Igennem tiden er jeg stødt på flere mødre, der har den holdning, at kvinder generelt ønsker sig
Se næste indlæg >
Traditionen tro…
I morgen begynder Anton i skole… En stor dag…ikke mindst for moren! Det kan mange forældre sikkert sætte sig i ind! 😊
I den forbindelse begyndte jeg at tænke over min egen første skoledag. Jeg kan svagt huske spændingen, begejstringen – og den store tavle hvorpå der stod: Velkommen Bh.kl! (Den gang hed man ikke 0.kl.). Jeg kan tydeligere huske skoletasken og klasseværelset…og ikke mindst læreren.
Jeg kom også til at tænke på min elskede – men desværre afdøde – farmor. Hun tog os altid i Tivoli første skoledag. Det var fast tradition…og den tradition har jeg tænkt mig at køre videre. Så i morgen, når mor her har tudet af – og de sidste billeder på skolen er taget – så begiver vi os mod Tivoli.
Det er sjovt, som man tit kommer til at tænke på sin egen barndom, når man selv får børn. Nogle traditioner vil man gerne føre videre, andre vil man ændre lidt på – og nogle vil man helt droppe.
Her hjemme har vi ført en del traditioner videre.
På min side har vi den store, strikket julesok, som førnævnte farmor faktisk har lavet. Den er helt fra da jeg var lille – og hvert år kommer den stadig op at hænge. Modsat min egen barndom, hvor farmor puttede noget i sokken HVER dag, så kommer der nu noget i ca. 2 gange ugentligt. Tilgengæld er gaverne lidt større 😉.
På Kaspers side har vi fået indført brunsviger-kagemand til fødselsdage. Det SKAL være brunsviger (dels er hans familie fra Fyn – men det smager altså også bare bedre!). Traditionen er egentlig ikke så gammel… Kun et par år. Men mon ikke vi kan få den ført ordentligt ud i livet?!
Som skrevet i starten, så er der også traditioner, som man gerne vil ændre lidt på.
Her tænker jeg på de tre magiske ord: JEG ELSKER DIG!
Al respekt for vores forældres generation, men det var ikke noget, de sagde meget til én. Man var dog aldrig i tvivl om deres kærlighed, skynder jeg mig at sige.
Her hjemme får vores børn at vide på daglig basis, at vi elsker dem!
Her kan man så diskutere, om børn kan få det at vide for tit, så betydningen falmer lidt… Personligt synes jeg ikke, at man kan fortælle sine børn det for tit.
Men jeg er også én af dem, der kysser mine børn…på munden!
Må I alle få en skøn dag!
Hilsen Nanna, mom with kids.
Husk, at I kan følge Life with kids på:
Ingen kommentarer endnu