Brødrene Skywalker…en passion går i arv

snurk-fjollende

Når man har sønner som Anton og Oskar, som er forholdsvis passioneret fan af Star Wars, så er det en sand fornøjelse at gå ned ad Memory Lane sammen med dem. Da både Kasper og jeg er opvokset med Star Wars, er det fedt at se, at drengene synes, at Star Wars universet stadig holder. Anton er vild med fortællingen og kender stort set alle karakterer med navn. Oskar er tosset med figurerne…specielt Chewbacca og Boba Fett.

Jeg er selv lidt tosset med retro figurerne, så til jul gik jeg amok på nettet for at finde julegaver til dem. Det endte med Jedi-udklædning, dobbelt lyssværd, et kæmpe Darth Vader hoved til opbevaring, loftslampe formet som Dødsstjernen, Darth Vader vækkeur, Chewbacca-maske med lyd…og så blev begge drenge også beriget med hver deres Snurk sengetøj. Antons er Darth Vader og Oskars er Chewbacca.

Da vi var i Disneyland i sommer, brugte vi størstedelen af tiden i Discoveryland, hvor der var flere Star Wars forlystelser. Anton gik oven i købet på Jediskole dernede og blev udnævnt Jediridder. Oskar glæder sig til, at han bliver stor nok (7 år), så det kan blive hans tur. Vi har lovet drengene, at vi nok skal komme tilbage… 😉

Et andet sted vi har tænkt os at besøge, når det står klar, er det nye Star Wars land i USA. Damn, det må være vildt! 

Er der mon andre, der har børn med en passion for noget? 😊

May The Force be with you! 😉

Hilsen Nanna.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Bystroom.dk.

2018…hvad har du at byde på?

114_ma%cc%8al-for-2018

Farvel 2017 – goddag 2018!

Selvom det nye år allerede er 3 uger gammelt, kan man vel stadig se tilbage på det gamle år…og se fremad…og måske lære lidt?!

Mit 2017 var et lidt la-la-år. Der skete ikke rigtigt det store. Det er på både godt og ondt. Der var to højdepunkter: Sommerferien, vi tilbragte i Frankrig – og premieren og de efterfølgende forestillinger af Skammerens Datter med Teatergruppen Klima. Til gengæld var det også det år, hvor bloggen gik i stå og ikke rigtig kom i gang igen. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er pga. konstant tidspres – eller om jeg bare har svært ved at sparke mig selv i r….? Jeg vil bloggen rigtig meget. Jeg nyder at skrive og lægge ud… Men hvorfor gør jeg det så ikke? Hvad er gået galt?

Mit 2018 må meget gerne have en slags målsætning… Men hvilken? Jeg mangler noget at se hen imod.

2018 kommer selvfølgelig til at byde på noget: Premiere på Skammerens Datter 2, udenlandsrejser…og så lige en 40 års fødselsdag til oktober. Er det måske sidstnævnte, der er problemet? Synes jeg, at jeg skal have et mål, når jeg fylder 40? Eller har jeg overhovedet nået alt det, jeg ville, inden jeg blev 40 år? Min mand har et mål, når han fylder 40 år om et år. Han vil spille WSOP i Las Vegas. Sej målsætning!

Tidligere har oplevelser som fødsler, bryllup, store rejser og flytning været noget man kunne se hen til… I år ser jeg frem til premieren på Skammerens Datter 2 og vores udlandsrejser… Men jeg synes stadig, at jeg mangler en slags målsætning. Hjælp mig, hvad kan jeg sætte som mål i dette år?