Glædelig jul, alle sammen!

En kærlighedserklæring til Anton

95_anton

Mit hjertebarn, min førstefødte.

Du, med det milde sind.

Jeg fik altid at vide, at jeg havde den nemmeste baby…og det havde jeg!

Og det har jeg stadig…nu er du bare 6 år!

Selv da du blev storebror i en alder af 2 år og 10 måneder, var det uden dramatik.

Du elskede din lillebror fra første dag af – og jalousi var slet ikke på dagsordenen på noget tidspunkt.

Husker en nat, hvor du på din små fødder kom ind i vores soveværelse, bærende på din babydyne. Da du kom derind, opdagede du, at der lå en “anden” i smørhullet. Du vendte bare rundt og gik ind i din egen seng igen. Det gjorde ondt i din mors hjerte, for det var jo os, der havde valgt lillebror – ikke dig!

Du har altid håndteret ham godt… Med dine empatiske og rummelige evner formår du at gøre ham til verdens lykkeligste lillebror. Han elsker dig ubetinget – og det gør vi andre også!

Din empati kan også ses i dit følsomme sind. Du lider med andre, når de lider. Du bryder dig ikke om uretfærdighed, eller hvis andre har det dårligt. Dit følsomme sind fik vi også set forleden, da det gik op for dig, at mor her havde solgt vores Poul Pava vaser… Det skulle jeg vist ikke have gjort! Jeg vidste ikke, at de betød så meget for dig, skat!

Far prøvede at klinke skårene og lovede, at vi måske kunne finde nogle nye… Det trøstede dig lidt.

Et stort plus, som du også besidder, er din ordenssans. Der skal være styr på tingene.

Legetøjet skal i de rigtige kasser, penalhusets indhold er velassorteret, fodboldkortene er sirligt sorteret efter klubnavne. Din mor elsker den orden!

Lige så meget som hun elsker dig! ❤️️

Mit hjertebarn, min førstefødte!

Med håbet om et godt nytår til jer alle,

Nanna.

Husk at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig jul, alle sammen!