2 streger… Hvad så???

Graviditetstesten viser to streger, og man når dårligt at “fordøje” de to streger, før en masse tanker begynder at fylde i ens hoved:
Er vi overhovedet klar? Hvor meget ændres vores liv nu? Hvordan bliver man egentlig en god forælder?
Bekymringerne starter den dag…og de forsvinder aldrig igen. Det er én af forælderrollens byrder.

Sidstnævnte bekymring findes der ikke noget bestemt svar på, men jeg vil prøve at komme ind på de egenskaber, som jeg personligt synes, at man bør bestræbe sig på, at ens barn får med sig i kufferten – og som de senere hen selv kan udvikle.

Først og fremmest synes jeg, at det er vigtigt at gøre sit barn social. Dette kan gøres allerede fra barnet er helt lille. Baby kan sagtens vænne sig til at omgås andre end mor og far. Lad barnet sidde hos andre eller blive madet af andre, når I er ude. Dette giver også automatisk et frirum til mor og far.
Senere hen kan man lave lege-aftaler med nogen fra børnehaven eller skolen.

Mange er nok også enige om, at empati og sympati er vigtigt at give sit barn. Et barn har godt af at lære, at der er andre i verden end det – og at det ikke er verdens navle.
I den forbindelse bør også nævnes respekt for andre og deres eventuelle forskellighed.
Både empati, sympati og respekt for andre er egenskaber, som er sværere at træne. Alligevel kan barnet lære det, det kræver bare, at barnet er mentalt bevidst. Hvis man som forælder viser de tre ovenstående egenskaber over for barnet, så adopterer det ofte de samme egenskaber.

Et barn skal desuden gøres robust og selvstændig (men ikke for selvstændig!). Med robust menes der bl.a. at kunne tumle rundt uden at være for “ømskindet”. Desuden er det også at klæde barnet på, så det kan klare en hel dag i institution eller skole uden mor eller far. Selvstændig er at kunne handle selvstændigt. Det kan være at kunne tage sit eget tøj på og af, tørre sig selv efter toiletbesøg osv. Men når jeg skriver, at barnet ikke skal være FOR selvstændigt, så er det fordi barnet stadig skal kunne indgå i et fællesskab og ikke udvikle den mig-mig-mig-kultur, som der tales meget om for tiden.
Både det at være robust og selvstændig vil komme barnet tilgode, når det begynder i institutions- og skoleverden. For ikke at tale om at komme pædagogerne og lærerne tilgode.

Man kan selvfølgelig godt forkæle sit barn, men jeg synes, at barnet skal kende nogle grænser i den forbindelse. Barnet skal lære at tage til takke med det, det har – og vænne sig til, at det ikke kan få alt i verden.

Mit sidste råd er, at et barn har godt af at kede sig. Det lyder hårdt, men det er på den måde, at det udvikler sin fantasi på. Man behøver ikke hele tiden som forælder at sætte lege i gang. Lad barnet lege selv, det er godt givet ud på sigt.

Forældre vil altid være en rollemodel for barnet. Det ser og hører, hvad du gør som forælder. Husk på det, inden du overfuser en Føtexmedarbejder, der ikke har flere dyrekort tilbage – eller du skubber til andre børn, så dit barn bedre kan se Frost-koncerten.

Der findes mange eksperter på området – og jeg prøver ikke at være én af dem. I stedet for at sætte disse eksperter op på en piedestal, så skal man bruge sin sunde fornuft og mærke efter. Børn er forskellige – og det er forældre også. Du kender dit barn bedst.
Mine to drenge er så forskellige, at de også opdrages forskelligt. Den følsomme storebror skal lære, at han er den ældste – og derfor ikke skal bukke under for lillebror på halvandet år. De ovenstående egenskaber er absolut ikke udviklet hos dem begge endnu. Vi arbejder stadig med det. Et barn er jo ikke færdig-opdraget i en alder af 4 1/2 år.

Dette er bare de tanker, som jeg har gjort mig omkring opdragelse. Hvis man føler for det, må man meget gerne bidrage med egne holdninger i en kommentar.

Mange pinse-hilsner fra Nanna, Mom with kids.

 

Husk at I kan følge Life With Kids på:

Facebook

Instagram

Bloggermoms