Guide til påskens oplevelser

Rom rundt på to (tre) dage

Kasper og jeg har tilbragt noget af påskeferien i Rom, bare ham og mig. Tre skønne dage. Det var en fødselsdagsgave fra ham til mig (jeg er en heldig kvinde, jeg ved det).

Jeg har aldrig været i Rom før, så min bucket list var lang. Jeg ville gerne se alle de historiske steder, som byen er kendt for…og måske gå i Robert Langdons fodspor fra filmen “Engle og dæmoner”.

Jeg var i tvivl, om vi kunne nå det hele på de tre dage…men vi klarede faktisk alle stederne på listen på to hele dage. Så her er min personlige kulturguide til “Rom på to dage”. En weekend kan gøre det, så pak det fornuftige fodtøj og kom afsted!

 

Dag 1:

Trevi Fontænen, Fontana di Trevi

Pantheon

Piazza Navona

Området ved Forum Romanum med blandt andet Colosseo, Circo Massimo og Palazzo di Venezia

I alt 12 km. i benene.

 

Dag 2:

Den Spanske Trappe, Piazza di Spagna

Piazza del Popolo

Mausoleo Augusto

Piazza Cavour

Castel sant’ Angelo

Peterspladsen

Peterskirken

Trastevere

Øen Isola i floden Tiberen

Campo de Fiori

Piazza Navona (igen)

Pantheon (igen)

I alt 12 km., ligesom dagen før.

 

Hvis I har et kort over Rom, kan I fornemme ruterne, vi er gået, ved at følge ovenstående lister. Seværdighederne er skrevet i rækkefølge.

Vi boede på et hotel lige ved siden af Trevi Fontænen, altså pænt centralt. På den måde kunne vi nå alt på gåben, men det er klart, at det ville være hurtigere med metro, det var bare ikke nødvendigt for os.

Det skal nævnes, at tredjedagen blev brugt på shopping. Læder er billigt dernede, og jeg blev minsandten en læderjakke rigere 🙈 Dag tre kan undværes, hvis man bare vil være kulturel.

Efter de tre dage var jeg fyldt op med lykke og med en masse oplevelser i bagagen. Jeg har smidt en mønt i Trevi Fontænen, for det betyder, at man kommer tilbage…og det gør jeg. Det er helt sikkert! Rom er føjet til min liste over yndlingsbyer.

Lad mig vide, om der er noget, jeg bør opleve næste gang, som ikke er på listen. Jeg overvejer Det Sixtinske Kapel. Har nogen været derinde? Er det det værd?

 

Mange varme påskehilsner fra Nanna.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til påskens oplevelser