Taknemmelighedsdagbog

Mine sidste to indlæg har været præget af tanker og frustrationer i forbindelse med Corona-krisen. Først et indlæg om skoleåbningen og senere et indlæg omkring den ukendte fremtid.
De to indlæg har været præget af usikkerhed og en lille portion tristhed. Det dur jo ikke at lulle sig ind i denne form for negativitet. Man vælger jo netop selv, hvad man vil fokuserer på; glasset der er halvtomt, eller glasset der er halvfyldt 🥃
Det kan godt være, at denne periode er svær, fordi vi mangler at være sociale, fordi vi har skulle hjemmeundervise samtidigt med at passe vores eget arbejde, fordi vores fremtid er ukendt. Men vi skal også huske på, hvad denne tid har bragt med sig af gode episoder.
Min træner nede i Dit Velvær, Thomas Dybro, har præsenteret mig for Taknemmelighedsdagbogen. Hver dag skal man kunne nævne tre gode ting ved dagen. Det kan være noget på arbejdet, noget derhjemme, eller som han siger; bare rene sokker. Jeg synes, at det er fedt og bekræftende at slutte dagen af med tre punkter i taknemmelighedsdagbogen.
Jeg har valgt at se på denne ellers noget udfordrende periode, og her kommer min top ti over positive elementer i Corona-perioden:
  1. Jeg har haft tid. Noget jeg har haft sukket efter længe. Kvalitetstid med mine børn og min mand, og mere tøffetid i weekenderne ❤️
  2. Vi har kunne sove længe(re). Vi er B-mennesker herhjemme. Og vi er ikke så gode til at stå op kl. 6.00. Hjemmeskolen begyndte først, når alle var vågne 😉
  3. Vi har hygget lidt ekstra med drengene om aftenen. Den har tit stået på film og popcorn 🍿
  4. Næstekærlighed. Der er jo ikke grænser for, hvor meget vi danskere har kunne hjælpe hinanden i denne periode. Det har været skønt at overvære. Det må vi gerne blive ved med efter Corona-krisen 🤝
  5. Jeg har fået trænet meget mere, end jeg plejer. Jeg har fået trænet 5-6 gange om ugen. Skønt! 💪🏼
  6. Som alle andre, så har vi fået ryddet op lidt hist og her. Vi er dog langt fra færdige 😅
  7. Der skulle ikke smøres madpakker, mens drengene gik i hjemmeskole 👍🏼
  8. Jeg har fået et meget større indblik i børnenes skole. Det var jo mig, der var læreren 😉
  9. Oskar knækkede læsekoden i hjemmeskole. Sejt! 💙
  10. For at støtte de lokale, har vi nok spist lidt ekstra Take away. Lækker mad, ingen tilberedning! 🍽
Prøv at lave en liste over jeres egen top ti…eller top tre. Man bliver i bedre humør af det!
Mange positive vibes i jeres retning!
  • Nanna.
Husk, at I kan følge Life with kids via:

Det bliver godt igen…men hvornår?…og hvordan?

Mit sidste indlæg handlede om de bekymringer, man som forælder kunne have i forbindelse med genåbningen af folkeskolen. Mine drenge startede i skole i torsdags, og det er gået ud over alle forventninger…trods diverse restriktioner. Da de mødte ind torsdag morgen var der en fantastisk stemning à la “1. Skoledag”. Børnene var spændte, forældrene var spændte og jeg tror også, at alle lærere og pædagoger havde lidt sommerfugle i maven. Sidstnævnte havde knoklet to dage på at få styr på det hele. Og de formåede at udtrykke ro omkring det hele, så man gik derfra med god ro i maven. Vi forældre må ikke komme ind på skolen, så der var lavet specielle “Kys og farvel-zoner” til klasserne. Disse zoner var gjort hyggelige med blomster og flag, så afskedssituationen blev afdramatiseret og hyggelig i stedet.

Nu kan jeg ånde lettet op med hensyn til genåbningen af skolen og det at skulle sende sine børn afsted. Så kan andre bekymringer melde sig. Her er lidt flere tanker fra Coronaland:

De fleste tænker sikkert det samme som mig: Hvornår stopper dette Corona-helvede? Jeg er klar over, at Corona-virussen er kommet for at blive (desværre!), men vi er vel alle enige om, at nedlukningen af landet med diverse restriktioner ikke kan fortsætte for evigt. Så det evige spørgsmål er: Hvornår vil vi være nogenlunde tilbage til normalen? Jeg er klar over, at vi ikke bare lukke op fra den ene dag til den anden, og så er alt fryd og gammen. Jeg er klar over, at genåbningen selvfølgelig skal ske gradvist. Men kan vi overhovedet forvente at komme tilbage til “pre-Corona” på et tidspunkt? Hvad er det for en verden, vi kommer ud til, når Danmark igen er åbnet?

Det der fylder mest hos mig i denne tid er manglen på samvær med familie og venner. Hvornår kommer vi til at kunne være sammen med dem igen? Hvornår må man være mere end ti mennesker sammen? Kommer vi til at kunne give dem en krammer…eller er manglen på krammere bare blevet hverdag, så nu krammer man ikke mere?

Jeg savner mine forældre, min mormor på plejehjem og mine brødre og deres familie. Hvornår kan man ses som familie? Min mormor på snart 94 år sidder mutters alene på plejehjem. Nogle dage er humøret hos hende ok, og man kan mærke, at hun har accepteret den (forhåbentlige) midlertidige hverdag. Andre dage er humøret trist. Hun sidder bare på hendes værelse uden besøg. Personalet på plejehjemmet må ikke give hende den mentale, psykiske omsorg, som hun har brug for, nemlig selskab.
Jeg plejer at besøge hende én gang om ugen. Jeg har ikke set hende i halvanden måned nu. Jeg savner hende! ❤️

En anden bekymring i forbindelse med den verden, som vi kommer ud til, er i forbindelse med oplevelser og rejser. Jeg elsker at opleve – og jeg elsker at rejse. Som H.C. Andersen sagde; at rejse er at leve. Hvornår kan vi komme ud at rejse igen? Kan vi overhovedet komme i vores sommerhus på Bornholm til sommer, når nu vi plejer at køre gennem Sverige?
Oskar, min yngste, savner Tivoli. Hvornår åbner de, så han kan få sine mange ture i Den Flyvende Kuffert og Piratskibene? Hvornår kan vi komme på Pincho Nation igen? Hvornår kan jeg planlægge oplevelser for drengene uden at skulle tænke over, om det er i det fri, afstanden til andre eller andre forholdsregler.

Spørgsmålene er mange, og ikke en gang Søren Brostrøm og Kåre Mølbak kan svare på dem nu… Men hvornår kan de? Hvornår kan de give os et lille håb om en hverdag ligesom før coronaens indtog i Danmark?

Håbefulde tanker fra Nanna.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Få kulturen ind fra barnsben

Så er endnu en ferie slut. Som altid har vi haft mange oplevelser sammen med børnene. Vi er normalt ikke den type familie, der tilbringer sommeren ved poolens kant med All-inclusive. Vi skal ud og opleve…sådan er det gerne hver gang, der er ferie.

Vi besøger jævnligt museer, kirker, særlige bygninger og andre steder med historie…og jeg elsker det!

Jeg elsker at opleve deres nysgerrighed, se dem lære, og frem for alt kan jeg lide tanken om at videregive den danske kultur til dem.

Det lyder måske lidt nørdet…og det er nok også. Men jeg kan godt lide at give dem lidt dansk kultur og historie, så de på den måde kender til vores fortid. Jeg tænker, at det faktisk er en af de fineste opgaver som forælder; at få dem til at forstå fortiden, for at forstå nutiden. Vi forældre er med til at bære kulturen videre. Hvilken form for kultur og hvordan, kan man jo altid selv bestemme.

Foruden besøg på museer, kirker og andre historiske steder, så dyrker vi også ældre film, musik og litteratur. Vi ser f.eks. Dirch Passers film og Olsen Banden, lytter til “Er du dus med himlens fugle” med Poul Reichhardt og “Du er min øjesten” med Peter Malberg. Af lidt nyere musik tyer vi til Kim Larsen og Sebastian. Anton har for eksempel været til koncert med sidstnævnte. Anton trak gennemsnitsalderen kraftigt ned! 😂

Vi har læst mange af H.C. Andersens eventyr – og Sigurd Barretts forskellige bøger om historie og mytologi. Vi har desuden set teaterkoncerten med Sigurd Barretts Danmarkshistorie… Forestillingen kan klart anbefales.

Af nyere historieformidling kan også nævnes “The Who Was show” på Netflix. Her lærer børn om blandt andet Cæsar, Marco Polo, Frida Kahlo, Einstein, Newton, Galileo, Shakespeare og Amelia Earhart. Drengene synes, at det er et godt og interessant program, og jeg kan høre, at de lærer noget…og det gør jeg også 😉

Det, der glæder mig mest, er, at de virker interesseret i historie og kultur. De er super gode til at huske, så de får også skabt nogle referencerammer på den måde.

Jeg har aldrig selv været skarp til historie, og jeg skal tit læse mig til viden (Tak, Google!)…så for mig er det win win med de oplevelser med børnene. Jeg lærer simpelthen også noget…samtidig med at jeg er sammen med familien.

 

Kulturelle hilsner fra Nanna, Mom with kids.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på

Facebook

Instagram

Sikke et skoleår!

Yes, ferie! 

Dette skoleår har været noget af en følelsesmæssig rutchetur…der primært er gået i den forkerte retning. For et år siden var vi uvidende omkring alt det, der skulle ske i løbet af dette skoleår. Episoder, der har fået mig til at tabe dele af håret over flere omgange. Det er åbenbart den måde jeg reagerer på, når jeg er følelsesmæssig stresset.

I efteråret ‘18 besluttede Kommunalbestyrelsen i Egedal, at to skoler skulle lukke i kommunen. Den ene blev desværre Søagerskolen, hvor jeg arbejder – og Anton går…eller skulle jeg sige gik. Det hele skulle åbentbart gå så hurtigt, at indskolingen allerede rykkede over på en anden skole her i sidste uge. Lidt over et halvt år efter første udmelding.

Mandag d. 24/6-19 var dagen, hvor cirka 100 elever fra Søagerskolen og deres lærere og pædagoger skulle flytte fra Søagerskolen til Boesagerskolen. En stor dag med mange blandede følelser.

Jeg var på én måde spændt med sommerfugle i maven, men halvdelen af mig græd også indvendigt (og udvendigt, bevares!). Det var jo et stort skridt mod skolelukningen. En skolelukning jeg slet ikke forstår. En skolelukning, der gør så ondt på alle involverede. Modsat de fleste skoleskift for børn og jobskift for voksne, så har vi ikke valgt det selv. Vi har ikke valgt det for at få det bedre et andet sted…tværtimod. Det er blevet valgt for os…og vi er mange, der ikke er enige i beslutningen. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvorfor denne skolelukning gør så ondt. Det kan læses her

Nå, tilbage til mandag d. 24/6, hvor indskolingen rykkede…og jeg var hele følelsesregistret igennem. For ja, jeg tudede et utal af gange den dag. Prøvede at tage mig sammen i skoletiden, men da jeg kom hjem, brød jeg sammen flere gange. Jeg indrømmer, at jeg er følsom. Grunden til mine tårer var lige så splittede som mine følelser. Jeg græd ikke kun af sorg over skolelukningen og tvangsflytningen – men jeg græd faktisk også, fordi selve overflytningen var arrangeret så fint.

De små (0.-2. kl.) blev samlet i Aulaen, hvor de fik en tale – og et “på gensyn” – af vores skoleder. Her blev der også sunget Smugesangen, som handler om Søagerskolens maskot, Smugen. Derefter skulle de stille op klassevis, og så gik de ellers i én lang række ud ad skolen. Udenfor skolen blev de mødt af de store elever og lærere, der skal blive på skolen lidt endnu. Der blev givet highfives, og de blev sendt godt afsted. Da de kom ned til hallen, som ligger på vejen, stod 7. klasserne og klappede dem videre mod Boesagerskolen. Da de ankom til Boesagerskolen, var der arrangeret en stor flag-allé ned forbi skolen. Her stod hele indskolingen, lærere og ledelse og flagede og bød dem velkommen på skolen. Det var så fint og rørende! ❤️

Anton har nu gået på Boesagerskolen i 2 uger, og det har været noget af en omvæltning for ham. Han synes, at det er svært. Han har ikke været specielt glad om morgenen, når vi skulle afsted. Og han har været ovenud lykkelig, når jeg hentede ham og Oskar om eftermiddagen. Det ligner ham ikke. Han har også fået sat ord på det svære skift. Det hele er overvældende, stort og overskueligt for ham…lige nu.

Som prikken over i’et fortalte min fantastiske leder, at han stopper på skolen her ved skoleårets udgang. En leder, der har troet på mig, støttet mig, lyttet på mig, givet mig ansvarsfulde opgaver og dermed har udviklet mig mere end nogen anden leder, jeg har haft. Endnu et chok, et chok jeg ikke havde set komme. Jeg tabte håret igen… 😔

Nu sætter vi hverdagen på pause og holder en dejlig lang ferie. Så er jeg sikker på, at næste skoleår kun kan blive bedre…for os alle sammen!

Nyt år, nyt hår! 🙏🏼

Feriehilsner fra Nanna.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook 

Instagram 

Lille mand, store følelser

Oskar, min Oskar. Min øjesten har netop afsluttet børnehaven og er begyndt i SFO. Et stort skridt, en ny start. En ny start, som vi har ventet på.

Oskars tid i børnehaven har ikke været uden udfordringer. Han har været igennem talepædagog, ressourcepædagog, psykolog og gået i sprogskole.

Det hele startede, da han havde gået i børnehaven i 3 måneder. Oskar var på det tidspunkt lige fyldt 3 år, og pædagogerne kaldte os til møde, da de mente, at han mistrivedes. De havde svært ved at trænge ind til ham. Av, det gjorde ondt i morhjertet at høre. Hvis det var sandheden, så skulle der handles hurtigt.

Oskar er følelsesmæssigt bredspektret: Han kan være næsten overglad – men han kan også være enormt frustreret, vred og ked af det. Han kan gå fra den ene yderlighed til den anden på 0,5. Nogle gange uden varsel. Han har nogle gange svært ved at håndtere egne følelser, og han skal derfor hjælpes lidt på vej af os eller andre voksne omkring ham. Han er desuden en bestemt person med egne meninger, og han kan være svær at håndtere i visse situationer.
Til sidst skal nævnes, at han er en nysgerrig dreng, der suger ALT til sig – uden filter. Dette gør, at han kan blive overloadet i visse situationer. Det er Oskar, kort og godt. Han har kant, og passer ikke rigtigt ind i de kasser, som man forsøger at placere ham i, og som han herefter har haft svært ved at komme ud af.

Det første tiltag, børnehaven foretog, var at kontakte PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning). En psykolog blev tilknyttet. Hun forsøgte at give personalet i børnehaven redskaber til at håndtere ham, men uden at der skete det helt store. Derefter kom der en ressourcepædagog på. Hun var fantastisk, for hun så det hele barn. Hun forsøgte at hjælpe Oskar med relationer. Det gik super godt, men hun var der desværre kun i en kortere periode. Andre børn i kommunen havde mere brug for hjælp. Så selvom vi var så glade for hende, så var det jo dejligt at høre.

Sideløbende har Oskar haft brug for talepædagog, da han er ørebarn og havde brug for en ekstra indsats i forbindelse med sproget. For et år siden kom han tilmed på sprogskole. Tre formiddage om ugen (onsdag-fredag) i 5 måneder. Når han ikke var der, gik han stadig i børnehaven. Det var en noget turbulent tilværelse for ham. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om dette. Det kan læses her.

Som I kan se, så er der sket meget i Oskars tid i børnehaven. Mange tiltag, de fleste gudskelov vellykkede. Men nu trænger drengen til lidt ro. Som lederen i børnehaven selv sagde; han trænger til at blive kigget på med friske øjne. Jeg håber, at skolen vil tage godt imod ham – og se ham som den skønne, fantastiske dreng, som han er… Det fortjener han.

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

 

Husk, at følge Life with kids på:

Facebook

Instagram (jeg er få følgere fra 1000, så hjælp mig lige ;o))