At rejse er at leve

Den Lille Kulturnat…for børn og barnlige sjæle

Jeg tænker, at de fleste, der bor inden for Storkøbenhavns grænser, kender til Kulturnatten. En årlig tilbagevendende kulturbegivenhed i Københavnsområdet, hvor flere kultursteder holder åbent og ofte med særarrangementer i forbindelse med aftenen. Kulturnatten har eksisteret i 26 år og ligger altid anden fredag i oktober.

Sidste år besøgte lidt under 100.000 mennesker Kulturnatten. 20% af dem havde børn under 12 år med sig. Flere har efterspurgt, om arrangementet kunne foregå flere gange om året. Der er altså stor interesse for arrangementet. I år har folkene bag Kulturnatten besluttet, at der fredag d. 15/3 kl. 16-21 skal være en speciel Kulturnat for børn, Den Lille Kulturnat.

For at få adgang til alle de specielle steder og arrangementer den dag, skal alle over 12 år købe et armbånd til 85 kr. Disse armbånd kan købes i 7-Eleven og diverse museer i indre København og på Frederiksberg. Alle voksne kan gratis tage fire børn under 12 år med sig.

Programmet for Den Lille Kulturnat kan ses her. Der er filter, så man hurtigt kan arrangere en aften, der er tilpasset lige præcis jeres families behov (blandt andet børnenes alder, områder i København/Frederiksberg). Der er utrolig mange arrangementer. Nedenfor har jeg fremhævet nogle af dem.

Personligt synes jeg, at Politimuseets arrangement lyder sjovt. Her kan man komme tæt på politiet, møde en politihund og meget mere. I Cinemateket kan man prøve kræfter som stuntmand. Den Sorte Diamant åbner dørene op til skattejagt, havuhyrer og gamle landkort. I FN Byen kan man lege og lære med FN’s Verdensmål. Hovedstadens Beredskab holder Åben Brandstation på Vesterbro, og tæt på, på Campus Carlsberg, står 250 pædagogstuderende klar til at lege med børnene. KU.BE ved Flintholm St. arrangerer interaktiv skattejagt. På Glyptoteket kan man komme tæt på Cæsar. Man kan blandt andet forsøge at finde ud af, hvorfor han blev myrdet for mange år siden. Vesterbro Bibliotek og Kulturhus arrangerer “Børnetastisk Spilmekka”; alt fra retro spillemaskiner til almindelige brætspil.

 

God fornøjelse til de af jer, der tager afsted… Måske ses vi?!

Mange kulturelle hilsner fra Nanna, mom with kids.

 

Billedkreditering: Kulturnatten.

 

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At rejse er at leve