Glad, lettet…og meget stolt!

I foråret fik vi besked om, at talepædagogen i børnehaven ville prøve at få Oskar i sproggruppe. Et kommunalt tilbud for de børn, der skal have et ekstra skub i den sproglige/kommunikative retning.

Oskar er ørebarn, og det blev desværre opdaget for sent. Derfor har han haft udtalevanskeligheder og ringere ordforråd, da hans sprog først begyndte at blive udviklet senere end jævnaldrende. Da han var to år, talte han fuldstændig sort. Da han var 2 år og 4 mdr. fik han lagt dræn. Først dér kunne hans sprog udvikles optimalt. Dette gjorde, at noget skulle indhentes.

Oskar har i et års tid gået til talepædagog i børnehaven… Men der skulle ske noget mere. Den kommunale sproggruppe kunne være svaret. Ansøgningen blev sendt afsted… Og han fik en plads.

I midten af april begyndte han derude. Tre formiddage om ugen (onsdag-fredag) skulle han gå fire timer i sproggruppe. Her blev der stillet kommunikative krav til ham og de andre børn hele tiden. Igennem lege, oplæsninger, rim og remser blev sproget en vigtig del af dagligdagen i sproggruppen.

Jeg indrømmer, at jeg havde en del bekymringer, inden han begyndte derude:

  • Tre formiddage om ugen ville han gå glip af aktiviteter hos Troldebørnene (de store børnehavebørn). Hvad hvis vennerne i børnehaven “glemte” ham?
  • Transporten om morgenen. Han skulle være i Ølstykke senest klokken 8.00 om morgenen, over 9 km fra vores hjem… Hvordan kunne vi få det til at hænge sammen, når jeg møder 8.15 i Smørum?
  • Når han omkring middag skulle retur til børnehaven skulle han køre i en minibus med en mand, jeg aldrig havde mødt.
  • Med 4 timer i sproggruppe, næsten 1 times kørsel hjem til børnehaven efterfølgende – og så yderligere 3 timer i børnehaven. Sikke en lang dag for en 4-årig. Det er næsten et overgreb med de skift i løbet af dagen.

Ja, bekymringer var der en del af.

I dag står jeg med det færdige resultat: Oskar og hans diplom. Fem måneder endte han med at gå der. Fem seje måneder… Men Oskar er så p**** robust, så han har taget det hele i stiv arm. Han har aldrig brokket sig…tværtimod. Han har været vildt glad for at gå i sproggruppen. Han har været træt de tre dage…bevares! Han har også været overloadet…men han har klaret det.

Og resultatet taler for sig selv.

Han ligger nu alderssvarende i aktivt ordforråd – og over (!) alderssvarende i sprogforståelse. Damn, mor er stolt!

Desuden har sprogpædagogerne fortalt, at han er opmærksom og lyttende, når de forklarer en aktivitet, og han går nysgerrigt og motiverende ind til opgaven. Han deltager engageret, fordybende og reflekterende i alle aktiviteterne.

Til næste år skal han i skole… Det skal nok blive godt! Jeg er ikke så bekymret mere…

Mange hilsener fra en stolt mor.

 

Husk at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

En kuffert fuld af bekymringer!

90_ppr

Jeg har afsindigt travlt for tiden – både privat og på arbejde…måske nok lidt for travlt. Derfor er bloggen blevet forsømt de sidste par uger.

Nedenstående indlæg har jeg været næsten to måneder om at skrive. Der er sket meget i mellemtiden, men i og med emnet stadig er relevant, har jeg valgt at udgive det:

Jeg vil vove at påstå, at den dag, man bærer sit lille barn hjem fra fødegangen, slæber man også en stor, usynlig kuffert med bekymringer efter sig.

Fra første dag er man bekymret…om ikke andet, så skal samfundet og andre nok bidrage til det.

Får baby nok mad, hvad gør man mod rød numse, hvilke vitaminer skal baby have – og hvilke vitaminer skal baby IKKE have?

Nogle siger: Små børn, små bekymringer – Store børn, store bekymringer! Og det er nok rigtigt nok! Men bekymringer er bekymringer, og de fylder meget i et moderhjerte.

Tilbage i september/oktober var mit moderhjerte fyldt med bekymringer omkring Oskar.

Som skrevet i et tidligere indlæg, er Oskars sprog underudviklet. Først da han var 2 1/2 år, fik han lagt dræn. Det skete d. 8/1 i år. Desværre alt for sent efter min mening. Derfor er der noget, der skal indhentes…og vi er også så småt på vej. I og med hans sprog ikke er alderssvarende, så er hans begrebsverden også mindre i forhold til hans jævnaldrende. Vi er f.eks. slet ikke i nærheden af at smide sutten… Oskar forstår simpelthen ikke konsekvensen af at aflevere sin sut – og ikke se den igen.

Der skal nu talepædagog på ham. Vi og hans primære pædagog har udfyldt et skema til Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning… Så nu kan vi kun vente på, at kommunen handler. Det bliver godt for Oskar at få et bedre sprog.

Det er lidt mærkeligt med det skema. Det har altid været mig, der som lærer gav det til forældre. Nu står jeg pludselig som forælder på “den anden side” og skal udfylde det på vegne af mit eget barn.

I slutningen af september var vi desuden til trivselssamtale i børnehaven. En samtale, der efterlod en lille klump i maven. Trives min lille øjesten over hovedet?

Det viser sig, at Oskar har to forskellige personligheder: Én, når han er hjemme – og én, når han er i børnehave. Det er selvfølgelig meget normalt for børn.

Hjemme er han snaksaglig, social og kærlig. I børnehaven kan det nogle gange blive for meget for ham, så han trækker sig fra fællesskabet og tuller rundt alene. Når han er sådan, så tager han sjældent selv kontakt til andre børn og heller ikke til de voksne. Det gør bekymrende ondt i mit moderhjerte at høre det. Tænk, hvis han ikke trives i daginstitutionen?

Her skal lige nævnes, at vi har verdens bedste daginstitution til ham. Det er den samme, som Anton gik i, inden han kom i skole. Oskar gik fra vuggestue til børnehave pr. 1/8-16. Han skal selvfølgelig lige vænne sig til den nye situation, hvor det hele er mere frit. Jeg tænker også, at pædagogerne i børnehaven har skullet vænne sig til ham. Han er jo en dreng, der godt kan fylde lidt. Som skrevet i et tidligere indlæg, så er Oskar bredspektret: Han kan være enorm glad og kærlig – men han kan også være enorm bestemmende og temperamentsfuld.

For at undgå for mange gnidninger, er det en god idé at lære at aflæse ham og komme ham i forkøbet. Det er noget, man lærer hen ad vejen… Og jeg kan mærke, at pædagogerne i børnehaven er obs på det. De er i det hele taget gode til at tage hånd om de børn, der i perioder kræver lidt ekstra omsorg…fx. Oskar for tiden. De giver status hver dag, når jeg henter ham… Har det været en god dag – eller en af de knap så gode. Og selvom det kan gøre ondt at høre om de sidstnævnte, så er det rart at vide, at de er opmærksomme på ham.

Som jeg skrev i starten, så har dette indlæg været længe undervejs. 2 måneder faktisk! Alle de bekymringer, som jeg nævner ovenover, er faktisk gået hen og blevet mindre.

Hans sprog har gennemgået en kæmpe udvikling. På bare 14 dage skete der pludselig noget. I dag taler han med lange sætninger – og nye ord kommer til hver dag…og dette helt uden hjælp fra talepædagogen. Vi har nemlig ikke haft møde med ham/hende endnu. Der er ventetid på sådan noget… Hurra for systemet nogle gange!

Oskars humør er tilsvarende blevet super godt. Han er glad, når jeg afleverer ham om morgenen – og glad, når jeg henter ham. Faktisk er han jubelglad for tiden… Det er næsten for meget! ;o)

Mange (u)bekymrende hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Få “styr” på dit barn…

Logo

Uh, med første barn har man så mange intentioner… Man skal være overskudsmor og gå til alt muligt med den lille, man skal bage speltboller hveranden dag – og man skal nøje nedskrive barnets udvikling i Barnets bog.

Alle, der har børn, ved, at det kommer ikke helt til at ske… Man har så mange idéer – og kun mindstedelen af dem bliver til noget.

Jeg gemte alle mulige billeder og data på førstearvingen. Glædede mig til at føre det ind i den indkøbte Barnets bog.
Denne bog står stadig uudfyldt på hylden. Det samme gør lillebrorens. Pinligt!

Nu er jeg blevet gjort opmærksom på den gratis app “Sweet Child of Mine“. To fædre står bag app’en – og de havde åbenbart samme problem som mig.
Det er en app, hvori man løbende kan udfylde Barnets bog. På den måde kan man hele tiden tilpasse den – og man har den altid på sig.
Man kan skrive om barnets første 4 år. Fra graviditet, til fødsel og barnets udvikling. Man kan dele den med andre (ex. bedsteforældre) – og til sidst kan man vælge at købe den færdige bog som pdf-fil eller trykt bog.

Jeg er selv gået i gang med Oskars bog. Den er nem at gå til. Selv jeg, som ikke er specielt teknisk kyndig, kan finde ud af det.
Man kan selv vælge fra og til, hvad man vil udfylde. På den måde kan man selv vælge, hvor lang bogen skal være.
Min eneste ulempe er bare, at jeg ikke er gået i gang før… Der ligger lidt arbejde foran mig! Men det er jo også hyggeligt at gå og pusle med det… Så kan man lige få genopfrisket alle de dejlige minder!

App’en kan hentes her:
https://itunes.apple.com/dk/app/sweet-child-of-mine/id1074632478?l=da&mt=8

Det var bare et lille fif fra mig!

Kan I alle få en helt fantastisk weekend!
Hilsner fra Nanna, mom with kids.

 

P.s. Hvis man føler for det, så vil jeg blive ovenud lykkelig, hvis I gad at bruge 2 min. på at nominere min blog til dette års Børn i byen Prisen.
Gå ind på dette link og skriv gerne “www.lifewithkids.dk” under kategorien Bedste blog.

http://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/26059-boern-i-byen-prisen-2016

Allergy Award 2016

Allergy Award vinder

I tirsdags havde jeg den store ære af at være inviteret til dette års Allergy Award arrangeret af Allergy Certified. Jeg var blevet udvalgt som dommer i kategorien: ”Best skin friendly product chosen by the consumers”.

Inden det hele løb af stablen, skulle vi her hjemme teste 53 produkter. Dette var alt fra shampoo til vaskemiddel – og mærker som de velkendte Neutral og Nilens Jord og det mere ukendte Zebla var blandt produkterne.

Vi har været den helt rigtige testfamilie, da både Oskar, vores yngste, og Kasper, min mand, er ramt af eksem. Desuden er Kasper allergiker og astmatiker, så begge børn er disponeret for det. Lige præcis derfor går vi også op i, hvad der er i de forskellige produkter, vi køber.

Da vi testede produkterne, inddelte vi dem i tre grupper: Noget, vi ikke ville købe fremover, noget, vi ville overveje at købe – og til sidst, produkter vi klart ville købe fremover.

Af sidstnævnte skulle vi nominere de endelige fem.

Til award’en var der i alt seks kategorier, der skulle bedømmes. Foruden ovenstående forbruger-kategori, som jeg var dommer i, skulle der også findes en vinder inden for følgende kategorier: Women, Men, Children, Household og institution/professionel.

 

Vinderne i de forskellige kategorier blev:

Household:

Zebla Sportsvask

 

Children:

Coop Cold Cheeks Cream

 

Men:

Zenz Styling Paste no. 6

 

Women:

Derma ansigtssolcreme SPF 15

 

Institution/professionel:

Decubal Original Clinic Cream

 

Consumer:

Nilens Jord Mineral foundation loose

 

Er man selv allergiker, eller har man én i familien, der lider af allergi, så findes der to app’s, som er værd at hente. De er begge gratis.

  • Allergy App (dansk version) tager udgangspunkt i personen. Man laver en profil på sig selv – og ud fra den, kan man hurtigt finde ud af, om man kan tåle bestemte produkter.

 

  • Kemiluppen tager udgangspunkt i produkterne. Her scanner man produkternes stregkode, og hurtigt kan man se, hvad der er i dem.

Med begge app’s skal man dog være lidt tålmodig med scanneren. Man skal ofte forsøge et par gange, før der sker noget.

 

En stor tak til Lene Stiil og Ewa Daniél for dette flotte, men også vigtige arrangement. De to kvinder er grundlæggerne og ildsjælene bag Allergy Certified.

Lene, Nanna, Ewa

Jeg gør opmærksom på, at dette indlæg indeholder reklame for produkter, der har været nomineret i award’en.

 

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Endnu et afsluttet kapitel i livets bog

Mor og Anton

Her efter påskeferien, har Anton kun 3 dage tilbage i børnehave… 3 DAGE!!!
Så begynder bettemanden i SFO!
Det obligatoriske spørgsmål: Hvor blev tiden af??? 😳

Anton er max klar på at komme i SFO… Hans mor er ikke!
Jeg har faktisk lidt krise over det!
Jeg ved ikke, hvad der skal til, for at jeg bliver klar? Jeg er aldrig rigtig god til at afslutte et kapitel i livets store bog. Jeg hænger mig tit i fortiden – og “frygter” fremtiden. Måske er det fordi det minder mig om, at jeg bliver ældre?
Mit problem er også, at jeg godt kan have svært ved “det nye og ukendte”… Jeg er lidt af en tryghedsnarkoman. Jeg ved, hvad jeg har i børnehaven… Jeg ved ikke, hvad jeg får i SFO’en.

Dette billede er min Facebook-status for 2 år siden…da vi flyttede fra København til Smørum. Det fortæller lidt om min situation, også den gang:

Status for 2 år siden

Hvad nu hvis jeg slet ikke kan finde ud af at være en skolemor?
Og mig som netop bør vide, hvad det går ud på qua min lærergerning. Tænk hvis jeg ikke kan leve op til forventningerne?

Sikke mange bekymringer jeg (altid) har. Måske jeg bare skal være glad for, at Oskar stadig går i daginstitutionen.
Men okay, til sommer skal I sikkert høre på mig igen, for der begynder Oskar i børnehave. Så har jeg pludselig ingen små børn mere…

Mange hilsner fra en mor, der snart har et barn i SFO.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram