Moderigtige prinser og prinsesser...

Små, sproglige stjerneskud…

Selv Supermand har brug for en delvis ansigtsbehandling...

Selv Supermand har brug for en delvis ansigtsbehandling…

Anton, min ældste på 4 år, er en eftertænksom fyr med en livlig fantasi… Og det resulterer ofte i fantastiske, sproglige guldkorn.

Nogle af dem vil jeg gerne dele med jer her…

Far: “Anton, hvad tegner du?”
Anton: “Jeg tegner en lærestreg!”
(Næsten 3 år)

August: “Hvor gammel er du, Anton?”
Anton: “Om 5 min. bliver jeg 3 år!”
(9 dage før hans 3 års fødselsdag)

“Jeg kan godt lide pasta med kødsovs… Oskar kan godt lide bryster!”
(Anton, 3 år – Oskar 2 mdr.)

Oskar på næsten 4 mdr. “brokker sig”…
Anton: “Nu taler du altså pænt, unge mand!”
(Anton, 3 år)

Vi taler om jul, Jesus og korsfæstelse:
“Man skal altså spørge én først, før man sætter dem fast på et kryds”.
(Anton, lidt over 4 år)

Vi taler om kærlighed:
Anton: “Jeg er forelsket i Ida… Det har hun selv fortalt mig!”
Allerede i så ung en alder, styrer kvinderne… 😉
(Anton, 4 år og et par måneder)

Vi taler fremtid (i en alder af 4 år er det godt at få styr på det allerede):
Anton: “Hvad skal jeg efter børnehaven?”
Mor: “Så skal du i skole…”
Anton: “Hvad skal jeg efter skolen?”
Mor: “Der er lang tid til, men så skal du måske i gymnasiet eller noget.”
Anton: “Hvad skal jeg efter gymnasiet?”
Mor: “Så skal du finde ud af, hvad du gerne vil være… F.eks. Tandlæge, lærer, arbejdsmand eller sådan noget…”
Anton: “Så vil jeg gerne være superhelt…”
Tja, hvorfor ikke? 😉

“Mus-samtale” i sofaen:
Far hjælper ham med noget på Ipad’en:
Anton: “Hvor er du dygtig, far… Du er en god medarbejder!” (Anton, 4 år)

 

Har I lyst til at dele nogle af jeres børns sjove udbrud i kommentarerne?

Mvh. Nanna, mom with kids.

 

Husk at I kan følge mig via Bloglovin (tryk øverste oppe i indlægget) samt

Instagram: Lifewithkidsdk

Facebook: Life with kids

2 kommentarer

  • Hahaha. Min fætter (der faktisk også er 4 og hedder Anton) sagde også på et tidspunkt, at nu måtte hans mor altså lige prøve at samarbejde 😀

    http://satinawandel.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mom with kids

      Ha ha, ja den er god!
      Min mor sagde en dag til min storebror, da han var lille, at nu måtte han altså være lidt samarbejdsvillig… Hvortil han svarer: Jeg hedder altså ikke Villy! :oD

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Moderigtige prinser og prinsesser...