Panik, panik, panik!

Overkommeligt nytårsforsæt???

59_Nytårsforsæt

Jeg har siden sommerferien taget 3-4 kg. på…bare sådan stille og roligt.
Jeg er glad for mad…meget glad! Tilgengæld er jeg også glad for motion, når tiden er til det.
Jeg har tidligere lavet et indlæg om overkommelig motion i en hektisk hverdag. Det kan nemlig være svært bare at få en dagligdag med arbejde, børn og praktiske gøremål til at gå op i en højere enhed… Hvis der så også skal motion ind over?!
Men nu vil jeg gøre mig et forsøg…til.

Jeg har – lige som mange andre – sat mig for en livsstilsændring i starten af dette år (og forhåbentlig altid!). Jeg har før – med succes – ændret min livsstil i længere perioder…men efteråret har været dumt for mig på det plan.
Nu skal der ske noget… Men jeg starter stille og roligt…ikke noget overdrevent, hysterisk sundhedsflip!

Med hensyn til kosten så vil jeg skære lidt ned for kulhydraterne. Ikke fjerne dem helt, som med nogle af de bootcamps jeg har været på tidligere… Bare tænke over mit indtag af disse halvfarlige kulhydrater.
Desuden skal jeg stoppe, mens legen er god. Jeg har det med at tage MANGE portioner…for mange. Måske målet bare skal være max. 2 portioner? 🙈

Med hensyn til motion, så skal det altså være overskueligt for mig…både udførelsen og tiden til det.
Min plan er, at jeg snart melder mig ind i et fitnesscenter, men indtil da så vil jeg forsøge mig med nedenstående motion:

Planke og push-ups:
2 min. planke hver morgen og aften – samt 15 push-ups.

Løb:
1-2 x ugentligt. Min. 5 km. pr. gang.

7 min. workout.
App’en 7 min. Workout er blevet “støvet af” og taget i brug igen. Jeg laver som regel 2 cyklusser, så det er 14 min. pr. gang. Det er dejligt at starte morgenen sådan…hvis tiden er til det. Dette er nok 2 x ugentligt.

Pilates:
Jeg har forskellige dvd’er herhjemme med pilatesøvelser. Et træningspas tager ca. 30-50 min. Dette sker nok kun 1 x ugentligt.

Hvis I har lyst, kan I jo hoppe med på projektet sammen med mig?!
Læs evt. mit gamle indlæg om motion for mere fyldestgørende forklaringer.

Håb, hop og sved fra Nanna, mom with kids.

Husk, at I kan følge Life with kids på:
Facebook
Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Panik, panik, panik!