov for “mortid” fra Antons side. Det viste sig faktisk, at jeg havde et større behov for tid med Anton, end han havde med mig.
Den dag i dag kan jeg stadig savne tid med ham alene… Men næste weekend bliver en mor-Anton-weekend…og jeg glæder mig!

Mange hilsner fra Nanna, Mom with kids.

Husk at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg skal på "date" med min ældste søn... Vil du med? Deltag i konkurrencen.