Uh, med første barn har man så mange intentioner... Man skal være overskudsmor og gå til alt mul
Se næste indlæg >
Jeg er skruk!
Jeg er skruk for tiden, og der er flere faktorer, der spiller ind.
For det første, så har Oskar nu den alder, som Anton havde, da han blev storebror. Det synes jeg er tankevækkende!
For det andet er der mange omkring mig, der går rundt med maver på. Jeg kan næsten ikke være i min krop af glæde. Jeg glæder mig over at høre om deres graviditet og deres planer. Jeg bliver helt nostalgisk!
For det tredje, så har jeg lige pakket en masse børne- og babyting væk… Øv, det giver altid et lille stik i hjertet! En reminder om, at tiden går (alt for) hurtigt!
Så er det nu, at man kunne sige: “Jamen, så få da det tredje barn!”… Men nej, min mand har ikke lyst til at få flere børn! En tanke jeg har lidt svært ved at håndtere og acceptere.
Jeg har altid vidst, at jeg ville have tre børn. Jeg er selv ud af en søskendeflok på tre.
Jeg føler mig slet ikke færdig med at få børn…tværtimod.
Jeg føler mig slet ikke fuldendt!
Og det kunne da være sjovt, hvis nummer tre blev en pige. Så ville jeg ikke være alene om al østrogenet herhjemme.
Jeg elsker at gå hjemme med børnene – og havde jeg vidst, at barslen med Oskar var den sidste, så havde jeg nok nydt den på en anden måde. Jeg var sikker på, at jeg skulle have tre børn, og dermed skulle igennem det hele igen… Der er mange ting, som jeg slet ikke føler, jeg har nået – eller gjort færdigt.
For lidt over et år siden troede jeg på, at jeg stadig kunne overtale ham… I dag er han hverken til at hugge eller stikke i. Han har taget sin beslutning…som så bliver “vores” beslutning. Den beslutning må jeg vænne mig til.
Men det er så hér, at jeg skal stoppe op og kigge på de to drengebasser, som jeg allerede har herhjemme…og takke for at jeg lige præcis er mor for de to! 💚💙
Mange sommerhilsner fra Nanna, mom with TWO kids.
Husk at I kan følge Life with kids på:
Hvor er det rart at læse dette ærlige indlæg. Jeg har virkelig søgt efter noget lignende, men åbenbart er mange af dem, der blogger, mødre med mange børn – 3 eller 4. Jeg har også to drengebørn. Jeg har ikke altid haft drømmen om tre børn – som du nævner. Jeg har mere været til at tage en af gangen. Men efter nummer to følte jeg ikke, jeg var færdig – præcis som dig kan jeg forstå. Men der skete nogle ting i vores liv da den yngste var to, hvilket betød at overskuddet lå på et ret lille sted i 1-2 år. Da jeg nævnte spørgsmålet om endnu et barn, afviste min mand det med ordene “det tror jeg ikke vi overlever”. Og jeg overbeviste mig selv om at det var det rette. Alligevel stikker det lidt i hjertet når jeg ser eller hører om folk der skal have barn nummer tre. Nogle gange tænker jeg, om jeg ville være mere i ro med det, hvis jeg havde en af hvert køn, men jeg er ikke sikker. Men hvis du kan leve med det, kan jeg nok også. Jeg siger nogle gange til mig selv at livet ikke er en gavebod hvor vi får alt vi ønsker os, og så må man i stedet være taknemmelig for det man har fået. Nogle par går fra hinanden efter barn nummer to. Så har man hverken barn nummer tre eller en partner at dele tingene med.
Kh.