Nutidens Jørgen Clevin…og en rabatkode

legevaerk-1

Jeg vil gøre opmærksom på, at dette indlæg indeholder reklame.

Anton tegner omkring 50 tegninger om ugen…og mor gemmer (indtil videre) hver og én . Han elsker at lukke sig inde i sin egen verden og tegne løs. Han siger sågar, at hans klassekammerater “bestiller” tegninger hos ham (de kan starte med at komme her hjem og vælge fra bunkerne).

Når man har en dreng, der er yderst kreativ og elsker at tegne og kreere (og en mor, der er det knap så meget), så er det et hit at blive kontaktet af SmallCreators – et nyt kreativt koncept til børnefamilier, hvor samværet imellem børn og voksne er i højsædet.

SmallCreators laver aktivitetskasser, hvor børn og voksne skal være fælles om at lave tre kreative aktiviteter – en stille leg, en aktiv leg og en leg midt imellem.

Foruden at samle barn og voksen om den fælles aktivitet, så træner aktiviteterne også barnets (og den voksnes!) finmotorik samtidig med, at man kan tale om historien, der hører til aktiviteten, og derved styrke barnets sproglige udvikling.

Inden man går i gang med saks, lim og tuscher, læses en historie om bæveren Bertram. Bertram går igen i alle historierne, og disse historier understøtter den efterfølgende aktivitet.

legevaerk-2

Hver kasse indeholder en bog med tre historier og vejledninger til aktiviteterne samt tre forskellige nummererede poser med materialer til aktiviteterne. Hver aktivitet tager ca. 20-40 min. at lave. Aktiviteterne er primært for børn, der er 4 år og op.

Aktivitetskasserne leveres hver anden måned, og de er tilpasset årstiderne. Når man har bestilt dem, går der kun 2-3 hverdage, før man modtager dem. Prisen er 299 kr./kasse, men hvis man bestiller et abonnement, bliver kasserne billigere. I kan se priserne på deres hjemmeside længere nede.

Rabatkode: SmallCreators vil gerne forkæle jer læsere, derfor kan I få 25% på den første aktivitetskasse ved at benytte rabatkoden: lifewithkids

I kan bestille – og finde mere om konceptet  – her:

Hjemmeside:

www.smallcreators.dk

Facebook:

https://www.facebook.com/smallcreators.dk/

Instagram:

https://www.instagram.com/smallcreators/

Det har været en sand fornøjelse at lave aktiviteterne for os begge to. Anton har nydt det hele: Historierne, processen og selve resultatet. Specielt selve processen er han gået op i med liv og sjæl! Nogle gange har aktiviteten taget dobbelt så lang tid, fordi han elsker at “dimse” og gå i detaljer. Jeg har bare nydt tiden sammen med ham…bare ham og mig! ❤️

Mange hilsner fra Nanna, nu kreativ mor til to 😉

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

En moden beslutning

98_fuldtid

Det er ikke altid, jeg synes, at det der voksenliv er lige sjovt.

Jeg har taget en beslutning, der, næstefter børn og huskøb, er én af de mest modne og seriøse beslutninger, jeg har taget.

Det næste halve år går jeg på fuldtid.

Jeg er lige dele spændt og angst!

Jeg har siden jeg fik børn, været på nedsat tid. Den bedste beslutning vi har taget herhjemme. Dette gør, at der er mere tid til børnene… Men nu er det slut!

Her fra d. 1/2-17 er jeg gået op på fuldtid. Pt. kun det næste halve år. Men man ved jo aldrig, om de ekstra penge i lønposen frister, så jeg fortsætter efter sommerferien.

Sagen er den, at jeg skal have to danskklasser fremover – min 9. klasse og så en ny 7. klasse. Udover de to danskklasser i udskolingen, skal jeg også føre til eksamen i to fag (idræt og dansk) og være censor… Der bliver nok at se til!

Foruden mit arbejde som skolelærer er jeg også koreograf for Teatergruppen KLIMA. I år satser vi stort og opfører Skammerens Datter frit efter Lene Kaaberbøls roman. Vi har været så heldige, som det første amatørteater nogensinde, at få lov til at opføre Høg, Aagaard og Svanekiers musicalversion af Skammerens Datter – Selvsamme trio, der desuden også har lavet opsætningen Jordens Søjler på Østre Gasværk.

Det bliver simpelthen SÅ stort!

Hvis man har lyst til at følge vores vej til premieren i slutningen af september, så kan man følge denne side på Facebook. Her kommer der løbende nyheder om vores opsætning.

Som I nok kan se, så bliver det næste halve år travlt for mig. Det kan godt være, at der kommer til at gå lidt tid mellem mine indlæg her på bloggen. Jeg håber dog stadig, at I vil følge med.

Har I forøvrigt lagt mærke til, at bloggen har fået nyt design? Det var vist på tide…

Mange hilsner fra Nanna, en travl mor.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Jeg bliver så glad, når I følger Life with kids! 😉