Hvis bare jeg kunne skrue tiden lidt tilbage...

Top 10 over dåbsgaver

25_Dåbsgaver

Forleden spurgte min kollega mig, om jeg havde nogle forslag til en dåbsgave til hendes barnebarn. Det gav mig inspiration til dette indlæg.
Man kan nogle gange være i vildrede over, hvad man enten skal give det lille dåbsbarn – eller hvad man som forældre skal ønske sig til det lille barn.
Derfor har jeg lavet en top 10 over dåbsgaver, som vi enten har givet eller ønsket os.

1) Arvesmykker eller andre arveting. Det kan f.eks. være oldemors Dagmarkors eller bedstefars sølvkop.

2) Kay Bojesens univers i træ: Dyrene eller soldaterne er herhjemme et hit. Så kan man selv vælge, om det skal bruges som legetøj eller til pynt. Som sidstnævnte kan det jo følge barnet helt op i de voksnes rækker uden at gå af mode.
Prisen ligger mellem ca. 500-1000 kr.

3) En børnebibel. Dette kan man blandt andet give, hvis man skal være gudfar eller -mor. Der findes mange flotte børnebibler med gode billeder i.
Man skal dog huske på, at et dåbsbarn, der er døbt i den danske folkekirke, ofte får en børnebibel af præsten.

4) Af andre bøger kan også nævnes H.C. Andersens samlede værker.
Klassikere som Halfdan Rasmussens ABC, Palle alene i verden, Lange Peter Madsen og Den lille prins er også altid et hit at få til den lille.
Prisklassen her er selvfølgelig meget varieret, så der er lidt for enhver.

5) Navneplakater er en rigtig sød og personlig gave. De kan fås i mange varianter, men fælles for dem alle er, at der står navn, fødselsdato, vægt og mål på. Genialt som dåbsgave.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om disse plakater. Dette indlæg kan læses her.

6) Royal Copenhagen har tidligere lavet et babysæt i deres Mega Mussel. Sættet består af en skål og en kop med to ører. Super sødt sæt! Så vidt jeg ved, så er sættet desværre udgået, så det kan kun købes brugt…hvis man er heldig.

7) Højstole er et hit hos børnefamilierne. Specielt de stole, som vokser med barnet. Der er den traditionelle Tripp Trapp stol fra Stokke – men også Nomi stolen fra Evomove er meget populær.
Prisen på selve grundstolen ligger hos begge mærker på omkring 1200-1500 kr. Man skal så derudover købe diverse tilbehør, så barnet kan passe det fra det er helt lille. Dette er altså en lidt dyrere gave.

8) Bobles laver de skønneste skumdyr, som kan bruges…ja, faktisk til alt: Leg, pynt, motorisk træning og meget mere. De findes i mange former og mange farver. Priserne går hele vejen op til 1699 kr. for en myresluger.

9) Løbecyklen er de seneste 5-6 år blevet enormt populær. Denne cykel (uden pedaler) gør, at barnet selv skal lære at holde balancen. Derved har barnet lettere ved at lære at cykle på en to-hjulet. Der findes mange forskellige modeller, og derfor varierer prisen også. En af de mest populære løbecykler er Puky. De kan fås til mellem 500 og 600 kr.

10) Den sidste gave, jeg vil skrive på, er lidt speciel. Det drejer sig om vin. Køb en vin, som du ved, bliver bedre med årene. Så har dåbsbarnet en god flaske, der kan åbnes på 18 års fødselsdagen. Her er det måske vigtigt at rådføre sig med en vinkender – og det er vigtigt, at der skrives et lille notat til gaven, for ellers virker det nok mærkeligt at komme med en vin til en barnedåb.

Det var min top 10 over dåbsgaver. Nogle er traditionelle – andre lidt anderledes.
Håber I kunne bruge dem!

God sommer!
Varme hilsner fra Nanna, mom with kids.

Husk at I kan følge Life With Kids via:
Facebook
Instagram
Bloggermoms

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis bare jeg kunne skrue tiden lidt tilbage...