Love is in the air!

Om at blive fravalgt…

Imagine 1Om at blive fravalgt… En hudløs ærlig beretning fra en mor.

Forleden sad jeg og så på billeder af vores tur til USA for snart 3 år siden. Den gang var Anton lige under 2 år. Det var en skøn tur – og han var en fantastisk rejsepartner. Han tog både bilture og flyveture i stiv arm… Og med hans lyse, krøllede hår tog han alle amerikanere med storm.

Men noget slog mig, da jeg kiggede billederne igennem. Den gang var jeg hans primære forælder. I dag er jeg sikker på, at det er far, der er det.
Lige pludselig kom jeg til at savne alle mine oplevelser med ham.
Jeg har selvfølgelig stadig mange oplevelser med ham, men ofte er far og Oskar med, og så er det blevet helt naturligt, at jeg tager mig af Oskar – og far tager sig af Anton.
Denne rollefordeling skete helt automatisk for 2 år siden, da Oskar kom til verden. Overgangen er (gudskelov) sket glidende, så ingen har rigtig bemærket det. Det har været helt naturligt for Anton, at det er far, han skal gå til. Og i og med det er sket naturligt, så er det egentlig ganske fint. Vi har heller aldrig mærket jalousi hos ham.
Men hold da op, hvor jeg kommer til at savne mine alenestunder med ham, når jeg ser de billeder.

Forleden sov Anton og far i telt i haven. En rigtig far-søn oplevelse.
Da jeg så sad inde i stuen alene, blev jeg bevidst om, at jeg aldrig får en mor-datter oplevelse. Jeg kommer aldrig til at lakere negle på min pige, flette hår på hende eller shoppe med hende, når hun bliver større. Lige på det punkt kan jeg godt være lidt misundelig på min mand…altså at han får de specielle far-søn oplevelser. Vi har jo endnu en søn, så det er dobbelt op på bonus for hans vedkommende.
Men indtil lillebror bliver større, må jeg jo nyde, at jeg er førstevalg i hans verden…altså så længe det varer.
Når han så er blevet større, og far tiltrækker, så må jeg jo bare komme ud i det telt – eller lære at banke en Go-kart sammen.

De bedste hilsner fra Nanna, Mom with boys ;o)

 

Husk at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Love is in the air!