Lille mand, store følelser

Oskar, min Oskar. Min øjesten har netop afsluttet børnehaven og er begyndt i SFO. Et stort skridt, en ny start. En ny start, som vi har ventet på.

Oskars tid i børnehaven har ikke været uden udfordringer. Han har været igennem talepædagog, ressourcepædagog, psykolog og gået i sprogskole.

Det hele startede, da han havde gået i børnehaven i 3 måneder. Oskar var på det tidspunkt lige fyldt 3 år, og pædagogerne kaldte os til møde, da de mente, at han mistrivedes. De havde svært ved at trænge ind til ham. Av, det gjorde ondt i morhjertet at høre. Hvis det var sandheden, så skulle der handles hurtigt.

Oskar er følelsesmæssigt bredspektret: Han kan være næsten overglad – men han kan også være enormt frustreret, vred og ked af det. Han kan gå fra den ene yderlighed til den anden på 0,5. Nogle gange uden varsel. Han har nogle gange svært ved at håndtere egne følelser, og han skal derfor hjælpes lidt på vej af os eller andre voksne omkring ham. Han er desuden en bestemt person med egne meninger, og han kan være svær at håndtere i visse situationer.
Til sidst skal nævnes, at han er en nysgerrig dreng, der suger ALT til sig – uden filter. Dette gør, at han kan blive overloadet i visse situationer. Det er Oskar, kort og godt. Han har kant, og passer ikke rigtigt ind i de kasser, som man forsøger at placere ham i, og som han herefter har haft svært ved at komme ud af.

Det første tiltag, børnehaven foretog, var at kontakte PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning). En psykolog blev tilknyttet. Hun forsøgte at give personalet i børnehaven redskaber til at håndtere ham, men uden at der skete det helt store. Derefter kom der en ressourcepædagog på. Hun var fantastisk, for hun så det hele barn. Hun forsøgte at hjælpe Oskar med relationer. Det gik super godt, men hun var der desværre kun i en kortere periode. Andre børn i kommunen havde mere brug for hjælp. Så selvom vi var så glade for hende, så var det jo dejligt at høre.

Sideløbende har Oskar haft brug for talepædagog, da han er ørebarn og havde brug for en ekstra indsats i forbindelse med sproget. For et år siden kom han tilmed på sprogskole. Tre formiddage om ugen (onsdag-fredag) i 5 måneder. Når han ikke var der, gik han stadig i børnehaven. Det var en noget turbulent tilværelse for ham. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om dette. Det kan læses her.

Som I kan se, så er der sket meget i Oskars tid i børnehaven. Mange tiltag, de fleste gudskelov vellykkede. Men nu trænger drengen til lidt ro. Som lederen i børnehaven selv sagde; han trænger til at blive kigget på med friske øjne. Jeg håber, at skolen vil tage godt imod ham – og se ham som den skønne, fantastiske dreng, som han er… Det fortjener han.

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

 

Husk, at følge Life with kids på:

Facebook

Instagram (jeg er få følgere fra 1000, så hjælp mig lige ;o))

Er dit barn skoleklar? Er du?

Det kan godt være, at det kan være grænseoverskridende og skelsættende, når ens første barn skal begynde i skole. Jeg kan fortælle, at det kan være lige så stort, når det sidste barn skal begynde i skole. Vi står nemlig nu i denne situation her hjemme. Oskar begynder i Mini-SFO mandag d. 1. april…altså om få dage. Denne gang på en anden skole end Anton. Grunden til dette kan I læse om i et tidligere indlæg.

Selvom man som forælder har prøvet det før, så er det stadig spændende, når ens andet (eller tredje, fjerde) barn skal begynde i skole. Og selvom det går fint med den store i skolen, så kan man godt tage sig selv i at tænke, om den lille nu er parat. Mange tanker, mange (unødvendige) bekymringer.

Dette indlæg her er skrevet på baggrund af min rolle som både mor og lærer. Det er min egen holdning til det at være skoleparat.

 

Er dit barn skoleklar?
Hvordan kan man modne og styrke sit barn, så det kan blive klar til mødet med den danske folkeskole?

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om opdragelse. Det kan læses her.
Nogle af punkterne i indlægget omkring opdragelse er også vigtige i forhold til at lette barnets skolegang.
Jeg vil her fremhæve punktet omkring selvstændighed og robusthed. Med sidstnævnte menes der, at barnet både skal lære at klare op- og nedture i skolen. Verden må ikke bryde sammen for barnet, hvis han/hun har læst eller regnet forkert. Barnet skal desuden være selvstændigt på flere områder; selv kunne gå på toilettet, snøre sine sko og holde styr på egen taske og tøj. Det er ikke skolens opgave.

Desuden vil jeg nævne tre andre vigtige opgaver, som man bør ruste sit barn til. Det ene er at kunne forstå enkle beskeder. Barnet får i løbet af en skoledag en del beskeder fra lærere og pædagoger. Det vil lette livet for både barnet og den voksne, hvis beskederne ikke skal gentages alt for mange gange. Så lær dit barn at lytte – og handle derefter.

Mit andet punkt er, at barnet skal lære at vente. I en klasse kan der sagtens være op 28 elever – i en SFO er der endnu flere. Det kræver tålmodighed at blive hørt. Lær dit barn at vente og i stedet lytte til andre, på den måde lærer dit barn også at vise hensyn til de andre i klassen.

Til sidst vil jeg nævne, hvor vigtigt det er, at et barn kan fastholde koncentrationen i en længere periode. Dette kan trænes på flere måder. Børn i dag har en tendens til at skifte aktivitet hurtigt. Dette gør, at de har sværere ved at fordybe sig med en leg eller en opgave. Efter min mening skal et mindre barn (0. klasse) gerne kunne sidde mere eller mindre koncentreret i 30-45 min. Dette svarer også til en skolelektion.

Husk, at det er langt vigtigere at udvikle barnets sociale og personlige kompetencer der hjemme end de faglige. De faglige skal nok komme i skolen, så længe de andre kompetencer er nogenlunde udviklet.

 

Er du som forælder skoleparat?:
Når man er forælder til et skolebarn, så forpligter man sig.
Et af de vigtigste punkter er at bakke op om skolen. Vis dit barn, at du anerkender skolen, lærerne og pædagogerne. Lærernes arbejde skal ikke diskuteres hen over spisebordet om aftenen. Er man uenig med læreren, så gå direkte til læreren og ikke gennem dit barn.

Som forælder skal man selvfølgelig også bakke barnet op. Hjælp med lektier – og hjælp med at få styr på barnets ting. I starten er det en god idé at hjælpe barnet med at pakke skoletasken aftenen inden.
Når barnet har knækket læsekoden, så sørg for at læse med barnet HVER dag. Fasthold motivationen hos barnet. Med motivation kommer man langt.

Et andet punkt, hvor man som forælder forpligter sig, er med hensyn til Intra/Tabulex/Aula, eller hvad de nu hedder de fora, som er tilknyttet skolen. Man bør tjekke de relevante fora dagligt. Her står der beskeder fra lærere, der er kontaktbog, så man kan samarbejde med de voksne omkring barnet – og lektiebogen er også at finde på de platforme. Forældreintra er desværre tit et udskældt forum. Jeg mener, at det ofte bliver brugt forkert. Jeg har tidligere skrevet et indlæg, hvor jeg ridser op, hvordan jeg synes, man bør begå sig på Forældreintra. Læs det her.

Desuden skal du som forælder sørge for, at barnet er udhvilet om morgenen, og at madpakken er smurt. Efter den nye skolereform er taget i brug med de lange skoledage, er det vigtigt med lidt snack til kl. 10 og 14. Når barnet bliver gammelt nok og skal have en device med i skole, så sørg for at den er opladet. Alt for mange børn bliver sendt afsted med devices uden strøm. Det er tidskrævende, dels at få den ladet op i skoletiden, men også at skulle tilrettelægge barnets undervisning, så det stadig kan følge med trods manglende device.

Bak desuden op omkring skolens sociale arrangementer. Dette kan være alt fra forældremøde til store arrangementer, hvor hele skolen deltager. Barnet kan godt mærke dit engagement – og han/hun elsker, når du er på skolen til sådanne arrangementer. Mindre sociale arrangementer i klassen er selvfølgelig ligeså vigtige. Hvis der er en god og fornuftig kemi forældrene imellem, så smitter det automatisk af på børnene.

 

Hvis både barn og forældre er nogenlunde rustet til mødet med den danske folkeskole, så kan det ikke gå helt galt.

 

Mange hilsner fra Nanna, mor og lærer 😉

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Kvalitetstid… 365 lege for børn

Her hjemme har vi været heldige at skulle teste og anmelde bogen “365 lege til børn“.

Da jeg fik bogen i hånden, var mit førstehåndsindtryk: Wow, sikke en moppedreng (over 365 sider). Det skal nok blive sjovt, det her! 

Bogen var desuden flot sat op og med super lækre billeder i.

Med titlen “365 lege til børn” er det tydeligt, at hensigten er, at der er én leg til hver dag i løbet af et år. Den er kronologisk inddelt således, at påskelegene ligger cirka en tredjedel inde i året/bogen, og bogen slutter af med jule- og nytårslege. Smart tanke, meeen den holder ikke helt i længden, da aldersgrænsen for de forskellige lege spænder vidt (fra 0-10 år). Første del af bogen indeholder lege som “Borte, tit, tit” og “Klappe, klappe, kage”. Jeg er sikker på, at min søn Anton på 8 år vil synes, at de er lige lovlige kedelige, de lege. Tilgengæld vil et mindre barn synes, at lege som “Hoppe i elastik” og “Kendt person” er for svære. 

Selvom den er for børn, så kan flere af legene udvikles, så unge og voksne også kan få glæde af dem. To af legene (Limbo og Stoledans) er min udskolingsklasses favorit-aktivitet, når de selv må vælge en aktivitet i forbindelse med bevægelse i undervisningen 😉.

I starten af bogen er der en fin indholdsfortegnelse. Alle legene er inddelt i kategorier – ex. Boldlege, Gemmelege, Udendørslege osv.. Desuden er der knyttet signaturer til hver leg. Det betyder, at når man finder legen i bogen, så kan man for eksempel se, om den kræver samarbejde, finmotorik, kreativitet mm.. Jeg savner dog, at man kan se aldersgruppen allerede ude i indholdsfortegnelse. Så man hurtigere kan få et overblik og finde en leg, der passer målgruppen. Det vil hjælpe lidt, så man ikke skal bladre så meget frem og tilbage.

Bagest i bogen er der skabeloner til de af legene, der kræver det. Der er tænkt på det hele 😉.

Nogle af legene i bogen er sjove og kreative – andre er lidt kedeligere, efter min smag 😉. Størstedelen af legene kender man egentlig godt, så det er begrænset, hvad der er af nye lege. Men når det er sagt, så må det også være svært at finde på 365 forskellige lege.

Jeg synes personligt, at bogen er super fin som opslagsværk. Dette kunne f.eks. være i børnehaven, i de små klasser i folkeskolen, til børnefødselsdag eller legegruppe.

 

Alt i alt vil jeg gerne give bogen “365 lege til børn” fire stjerner ud af fem.

⭐️⭐️⭐️⭐️

 

Fakta:

Titel: “365 lege til børn“.

Forfatter: Sabine Lemire

Forlag: Alvilda, 2017

Pris: 200-250 kr.

 

Legehilsner fra Nanna, mom with kids.

(Sponsoreret indlæg, i samarbejde med Mamawise.dk)

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Forældreintra… Helvedets forgård?

Først kontaktbøger, så mails, nu Forældreintra – og senere hen AULA.
Hvad er det med de fora? Og hvorfor er der så meget debat omkring det lige nu?

Da jeg gik i skole, havde vi den fysiske kontaktbog. Da jeg begyndte som lærer, gik der ikke mange år, før vi fik Forældreintra som kommunikationsmiddel mellem skole og hjem. Snart skal vi overgå til AULA. Men hvordan kan det være, at der lige pludselig tvivles på denne form for kommunikation mellem skole og hjem?

Som både forælder og lærer vil jeg gerne komme med mit besyv til denne debat.

For det første: Skal der være den kommunikation mellem skole og hjem? Ja, selvfølgelig… Det kan der forhåbentlig ikke herske nogen tvivl om.
Jeg synes, at man som forældre forpligter sig, når ens barn begynder i skole. Man skal holde sig ajour, man skal følge med i lektiebogen (indtil barnet selv kan administrere det), og man skal samarbejde med skolen. Sidstnævnte står faktisk i Folkeskolelovens formålsparagraf §1. Barnets læring beror på et samarbejde mellem skole og hjem.

Forældre har i debatten givet udtryk for, at Forældreintra stresser. Til det må jeg sige, at der må være meget andet, der stresser i hverdagen. Forældreintra i sig selv bør ikke være stressende…så bliver det i hvert fald brugt forkert.

Som både forælder og lærer tænker jeg, at følgende tre områder i Forældreintra er de primære: Beskeder til og fra skolen, kontaktbogen og lektiebogen. Det er disse, man bør holde sig mest ajour med. Lektiebogen, tænker jeg, er ikke det store problem; tag en dag ad gangen. Kontaktbogen bør heller ikke være et større problem (med mindre man har et barn, der tit “får skrevet hjem”). Beskeder til og fra skolen: Ja, se her kan vi alle nok blive bedre, forældre såvel som lærere. Læreren kan bruge det som informationskilde til hjemmet. Dette kan for eksempel være i form af ugebreve, månedsbreve eller information i forbindelse med “anderledes” dage.
Forældre kan ligeledes bruge beskeder til information. Men her tænker jeg skolerelaterede informationer – og ikke, at lille Ludvig har mistet sin venstre vante. Her kan klassens forældre vælge at bruge en dertil oprettet Facebookgruppe i stedet for. Jeg tror også, at man her vil få bedre respons, da flere er på Facebook end på Intra. Desuden skal man også nogle gange fravælge “at svare alle” i beskeder. Det kunne være, at nogle beskeder ikke var relevante for alle.

Nogle foreslår, at vi skal tilbage til den gamle fysiske kontaktbog. Selvfølgelig skal vi ikke det. Børnene kommer til at glemme den eller smide den væk. Hvis forældre ikke en gang kan tjekke Forældreintra hver dag, skulle de så kunne tjekke kontaktbogen? Jeg tvivler.
Desuden vil det være et tidsproblem for læreren at skulle skrive beskeder i den fysiske bog. Tænk, hvis flere elevers forældre skulle have den samme besked? Nej tak, herfra!

 

Som både forælder og lærer mener jeg, at Forældreintra bør bestå. Det er den nemmeste måde at samarbejde på mellem skole og hjem. Men det er vigtigt, at et forum bliver brugt korrekt af både forældre og skolens personale. Specielt beskeder kan virke overvældende, og her er det vigtigt at skelne mellem relevante/skolerelaterede beskeder – og beskeder, der bør høre til i et andet forum. Hvis alle kunne tænke sig om en ekstra gang, så er jeg sikker på, at Forældreintra (senere hen AULA) kunne blive nemmere at overskue.

Opråb fra en mor og en lærer,
Mvh. Nanna.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Hvorfor gør den skolelukning så ondt?

I sidste uge skrev jeg et indlæg, hvor jeg fortalte, at min og Antons skole skal lukke på sigt. Jeg skrev også i indlægget, at det er hårdt mentalt at stå midt i det.

Jeg vil gerne forklare mig…eller måske mere forklare hvad Søagerskolen står for, og hvorfor det gør så ondt.

Tilbage i 2004 var jeg i praktik på Søagerskolen. Jeg var ved at være færdig med min uddannelse som lærer, så jeg havde været en del i praktik på det tidspunkt. Men dette praktikforløb var noget særligt. Da jeg var færdig med praktikken på Søagerskolen, var jeg sikker; jeg ville gerne tilbage og arbejde på skolen, når jeg var færdiguddannet. Selvom jeg “bare” var praktikant, følte jeg mig velkommen og fuldt ud accepteret af dem, der arbejdede der. Det er desværre ikke altid, at man føler det sådan, når man kommer ud som praktikant…men det er en anden historie.

Sommeren 2006 blev jeg færdiguddannet. Inden da havde jeg sendt en uopfordret ansøgning til Søagerskolen – og jeg fik jobbet. Det vil sige, at jeg i skrivende stund har arbejdet på skolen i over 12 år. Det kommer der en del følelser af.

Nu springer jeg lidt i tiden. I efteråret 2015 skulle vi skrive vores ældste dreng op til skole. Det har hele tiden været skrevet i kortene, at han selvfølgelig ikke skulle være på min skole. Han skulle have sin egen skole uden mors “indblanden”. Men da tidspunktet kom for indskrivningen, fik jeg ondt i maven. Hans personlighed (han er forsigtig og følsom) hørte mere til på en lille, nærværende skole. Vi endte med at skrive ham op på Søagerskolen – og har aldrig fortrudt.

Det er klart, at det kræver noget at have barn på ens egen skole, men jeg synes egentlig, at det går fint med at administrere de to “kasketter”. Det hjælper også, at indskolingen, hvor han går, og udskolingen, som jeg har, ligger i hver sin ende af skolen. Jeg ser ham under 10 gange på et skoleår i løbet af en skoledag. Det er ikke meget.

Jeg vil gerne forklare skolen…eller rettere den specielle ånd og atmosfære, der er på skolen. Som skrevet tidligere, så er det en lille skole. Vi har lidt over 400 elever. Dette gør, at nærværet er i højsædet. Man kender i grove træk de fleste på skolen. Det, synes jeg, er et stort plus.

Vi ser og anerkender hinanden på skolen, små som store. Vi hilser alle på hinanden på gangene – også selvom det kan være forældre, man ikke rigtig kender.

Sådan en lille ting, som at vi har dyr på skolen (ex. vagtler, gekkoer, skægagamer), gør det også hyggeligt at gå rundt. Det giver desuden eleverne et specielt forhold til de dyr. De bliver opmærksomme og ansvarsbevidste overfor dem.

Man kan ikke sige Søagerskolen uden at nævne Smugen. Den lille figur, der er på billedet øverst oppe. Så vidt jeg ved, blev den tegnet for omkring 35-40 år siden af en tidligere lærer på skolen, Bruno Kvist.

Smugen ER skolen.

De børn, der går på skolen, lærer Smugen at kende fra start af – og de “tager” den med i deres bevidsthed, når de går ud.

Det er svært at forklare, hvad Smugen kan, for den er ikke bare en figur. Den er en form for ånd. Jeg vil prøve at forklare dens “primære virke”: Når man opfører sig dumt overfor andre, så dør Smugen. Når man er god ved andre, så fordobles den. Ingen har set den/dem rigtigt, men den findes – om ikke andet i vores bevidsthed. Den bliver en stor del af den trivsel og opdragelse, det er at gå på Søagerskolen. Jeg kender mange på min egen alder, der stadig kan huske Smugen, fra dengang de gik på skolen. Smugen betyder meget for Søagerskolen – og for Søagerskolen børn og voksne…også selvom de er “fløjet fra reden”. Vi kalder det også for Smugeånden , når man taler trivsel på skolen. Hvis jeg skal forsøge at forklare Smugeånden med få ord, så er den lig med anerkendelse, opmærksomhed og hjælpsomhed.

Som jeg skrev i mit indlæg i sidste uge (læs det her), så har byrådet i Egedal Kommune besluttet, at to skoler i kommunen skal lukke, blandt andet Søagerskolen.

Jeg vil ikke gå ind i en politisk debat i dette indlæg (det vil jeg fri jer for), men jeg vil gerne komme med min bekymring omkring denne forhastede og kortsigtede beslutning. Jeg frygter simpelthen for konsekvenserne, fordi det skal foregå så hurtigt (hele indskolingen – elever, lærere og pædagoger – rykker allerede til sommer).

Jeg frygter, at trivslen hos både elever og ansatte kommer på prøve.

Jeg frygter, at resten af Søagerskolen vil blive en spøgelsesskole efterhånden.

Jeg frygter elev-, lærer- og pædagogflugt.

Jeg frygter, at beregningerne ikke holder, så der kommer stigende børnetal i kommunen, og der derfor skal presses flere elever ind i klasselokalerne – eller at der hurtigst muligt må bygges en ny skole til at rumme de mange børn.

Jeg frygter for vores samfund, hvor alt skal slåes sammen og være “super”; ex. supersygehuse…og nu superskoler med 1200 elever. Måske ikke alle kan overskue så store skoler.

Når alt det så er sagt, så vil jeg gerne slutte mit indlæg af med at sige, at jeg er fortrøstningsfuld. Jeg ved, at ledere, skolebestyrelse og kolleger gør ALT for, at denne overgang bliver så smertefri som overhovedet muligt.

Jeg ved, at kollegerne på den anden skole (hvor vi skal flyttes hen) bliver klar til at modtage os, børn som voksne…og jeg ved, at de vil gøre det med åbne arme.

Selvom Smugen bliver svær at tage med, så vil den altid være i vores bevidsthed, og derfor kommer den med i vores tanker og handlinger.

Det kan godt være, at det hele er lidt trist nu…men det skal nok blive godt!

Mange Smuge-hilsner fra Nanna.

 

Husk, at følge Life with kids på:

Facebook

Instagram