Så kom dagen de fleste børn har glædet sig til - og mange voksne har frygtet.
Personligt skal
Se næste indlæg >
At se glasset halvtomt eller halvfuldt… Min nyeste mor-identitet.
Tænk, jeg skulle åbenbart blive 37 år, før voksenlivet for alvor indhentede mig…og jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg er tilhænger af det der voksenliv?!
Der er sket meget det sidste års tid – og der er meget mere i vente.
For to år siden flyttede vi fra fantastiske København med al dens mangfoldighed til skønne Smørum. Et flyt der tog lidt hårdt på mig. Det kan læses i et tidligere indlæg.
Jeg er selvfølgelig faldet til i Smørum efterhånden, og jeg er rigtig glad for mit hus her og mine venner, der også bor her ude på “landet”. Men jeg må indrømme, at jeg føler mig lidt som en provinsmor. Det hele bliver så lavpraktisk: Aflevere børn, arbejde, hente børn, smøre madpakker, lave mad, putte…og i seng. I København var jeg meget bedre til at være impulsiv, når Anton var hentet. Vi gik rundt om søerne, gik på legeplads eller på en café for at drikke kakao og spise cookies.
Men okay, de der cookies har jeg så alligevel ikke godt af… Hold da op! Med det der voksenliv følger “åbenbart” også ændret stofskifte (vidste det jo egentlig godt!). Jeg har altid kunne spise stort set alt, uden at tage synderligt på… Those days are gone! Nu kan jeg dårlig nok kigge på en gulerod, uden at jeg tager på… Har sindssygt svært ved at komme af med kærlighedsdellen rundt om maven, hoften og r…..
En tredje ting, der er gået op for mig, er, at jeg ikke er ung mor “mere” (har egentlig aldrig været det… Men lad mig blive ved troen!). Pludselig nærmer jeg mig de 40 år med hastige skridt.
Til sommer begynder Anton i skole – og Oskar i børnehave… Jeg er da slet ikke klar til det?! Så stop dog tiden! 😳
Forleden stødte jeg på alle vores babyting, som er pakket væk for denne gang…eller nok for evigt. Min mand siger stop! Mærkelig følelse, når tanken om det 3. barn ikke er så fjern for mig. Men jeg må også bare indse, at alderen er ved at indhente mig…om jeg vil det eller ej.
Når alt det ovenstående så er sagt, så bør jeg se glasset halvfuldt i stedet for halvtomt.
Jeg HAR et lækkert hus, jeg HAR to skønne drenge – og jeg ER fyldt 37 år. Tænk på dem, der ikke når det!
Undskyld mit navlepilleri! 😉
Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.
Ingen kommentarer endnu