Det bliver godt igen...men hvornår?...og hvordan?

Taknemmelighedsdagbog

Mine sidste to indlæg har været præget af tanker og frustrationer i forbindelse med Corona-krisen. Først et indlæg om skoleåbningen og senere et indlæg omkring den ukendte fremtid.
De to indlæg har været præget af usikkerhed og en lille portion tristhed. Det dur jo ikke at lulle sig ind i denne form for negativitet. Man vælger jo netop selv, hvad man vil fokuserer på; glasset der er halvtomt, eller glasset der er halvfyldt 🥃
Det kan godt være, at denne periode er svær, fordi vi mangler at være sociale, fordi vi har skulle hjemmeundervise samtidigt med at passe vores eget arbejde, fordi vores fremtid er ukendt. Men vi skal også huske på, hvad denne tid har bragt med sig af gode episoder.
Min træner nede i Dit Velvær, Thomas Dybro, har præsenteret mig for Taknemmelighedsdagbogen. Hver dag skal man kunne nævne tre gode ting ved dagen. Det kan være noget på arbejdet, noget derhjemme, eller som han siger; bare rene sokker. Jeg synes, at det er fedt og bekræftende at slutte dagen af med tre punkter i taknemmelighedsdagbogen.
Jeg har valgt at se på denne ellers noget udfordrende periode, og her kommer min top ti over positive elementer i Corona-perioden:
  1. Jeg har haft tid. Noget jeg har haft sukket efter længe. Kvalitetstid med mine børn og min mand, og mere tøffetid i weekenderne ❤️
  2. Vi har kunne sove længe(re). Vi er B-mennesker herhjemme. Og vi er ikke så gode til at stå op kl. 6.00. Hjemmeskolen begyndte først, når alle var vågne 😉
  3. Vi har hygget lidt ekstra med drengene om aftenen. Den har tit stået på film og popcorn 🍿
  4. Næstekærlighed. Der er jo ikke grænser for, hvor meget vi danskere har kunne hjælpe hinanden i denne periode. Det har været skønt at overvære. Det må vi gerne blive ved med efter Corona-krisen 🤝
  5. Jeg har fået trænet meget mere, end jeg plejer. Jeg har fået trænet 5-6 gange om ugen. Skønt! 💪🏼
  6. Som alle andre, så har vi fået ryddet op lidt hist og her. Vi er dog langt fra færdige 😅
  7. Der skulle ikke smøres madpakker, mens drengene gik i hjemmeskole 👍🏼
  8. Jeg har fået et meget større indblik i børnenes skole. Det var jo mig, der var læreren 😉
  9. Oskar knækkede læsekoden i hjemmeskole. Sejt! 💙
  10. For at støtte de lokale, har vi nok spist lidt ekstra Take away. Lækker mad, ingen tilberedning! 🍽
Prøv at lave en liste over jeres egen top ti…eller top tre. Man bliver i bedre humør af det!
Mange positive vibes i jeres retning!
  • Nanna.
Husk, at I kan følge Life with kids via:

2 kommentarer

  • Dorthe

    Vi har af en af legekammeraterne lært, at vi til aftensmaden hver især skal nævne to dårlige ting og to gode ting ved dagen. Det er ofte svært at finde de dårlige. Men ligemeget hvad er det en god måde at få talt med sine børn om dagens begivenheder og sætte pris på de små ting ❤️ Især en god ide med drenge der ofte ikke fortæller så meget 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Dorthe.
      Ja, jeg kunne sagtens forestille mig, at de dårlige episoder i løbet af dagen også kan skabe en god dialog ved middagsmaden. Netop noget man kan arbejde ud fra. Det må vi prøve! ☺️
      Tak for dit input!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det bliver godt igen...men hvornår?...og hvordan?