At rejse er at leve

De fleste forældre har sikkert oplevet et skrigende, halvhysterisk barn i et tætpakket fly…deres eget eller andres.

Sådan en oplevelse kan give sved på panden hos forældrene – og himmelvendte øjne hos andre. Noget de fleste gerne vil undgå.

Da Anton var lige under 2 år rejste vi til USA…en flyvetur på ca. 11 timer dengang. Sådan en lang flyvetur er et sats, man tager som småbørnsforældre.

Men man kan faktisk forberede sig en del på den famøse flyvetur, så den kan gå hen og blive en succes.

For det første skal der tænkes over rejsetidspunktet; er det bedst at rejse om natten, så den lille kan sove – eller er det bedst at rejse i de vågne timer? Lige præcis i den situation, kommer det meget an på, hvilket type barn man har. Anton var en rolig baby, der havde nemt ved at falde søvn, så vi planlagde primært vores flyveture ud fra hans dagsrytme. Han kunne tage sine lure i flyet – og vi undgik hysteriske nætter, hvis det var sådan han reagerede (det vidste vi jo ikke). Jeg tænker, at resten af flypassagerne hellere vil høre på en hysterisk unge om dagen – end om natten 😉

Med hensyn til lure i flyet, er barnet under 1 år, kan man hos de fleste flyselskaber leje et bassinet. En lille lift, der kan hægtes på væggen i flyet. På den måde får den lille en tryg og rolig base til at falde i søvn. Det er super smart!

Alt efter hvor stort barnet er, så er det en god idé at tage barnets egen babydyne med. Den fylder faktisk ikke så meget rullet sammen – og den er en stor tryghed for barnet.

Når man skal fragte sig rundt i lufthavnen (både ved ankomst og afgang), så er det altså rart at kunne tage barnets klapvogn med helt ud til gaten. Dette er dog op til det enkelte flyselskab at vurdere, om det er tilladt, alt efter hvor stor klapvognen er. Et fif; hos Baby golightly kan man leje både klapvogne og barnevogne, der er konstrueret, så de må tages med til gaten og endda foldes sammen til håndbagagestørrelse og komme med i flyet. Så har man sin vogn ved hånden på hele rejsen og undgår at miste sin egen eller få den beskadiget på rejsen. Man booker bare på deres hjemmeside og så afhenter man og returnerer i Københavns Lufthavn. Det er smart… Tjek deres hjemmeside.

Når flyet skal lette og lande, kan det være en god idé at give barnet noget at tygge/sutte på eller drikke (evt. amme, hvis barnet er så lille). På den måde bliver op- og nedstigningen ikke så voldsomme for ørerne pga. trykket i kabinen. Man kan desuden få nogle specielle ørepropper (en slags ventiler), man kan give sit barn i ørerne. De fås på apoteket. Disse kan også bruges til ørebørn. Det har vi prøvet til Oskar.

Når flyet er i luften, er det en god idé at få beskæftiget baby/barnet med noget. Det kan sagtens være en IPad med yndlingsspil eller -apps, men en kuffert med små gaver i giver også lykke. Her kan man pakke en lille malebog og farver ind, rosinpakker, små biler, læsebøger eller lignende. Hver time kan barnet så pakke en ny pakke op. Det er en god idé at veksle mellem legesager og spiseligt snack. 

Apropos spiselige sager: Når man rejser med børn under to år, må man ofte have modermælkserstatning, drikkevand, grød, mos og andet med til barnet igennem sikkerhedskontrollen. Det kan man tjekke op på på diverse lufthavnes hjemmesider.

Husk til sidst på, at dit barn nemt kan mærke, hvis du stresser. Sørg for at være i god tid i lufthavnen og sørg for den nødvendige ro omkring jer.

God tur! 

Mange rejselystne hilsner fra Nanna, mom with kids.

 

Dette indlæg indeholder affiliate link.

 

Husk, at man kan følge Life with kids på:

Facebook 

Instagram

Idéer til barsels- og dåbsgaver

Jeg gør opmærksom på, at dette indlæg er skrevet i samarbejde med webshoppen Parcellet.

Jeg elsker ALT ved babyer; deres duft, deres lyde, deres nuttethed, deres buttethed, deres lykkelige forældre.

Lige så meget som jeg elsker babyer, lige så meget elsker jeg at shoppe barsels- og dåbsgaver til den lille. Det skal gerne være noget, der passer lige præcis til den baby eller de forældre.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg omhandlende specielt dåbsgaver: Top 10 over dåbsgaver. I det indlæg kommer jeg blandt andet ind på gaver som: Arveting (ex. smykker), Kay Bojesens univers i træ (dyr, soldater m.m.), Royal Copenhagen (ex. Børnesæt), klassiske børnebøger, eventyrbøger, Bobles, personlige navneplakater og løbecykel. Desuden synes jeg, at Milestone Card også er en genial idé at give som barsels- eller dåbsgave.

På webshoppen Parcellet er der en specifik kategori; dåbsgaver. Her kan man få rigtig mange fine ting til den lille og/eller forældrene. Her er alt fra legetøj, uroer, service og personlige udfyldningsbøger til sengetøj, sengehimmel og sengerand… Skønne farver, lækre kvaliteter og mange anerkendte mærker. Skal du snart til dåb eller på barselsbesøg, så tjek deres hjemmeside ud. Den er nem at overskue, da der er mulighed for filter, så du kan vælge køn, størrelse og mærke. Lige nu er der faktisk en del ting, der er sat ned. Måske er du heldig!

Jeg håber, at I kan blive inspireret…

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Mødregruppens mange muligheder

Mødregruppe eller ej? Der kan være mange grunde til, at man fravælger mødregruppe – og det har jeg al respekt for. Jeg var i mødregruppe med begge drenge… Med Oskar var jeg ovenikøbet i to mødregrupper; én i København og én i Smørum, da vi flyttede midt i min barsel. 

Jeg har været super glad for alle mine tre mødregrupper… Det er altid dejligt og givende med lidt voksensnak i de barslende hverdage.

Dette indlæg kommer ikke til at handle om, hvorvidt man skal tage imod tilbuddet om mødregruppe eller ej. Det kommer til at handle om, hvad man kan lave med sin mødregruppe, der både kan være babyvenligt – men også voksenvenligt.

 

Rytmik:

Med begge mine drenge gik jeg til rytmik. Inde i København bugner det med steder, hvor man kan tumle rundt med de små. I provinsen er der længere mellem snapsene, men der er dog babyrytmik inden for en overkommelig afstand. Rytmik er super godt for den lilles motoriske og sanselige udvikling. Desuden er det skønt at lave noget sammen med barnet.

Babysvømning:

Ligesom med rytmik, så er babysvømning også en aktivitet, hvor baby udvikles på flere områder. Jeg har lært af erfaring at undersøge omklædningsfaciliteterne inden. De forskellige svømmehaller har forskellige måder at klæde om sammen med baby på… Nogle er mere stressende end andre. Sørg for at baby på en eller anden måde kan stilles fra dig (selvfølgelig ikke helt væk), mens du kan bade… Det kan godt være udfordrende at bade med et barn på armen.

Salmesang:

Hånden på hjertet; det har jeg ikke selv prøvet. Flere kirker tilbyder babysalmesang…og jeg har hørt, at det skulle være hyggeligt! Dette foregår oftest inden for en overkommelig radius.

Førstehjælp:

Førstehjælpskurser for hele mødregrupper + fædre tilbydes af en del kompetente firmaer. Det er nok det mest vigtige og givende kursus, man kan give sig selv, hvis man er småbørnsforældre. Kurset er tilrettelagt, så der er fokus på de ulykker, man kan komme ud for med et lille barn. Jeg har selv taget kurset flere gange…og har tidligere skrevet et indlæg om det. Læs det her.

Babybio:

Flere og flere biografer arrangerer babybio. Til disse forestillinger er det ok at tage baby med ind i biografsalen. Sover den lille, kan man flere steder stille barnevognen lige udenfor, og så vil personale holde øje med guldklumpen. Det er da smart! 

Et lille hint; i starten af februar er der premiere på den nye, danske film “Mødregruppen”… Den vil da ligge lige til højrebenet.

Egen “bio”:

Hvis man ikke helt tør Babybio endnu, så kan man jo bare arrangere sin egen bio hjemme hos en fra mødregruppen. Smid et par madrasser eller puder på gulvet, lav nogle popcorn – og smid en tøsefilm på, som manden alligevel ikke gider at se med én.

Børn i Byen Babyklub:

Hver onsdag arrangerer Børn i Byen Babyklub: Babyonsdag. Her kan der være forskellige temaer på programmet. Det kan være at lære babytegn, babymassage, førstehjælp eller lignende.

En god måde også at møde andre mødre på.

Åben legestue:

Hvis man bor i Storkøbenhavn, kan jeg anbefale Blegdamsremisen på Østerbro. 

Stedet er et af de bemandede legepladser, der findes i København, og super det indendøre, så vejrforholdene er underordnet. Blegdamsremisen kan bruges for alle aldre, men tirsdag og torsdag kl. 9.00-12.30 er det forbeholdt de mindste børn, fra 0-3 år. Her kan man tumle rundt i trygge rammer. Bestemt et besøg værd (også for de større børn)!

Lagersalg:

Det bugner med lagersalg…specielt til de helt små. Få en hyggelig dag ud af det, og snup mødregruppeveninderne med. Så kan I måske også hjælpe hinanden undervejs med babyerne…eller valget af tøj 😉. Jeres mand vil sikkert også sætte pris på at slippe for det.

 

Nu behøver alting jo ikke at være planlagt. En gåtur i det grønne, ud og se på seværdigheder eller en hyggelig cafétur er ligeså godt givet ud. Der kan voksensnakkes, mens de små slumrer i vognen.

 

Jeg håber, at indlægget kan bruges som inspiration, så barslen ikke bliver for ensformig.

Mange vinterlige hilsner fra Nanna, mom with kids.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Jeg bliver så glad, når I følger mig! 😉

Babyboom i vennekredsen

barnets-bog

Vi har babyboom i vennekredsen 😃👏🏼.

Nogle er lige blevet forældre for første gang – andre bliver snart forældre til deres tredje barn. Om det er første, andet eller tredje barn, det er lige spændende…

De, der kender mig godt, ved, at jeg elsker ALT omkring babyer. De fleste ved også godt, at min mand ikke er tilhænger af flere børn her hjemme…derfor må jeg nyde andres børn fuldt ud (og det gør jeg også!).

Når der kommer baby i nærmeste vennekreds eller familie, begynder jeg tit at tænke i gaver og overraskelser, ligeså snart de har breaket nyheden. Dette kan være barselsgaver eller eventuelle dåbsgaver. Jeg har tidligere skrevet et indlæg omkring Top 10 over dåbsgaver. Det kan læses her.

Jeg kan godt lide at give gaver, der enten betyder noget specielt – eller ting, som jeg selv har været glad for at have.

Hos Bæklund Design kan man finde et hav af oplagte barsels- og dåbsgaver. Der er alt fra bøger, billeder, bamser og andet legetøj… En stor del af produkterne kan gøres personlige – ex. med navn eller andre informationer på barnet. På deres hjemmeside kan I for eksempel finde personlige bamser, nusseklude, suttesnore, puder, tæpper, sengetøj og navneplakater. Man kunne lave en rigtig lækker og personlig kurv med de produkter. Til overskudsforældrene er der også Barnets bog i et lækkert design. Det kunne være en lille barselsgave til forældrene. Et andet produkt, som jeg synes er fedt, er de flotte stjernetegnsplakater. Disse kan også bruges, når barnet bliver ældre, og lyserød og lyseblå bliver for pussenusset. Jeg synes, at de er super flotte de plakater. 

stjernetegnsplakat

Tjek hjemmesiden ud… Der er mange søde, sjove produkter til de små. Kun et fåtal er nævnt her.

Jeg gør opmærksom på, at indlægget er skrevet i samarbejde med Bæklund Design.

 

Mange vinterhilsner fra Nanna.

Jeg er vild med konceptet!

reoler-1

Min mand vil nok sige, at jeg har et stort shoppe-gen… Jeg nethandler, køber nyt og køber brugt…og køber også nogle gange noget ubrugeligt! 🙄

Jeg er faktisk stor tilhænger af at købe brugt. Jeg synes, at det er win-win, at man kan købe det, man mangler, til billige penge – men også at man kan komme af med sit aflagte, så andre kan få glæde af det.

De fleste kender sikkert allerede Reshopper. En app, hvor man kan finde det man søger af baby- og børneting inden for en overkommelig radius af hvor man bor. Super smart! Jeg hoppede med på Reshopper-bølgen fra start af. Da jeg boede i Indre By købte jeg meget (utroligt meget!) via Reshopper. Efter vi er flyttet, går det den anden vej. Her sælger jeg ud af drengenes aflagte. Det har selvfølgelig også noget med deres alder at gøre…og da der ikke skal redebygges mere herhjemme.

Der er også flere og flere lokale grupper på Facebook, hvor man kan komme af med sit habengut. Ofte er der en købs- og salgsgruppe i hver by. Det er jo også smart, da det også er i nærheden af én.

For et par år siden blev jeg også hooked på loppemarkeder…altså som loppesælger (hedder det det?). Det er super hyggeligt at slå sig sammen med en veninde og få stand ved siden af hinanden…så kan den stå på hygge, samtidig med at man tjener lidt håndøre (som man så kan bruge ved en anden stand).

En fjerde måde at handle genbrug på, er de nye Genbrugsmarkeder, der skyder op over alt (ihvertfald herude hvor jeg bor). Her køber man en reol, et tøjstativ eller en kombi på ugebasis. Det er stort set ligesom et loppemarked, det geniale er bare, at det er en hel uge (eller mere), og man behøver ikke at bruge anden tid på det end at fylde reolen op. Genbrugsmarkederne sørger for salget – og overfører pengene til din konto. Det er da for fedt!

Lige nu har jeg faktisk en reol på Loppeterminalen i Ølstykke. Den åbnede for en uge siden – og det er allerede en kæmpe succes! 😃

Markedskalenderen kan man se en liste over dagens loppemarkeder, kræmmermarkeder og genbrugsmarkeder i nærheden.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om redebyggeri for få penge. Læs det her.

God weekend, alle sammen…måske den skal bruges på noget genbrugsshopping?!

Påskehilsner fra Nanna, mor med stort shoppegen.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram