Da jeg startede denne blog tilbage i december 2014, var mine drenge hhv. 1 og 4 år. Jeg elskede – og elsker stadig – at opleve med dem. At komme ned i børnehøjde. Danmark er smækfyldt med fantastiske, børnevenlige oplevelser, nogle mere kendte end andre. Min idé med bloggen var at afprøve disse forskellige steder og skrive om dem. Sådan har min blog primært været bygget op igennem årene, og jeg har nydt at have denne blog; at opleve og skrive om stederne.
Nu skriver vi 2023. Drengene fylder her i efteråret hhv. 10 år og 13 år. Vi oplever stadig meget sammen, men samtidigt med at drengene er blevet ældre, er vores liv og hverdag også ændret en smule. Jeg vil stadig skrive om børnevenlige oplevelser, men målgruppen er naturligt nok rettet mod lidt større børn og deres familier.
Desuden har jeg – som noget nyt – tænkt på at tage forskellige samfundsproblematikker op. Det kan f.eks. folkeskolen i dag, forældrerollen, shaming på nettet osv.
Man må hjertens gerne deltage i de eventuelle debatter i kommentarsporet, bare man holder den gode tone. Det er vigtigt for mig.
Jeg håber, at I fortsat vil læse med. Det vil glæde mig!
Jeg må indrømme, at jeg ikke er stor fan af vinter, kulde og mørke… Jeg er tilgengæld fan af december måned, den søde julemåned.
Jeg elsker alt omkring julen, specielt traditionerne; julesokkerne, der kommer op at hænge, en tur i Tivoli, kalenderlys, pynte juletræ og hygge med familien og vennerne.
Der findes så mange aktiviteter her i julen, som kan gøre ventetiden lidt kortere, og følelsen af at de korte dage bliver udnyttet lidt mere.
Over alt er der julemarkeder. Jeg elsker at besøge julemarkeder. Smage lækkerierne og se på smukt julepynt. I år har vi indtil videre besøgt Anchers Havecenter i Greve, og jeg ved, at vi også skal besøge julemarkedet ved Højbro Plads i København.
En kombination af julehygge og fælde eget juletræ er win-win. Vi fælder altid vores eget juletræ hos venner af familien. En tradition, som jeg elsker. Bor man i nærheden af Abildgården, Dyssegården og Grennesminde, så har jeg hørt, at deres udendørs arrangementer skulle være super hyggelige.
Som jeg skrev tidligere, så skal vi traditionen tro også besøge Tivoli. De er så fantastiske med deres udsmykning til alle sæsoner. Sidste år var der oven i købet en skøjtebane ved Nimb, hvor man kunne leje skøjter og hjelme. Jeg kan ikke læse mig til, om der også er det i år.
Mon ikke vi også når et smut i Zoologisk Have? Zoo reklamerer også med julehygge og skøjtebane. Vi gjorde det sidste år. Banen er dog ikke så god, men man kan sagtens komme frem og tilbage – og op og ned 😉. Skøjter kan lejes på stedet. Hver fredag frem til jul er der “Friday Night Skate”, hvor børn får gratis adgang og voksne kommer ind til halv pris.
Bor man på Syd-/Vestsjælland så skal man næsten et smut til Lumagicas Christmas Wonderland i Ringsted. De smukkeste jule-lysinstallationer. Det ser så godt ud. Jeg gad godt at få tid til at komme derned i år…og ellers må det blive næste år.
Er man mere til jul med gang i den, så tag et smut forbi DR Koncerthuset. Både Onkel Reje og Hr. Skæg underholder i julemåneden. Det vil helt sikkert glæde de små…
En tur i biografen kan altså også noget. Der er en del julefilm på programmet i år, blandt andet Julemand og Co. og den danske film Familien Jul og nissehotellet.
Naturen er helt speciel i denne tid. En frisk tur i skoven efterfulgt af varm kakao – eller en kælketur, hvis vejret tillader det. Sidste år kælkede vi på Herstedhøje i Albertslund og “Bjerget” i Skovlunde Bypark (navnet er en overdrivelse, men det er alligevel en fed kælkebakke med mange muligheder).
Er man mere til hjemlig hygge, så er der masser af muligheder for at skabe julestemning derhjemme:
Gense gamle julekalendre (streaming eller dvd, hvis man stadig har det)
Bage julekager
Lave konfekt
Pynte kagehus (man kan ofte få hus-delene, så det bare skal samles og pyntes)
Pynte juletræ (jeg eeelsker det!)
Se de traditionelle julefilm (ex. Alene Hjemme, Fars Fede Juleferie, Polarexpressen, Et Juleeventyr)
Jeg håber, at indlægget kan inspirere jer…og så vil jeg ellers bare ønske jer alle en rigtig glædelig jul! ❤️
Jeg har ikke skrevet et indlæg i lang tid. Sidste indlæg på bloggen var i oktober 2020. Der har været flere grunde til denne stilhed på bloggen. For det første er det svært at skrive om børnevenlige oplevelser, når landet har været lukket ned det meste af 2020. For det andet har jeg haft så udfordrende et år, at mit overskud har været minimalt.
Ja, der kan siges meget om 2020, på både godt og ondt. Lige meget, hvor meget jeg prøver at fokusere på det positive, så har mit år 2020 primært været udfordrende. Vi skal ikke mere end to måneder ind i året, før jeg første gang stifter bekendtskab med Covid-19.
Helt præcist skal vi hen til søndag d. 1. marts, hvor jeg skulle på Brøndby Stadion og se kampen mellem Brøndby IF og Lyngby Boldklub. I den forbindelse skulle min storebror, Simon, interviewe Thomas Kahlenberg. Inden jeg drog mod stadion, skulle Anton, min ældste søn, spille en håndboldkamp nede i Smørum Hallen. Her mødte jeg netop Kahlenberg, hvis datter også skulle spille kamp. Jeg fik hilst på ham, og vi talte om interviewet og kampen senere på dagen.
Et par dage efter (tre for at være helt præcis), ringede Simon til mig for at fortælle, at Kahlenberg var testet positiv for Covid-19, så Simon og familie skulle gå i isolation. På dette tidspunkt (primo marts) var der ingen testredskaber, så man kunne blive testet. Det hed fjorten dage i isolation fra den dag, man var blevet udsat for en eventuel smitte.
Damn, jeg havde jo også talt med ham den søndag, så jeg endte også i isolation. Jeg måtte flytte hjem til min mor i tolv dage – og hun flyttede ind hos Kasper og drengene. Tolv dage helt alene. Mange ville nok nyde det…ikke mig. Jeg har aldrig været så mange dage væk fra mine børn. Jeg er kontrolfreak, og her mistede jeg kontrollen.
Covid-19 var helt ny i Danmark, og jeg røg allerede i karantæne…for første gang. Det viste sig, at jeg ikke var blevet smittet.
Jeg nåede ikke engang ud af min isolation, før Mette Frederiksen lukkede landet ned, første gang. Jeg gik altså fra én isolation til en anden form for isolation. Nu skulle vi alle sammen til at stifte bekendtskab med begreber som fjernundervisning, Google Meet og hjemmeskole. Som lærer var det udfordrende at fjernundervise egne elever i udskolingen, samtidig med at køre hjemmeskole for mine egne drenge, der på det tidspunkt gik i 0. og 3. klasse.
Kort før sommerferien kom vi gudskelov tilbage til skolen. Nu med afstand, håndsprit og jævnlig rengøring. Vi forsøgte at få så normal en hverdag som muligt, selvom den stadig var præget af Covid-19 situationen. Samtidig med den nye form for skole, skulle min skole også lukkes ned. Derfor skulle vi sideløbende med undervisningen pakke samtlige lokaler ned. Jeg kan fortælle, at der er utrolig mange redskaber og remedier i en idrætssal. Derfor var det også en tiltrængt sommerferie, vi kunne se frem til.
På familiefronten stod den på afstand, afstand, afstand. Virtuel påskefrokost med bedsteforældre – og en mormor på dengang 93 år, som vi ikke kunne besøge. Der var dog et kæmpe lyspunkt i foråret: Min lillebror og hans kæreste fik den sødeste dreng – og jeg fik min nevø nr. 5 til samlingen 💙. En kæmpe gave i denne tid – men også trist, at man ikke rigtig kunne nyde ham! Jeg glæder mig til, at Covid-19 er fortid, for så skal der knyttes bånd til verdens lækreste Manfred! 💙
Den tiltrængte sommerferie stod selvfølgelig på ferie i Danmark. Slet ikke dårligt. Danmark har utroligt meget at byde på. Vi rejste lidt rundt i Jylland – og tog også et smut til Bornholm. Vi nød samværet og nærværet med de nærmeste. Det var næsten som om, at man kunne lægge Covid-19 bag sig og se lidt fremad.
Sommeren havde dog en ende, og vi skulle tilbage til skolen. For mit vedkommende til en ny og meget større skole. Det skulle man lige vænne sig til. Starten på den nye skole var udfordrende; dels pga. selve fusionen, dels pga. restriktioner mht. afstand og forskudte pauser. Jeg har aldrig følt mig så alene og ensom som skolelærer og kollega. Man var i sin egen lille boble.
En uges tid inde i det nye år indtraf der en tragisk hændelse, idet en af mine nærmeste kolleger pludselig forsvandt og senere blev fundet druknet i Københavns Havn. Det slog mig ud – og den dag i dag savner jeg ham stadig. Det nye skoleår var kun lige begyndt og allerede udfordrende.
Stadig med afstand, forskudte pauser og andre restriktioner tog vi hul på efteråret. Man håbede lidt naivt, at året 2020 snart var omme, så vi kunne begynde på en frisk (jeg skulle blive klogere!). Da vi kom hen til midten af november, var jeg så drænet for energi, at vi brugte et par feriedage og drog til svigerfars sommerhus på Bornholm. Dejligt med fred og ro! Vi nåede kun at være der i to dage, så fik jeg en mail fra mit lokale fitnesscenter. En, jeg havde været på hold med i weekenden, var blevet testet positiv. Vi skulle være obs på symptomer. Jeg havde ingen symptomer, men her hjemme går vi med livrem og seler; hver gang én af os har været i forbindelse med en Covid-ramt, bliver vi alle fire testet. Selvom der stod i mailen, at jeg ikke behøvede at blive testet, så valgte vi alligevel at afprøve de bornholmske testfaciliteter. Søde og servicemindede. Så har vi prøvet det.
Dagen efter sad jeg og læste lektier med drengene i sommerhuset. Mit testsvar tikkede ind som push-besked: PÅVIST! S***, jeg sprang op! Jeg havde lige siddet tæt sammen med drengene. Jeg havde rørt deres blyanter… Hvad skulle jeg gøre? Ikke panikke, ikke panikke! PANIK!!! Jeg ringede til Kasper, der lige var ude at køre. Han tjekkede sit testsvar: PÅVIST. Han kunne se drengenes svar: Også PÅVIST. Påvist x 4. What to do?! Vi sad næsten for isoleret i et sommerhus, hvor ingen kunne hjælpe med indkøb. Styrelsen for Patientsikkerhed gav os lov til at tage hjem, så længe vi blev siddende i bilen under overfarten. Vi tog hjem dagen efter og isolerede os i en uge. Kasper og jeg havde tungt hoved nogle dage, og Oskar fik feber søndag aften, men ellers slap vi billigt. Så har vi prøvet det!
Små to uger efter, jeg vendte tilbage på arbejde, blev jeg sendt hjem igen. De store elever, som jeg underviser, skulle igen gå i hjemmeskole. De små elever, inkl. mine egne børn, blev sendt hjem lige før jul. Vi skulle igen forholde os til hjemmeskole, Google Meet og fjernundervisning. Gudskelov var vi tæt på juleferien, som kom på et godt tidspunkt.
Juleaften blev holdt med afstand, test inden og kun med de nærmeste. Naivt så man frem mod nytårsaften, for så var 2020 fortid.
Efter juleferien fortsatte hjemmeskolen dog. For de store elever i alt for lang tid. Det er drænende og hårdt! Ensomheden og mangel på struktur påvirker de unge. Jeg er spændt på, hvornår de store kommer helt tilbage til skolen…og gerne indendørs.
Oven i et udfordrende år har jeg også kæmpet med diverse skavanker med kroppen. De sidste par måneder har blandt andet budt på hælspore, delte mavemuskler (igen) og nyresten. På grund af sidstnævnte føler jeg, at jeg vader ind og ud af diverse hospitaler. Jeg vil gerne snart have sat punktum for det forløb. Min mormor på 94 år er faldet igen og ligger pt på hospitalet med endnu et brækket lårben. I 2018 var det det andet ben.
Jeg er drænet, og overskuddet har været minimalt. Derfor har bloggen også været nedprioriteret. Men det skal vende nu. Jeg vil tilbage, både på skolen, hvor jeg arbejder, på bloggen og med en bedre krop – og et lysere sind.
Jeg er klar over, at vi alle har haft udfordringer det sidste års tid. Jeg tænker ikke, at jeg er et særtilfælde, og alligevel trængte jeg til at komme ud med det – og forklare, hvorfor der har været stille omkring mig.
Det var et langt skriv… Tak til jer, der nåede til bunden af dette indlæg 🤗
Kender I Vilter Ørngot? Ethvert barns bedste drømmemakker? Nutidens Ole Lukøje? Hvis I ikke kender ham allerede, så er det på tide. Dette indlæg indeholder reklame for Drømmepiloten Vilter Ørngot.
To fædre står bag den friske fyr, Vilter Ørngot. Anders, der er musiker og Lars, der er forfatter. Deres mål var at få børnene i seng på en ordentlig måde. De kendte selv til egne børn, der bad dem fortælle historier “ud af det blå”. Det var svært, så de begyndte at skrive dem ned. Det var starten på Vilter Ørngot.
Jeg stødte selv på Vilter Ørngot på Facebook. Her så jeg annoncen, hvor man kan få tre personlige godnathistorier, som er skræddersyet til dit barn…og så oven i købet GRATIS. Jeg havde set annoncerne ang. Vilter Ørngot før…men scrollet videre. Ordene PERSONLIG godnathistorie og GRATIS fik mig dog til at stoppe op en dag…og jeg har ikke fortrudt.
Jeg fik lavet de tre gratis godnathistorier med min yngste søn, Oskar, som hovedperson. De blev sendt til min mail…nemt og smart! Man har altid historierne på sig. Det er bare om at oprette en konto på www.vilter.dk og logge ind, når man vil læse. På hjemmesiden har man et godt overblik over drømmepakkerne og historierne. Pt. har vi de tre gratis historier, 4 drømmepakker og Læs-selv drømmepakken; 53 historier i alt. Hver drømmepakke indeholder 10 historier og koster 99 kr. Men du kan købe alle 5 drømmepakker for 349 kr., så sparer du 146 kr.
Jeg begyndte at læse dem for drengene. Først syntes de, at det var sjovt, at Oskar var hovedperson sammen med Vilter Ørngot. De blev dog hurtigt grebet af historierne, som er så godt fortalt og utroligt fangende…og krydret med det hemmelige “krydderi”: Drømmebolcher.
Hver historie starter hjemme på barnets værelse. Barnet er godt på vej i drømmeland, og pludselig dukker den friske fyr, Vilter Ørngot, op. Han vil have hovedpersonen/barnet med på drømmeeventyr. Og sikke eventyrer! Hvert eventyr er så godt fortalt, og fantasien får frit spil. Man bliver guidet igennem drømmen på en helt fantastisk måde. Man møder forskellige personligheder undervejs, og hver historie slutter af med, at hovedpersonen/barnet er træt og falder i søvn. Hver historie tager ca. 15 min at fortælle. Som en lille bonus kan man afspille Vilters godnatsang efterfølgende. Den ligger som link lige efter historien. Et fantastisk, instrumentalt musikstykke, hvor Vilter Ørngot spiller på sin mundharmonika. Nummeret varer 5 min., og hos os er det nok… Drengene (og jeg) falder i søvn.
Som fortalt tidligere, så kan man oprette en konto på www.vilter.dk. Her skriver man, hvad barnet hedder, hvor det bor, hvad yndlingsbamsen hedder og op til tre venners navne. Dette gør, at historierne bliver så personlige som muligt. Jeg har to drenge, og pt. er Oskar hovedpersonen, og Anton er hans ven. Men man kan hurtigt og let gå ind og ændre profilen, hvis hovedperson, venner eller lignende skal skiftes.
Et ønske er flere historier, hvor hovedpersonen og en anden (ven 1) er ligeligt med i historierne. Anton venter tålmodigt på flere historier, hvor både han og Oskar er med. Men jeg har hørt, at den nye drømmepakke 5, der lige er udkommet, indeholder flere historier, hvor vennerne er med.
Drengenes drøm er også, at Vilter Ørngot bliver filmatiseret. Så Anders og Lars, det er bare om at gå i gang. Drengenes yndlingshistorie er pt. den med Omventplaneten, så den kan I jo starte med 😉.
Når jeg spørger drengene, hvad de godt kan lide ved Vilter Ørngot og alle historierne, så siger Anton, min ældste søn, at det er smart, at det handler om drømme, for så får man automatisk idéer til egne drømme. Oskar er vild med Vilter – og alle historierne. Jeg tror, at han kan se sig selv i Vilter. De er lidt samme type 😉.
Vi får løbende mails fra Vilter Ørngot. Hver mail er interessant at åbne, så man føler ikke, at man bliver spammet. Mails kan f.eks. indeholde diplom til barnet eller tips om nye historier.
Vi giver Vilter Ørngot vores varmeste anbefalinger herhjemme:
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
De to indlæg har været præget af usikkerhed og en lille portion tristhed. Det dur jo ikke at lulle sig ind i denne form for negativitet. Man vælger jo netop selv, hvad man vil fokuserer på; glasset der er halvtomt, eller glasset der er halvfyldt 🥃
Det kan godt være, at denne periode er svær, fordi vi mangler at være sociale, fordi vi har skulle hjemmeundervise samtidigt med at passe vores eget arbejde, fordi vores fremtid er ukendt. Men vi skal også huske på, hvad denne tid har bragt med sig af gode episoder.
Min træner nede i Dit Velvær, Thomas Dybro, har præsenteret mig for Taknemmelighedsdagbogen. Hver dag skal man kunne nævne tre gode ting ved dagen. Det kan være noget på arbejdet, noget derhjemme, eller som han siger; bare rene sokker. Jeg synes, at det er fedt og bekræftende at slutte dagen af med tre punkter i taknemmelighedsdagbogen.
Jeg har valgt at se på denne ellers noget udfordrende periode, og her kommer min top ti over positive elementer i Corona-perioden:
Jeg har haft tid. Noget jeg har haft sukket efter længe. Kvalitetstid med mine børn og min mand, og mere tøffetid i weekenderne ❤️
Vi har kunne sove længe(re). Vi er B-mennesker herhjemme. Og vi er ikke så gode til at stå op kl. 6.00. Hjemmeskolen begyndte først, når alle var vågne 😉
Vi har hygget lidt ekstra med drengene om aftenen. Den har tit stået på film og popcorn 🍿
Næstekærlighed. Der er jo ikke grænser for, hvor meget vi danskere har kunne hjælpe hinanden i denne periode. Det har været skønt at overvære. Det må vi gerne blive ved med efter Corona-krisen 🤝
Jeg har fået trænet meget mere, end jeg plejer. Jeg har fået trænet 5-6 gange om ugen. Skønt! 💪🏼
Som alle andre, så har vi fået ryddet op lidt hist og her. Vi er dog langt fra færdige 😅
Der skulle ikke smøres madpakker, mens drengene gik i hjemmeskole 👍🏼
Jeg har fået et meget større indblik i børnenes skole. Det var jo mig, der var læreren 😉
Oskar knækkede læsekoden i hjemmeskole. Sejt! 💙
For at støtte de lokale, har vi nok spist lidt ekstra Take away. Lækker mad, ingen tilberedning! 🍽
Prøv at lave en liste over jeres egen top ti…eller top tre. Man bliver i bedre humør af det!
