Efterårsferie... What to do?!

Om vi overlevede?…med nød og næppe!

halloween-bord

“Godt at der er et helt år til næste børnefødselsdag herhjemme”…det når man at tænke en masse gange, når man holder børnefødselsdag for ældstearvingen.

Men når det så er sagt, så gik det rigtigt godt i lørdags, da drengene fra 0.K var hjemme til Sofus’ og Antons fælles fødselsdag. Ingen slåskampe, ingen uvenner – og kun et gevær (legetøj, vel at mærke) er gået i stykker.

I et tidligere indlæg har jeg fortalt om forberedelserne til 6 års børnefødselsdagen… Vi var gået All-in på Halloweentema. Pynt, udklædning og mad var holdt inden for temaet. Der var bagt pølsehorn formet som mumier, pizzaer med ansigter og spøgelser på, peberfrugter var skåret som græskar og fyldt med grøntsagsstave. Guacamole var “grønt slim” – og saftevandet var heksebryg, troldedrik og edderkoppegift.

halloween-mad

Aftenen inden var stressniveauet på sit højeste…ihvertfald oppe i mit hoved. Kasper tog det mere stille og roligt. Det kendetegner meget godt os to!

Jeg havde inden da brugt en del tid på skattejagten, Halloweenmysteriet fra Grapevine. Jeg ville være sikker på, at der var styr på alt. Derfor blev det hele tjekket op til flere gange… Nok typisk mig! Da vejrudsigten desværre lovede regn mellem kl. 11-14, hvor de skulle være her, begyndte jeg kl. 23.00 at lave plan B mht. skattejagten…en indendørs version. Velvidende at den ikke ville blive lige så sjov! Ærgerligt at gå i seng med den følelse og fornemmelse!

På dagen holdt vejret… Mens drengene spiste, skyndte jeg mig ud for at sætte posterne op. 8 poster udenfor – og 2 indenfor. Uh, det skulle nok blive godt!

Da drengene havde spist færdig, var det begyndt at regne…faktisk ret kraftigt! 😳

Vi ventede et stykke tid, mens det stilnede lidt af. På med regntøjet – og ud på skattejagt! Drengene var gudskelov ikke mærket af vejret, så vi gennemførte skattejagten. Det gik faktisk super godt… På nær vejret, så lykkedes alt – og drengene hyggede sig! Godt våde nåede vi i mål. Mens drengene spiste halloweenkage – og fik deres præmie (slikposer), begyndte forældrene at komme… Vi overlevede 3 timer med drengene fra 0.K! Måske vi tør gøre det igen til næste år?!

God weekend!

Hilsen Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårsferie... What to do?!