Pinse i København

Ih, jeg har lige haft den mest perfekte pinse i København.
Den var lige efter mit hoved: København, familie, tid og fantastisk vejr.

Lørdag tog vi mod København omkring kl. 10. Vi skulle til BørnefestiBAL i Østre Anlæg. Det begyndte kl. 11 – og vi havde sat hele dagen af til det.
Man kunne have frygtet en ny Frost-skandale, da næsten 12.000 havde meldt deres ankomst via Facebook. Men der stod erfarne folk bag arrangementet – og det kunne mærkes. Der var styr på det – og man følte ikke, at man blev kvalt i folk. Der var stadig plads til alle, om man ville sidde tæt på scenen eller længere væk. Jeg ved, at nogen brokkede sig over andre forældre, der ikke satte sig ned, så alle børnene kunne se. Dette har nok kun været et problem tæt på scenen, for der hvor vi sad, var det ikke problem.
Det var en dag smækfyldt med leg, glæde, musik, sol og generelt gode oplevelser. Vi var godt trætte, da vi vendte næsen hjemad sen eftermiddag. Men vi kommer gerne igen næste år.

BørnefestiBal

Om søndagen skulle min lillebror og hans barndomsven løbe Nykredit Copenhagen Marathon for første gang. Vejret var endnu en gang med os den dag – men nok ikke helt med løberne. Det var godt nok varmt.
Vi havde igen sat hele dagen af til at heppe dem igennem ruten. Vi startede vores heppen efter 2 1/2 km. Der så de stadig friske ud ;o). Efterfølgende støttede vi dem et par gange undervejs med vink, hujen og klap. De så stadig godt ud.
Løberne var hver udstyret med en form for chip, så man kunne følge dem via en app. Super smart! På et tidspunkt rundede de 39 km. Vi tænkte, at nu var de så tæt på, at det var sikkert, de kom i mål. Men pludselig røg min lillebrors signal tilbage til 35 km. Det var omkring RIGSHOSPITALET! Der var søster ikke meget værd! Jeg var sikker på, at der var sket ham noget. Det stod på i et godt stykke tid, så bekymringerne hobede sig op. Pludselig var hans signal med igen… Puha, en forskrækkelse! Teknik er noget værre noget! Endelig kunne vi tage imod dem ved målstregen. Der så de godt brugte ud – men meget stolte. Vi var ligeså stolte. Det var lige før, jeg knep en tåre over deres glæde og lettelse.

Marathon

Søndag startede med, at ungerne gudskelov sov længe. Alt er relativt, men de fleste børnefamilier kan skrive under på, at kl. 8.00 er længe. Efter morgenmad ville jeg løbe en tur på en af mine favoritruter: Rundt om søerne i København. For mig er løb et fristed, hvor jeg tit kan få styr på alle mine tanker. Mine ben var gode den dag. Jeg døjer ellers med skader i begge knæ samt mén efter bækkenløsning. Men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg var ovenpå. Derfor fortsatte jeg, indtil jeg havde nået 10 km. Det kan godt være, at det kun er 1/4 marathon – men f*** hvor var jeg glad alligevel.

Alt i alt har jeg bare haft en super dejlig pinse med min familie!
Jeg håber også, at I har nydt vejret og hinanden!

De bedste hilsner fra Nanna, Mom with kids.

 

Husk at I kan følge Life With Kids på:

Facebook

Instagram

Bloggermoms

2 streger… Hvad så???

19_OpdragelseGraviditetstesten viser to streger, og man når dårligt at “fordøje” de to streger, før en masse tanker begynder at fylde i ens hoved:
Er vi overhovedet klar? Hvor meget ændres vores liv nu? Hvordan bliver man egentlig en god forælder?
Bekymringerne starter den dag…og de forsvinder aldrig igen. Det er én af forælderrollens byrder.

Sidstnævnte bekymring findes der ikke noget bestemt svar på, men jeg vil prøve at komme ind på de egenskaber, som jeg personligt synes, at man bør bestræbe sig på, at ens barn får med sig i kufferten – og som de senere hen selv kan udvikle.

Først og fremmest synes jeg, at det er vigtigt at gøre sit barn social. Dette kan gøres allerede fra barnet er helt lille. Baby kan sagtens vænne sig til at omgås andre end mor og far. Lad barnet sidde hos andre eller blive madet af andre, når I er ude. Dette giver også automatisk et frirum til mor og far.
Senere hen kan man lave lege-aftaler med nogen fra børnehaven eller skolen.

Mange er nok også enige om, at empati og sympati er vigtigt at give sit barn. Et barn har godt af at lære, at der er andre i verden end det – og at det ikke er verdens navle.
I den forbindelse bør også nævnes respekt for andre og deres eventuelle forskellighed.
Både empati, sympati og respekt for andre er egenskaber, som er sværere at træne. Alligevel kan barnet lære det, det kræver bare, at barnet er mentalt bevidst. Hvis man som forælder viser de tre ovenstående egenskaber over for barnet, så adopterer det ofte de samme egenskaber.

Et barn skal desuden gøres robust og selvstændig (men ikke for selvstændig!). Med robust menes der bl.a. at kunne tumle rundt uden at være for “ømskindet”. Desuden er det også at klæde barnet på, så det kan klare en hel dag i institution eller skole uden mor eller far. Selvstændig er at kunne handle selvstændigt. Det kan være at kunne tage sit eget tøj på og af, tørre sig selv efter toiletbesøg osv. Men når jeg skriver, at barnet ikke skal være FOR selvstændigt, så er det fordi barnet stadig skal kunne indgå i et fællesskab og ikke udvikle den mig-mig-mig-kultur, som der tales meget om for tiden.
Både det at være robust og selvstændig vil komme barnet tilgode, når det begynder i institutions- og skoleverden. For ikke at tale om at komme pædagogerne og lærerne tilgode.

Man kan selvfølgelig godt forkæle sit barn, men jeg synes, at barnet skal kende nogle grænser i den forbindelse. Barnet skal lære at tage til takke med det, det har – og vænne sig til, at det ikke kan få alt i verden.

Mit sidste råd er, at et barn har godt af at kede sig. Det lyder hårdt, men det er på den måde, at det udvikler sin fantasi på. Man behøver ikke hele tiden som forælder at sætte lege i gang. Lad barnet lege selv, det er godt givet ud på sigt.

Forældre vil altid være en rollemodel for barnet. Det ser og hører, hvad du gør som forælder. Husk på det, inden du overfuser en Føtexmedarbejder, der ikke har flere dyrekort tilbage – eller du skubber til andre børn, så dit barn bedre kan se Frost-koncerten.

Der findes mange eksperter på området – og jeg prøver ikke at være én af dem. I stedet for at sætte disse eksperter op på en piedestal, så skal man bruge sin sunde fornuft og mærke efter. Børn er forskellige – og det er forældre også. Du kender dit barn bedst.
Mine to drenge er så forskellige, at de også opdrages forskelligt. Den følsomme storebror skal lære, at han er den ældste – og derfor ikke skal bukke under for lillebror på halvandet år. De ovenstående egenskaber er absolut ikke udviklet hos dem begge endnu. Vi arbejder stadig med det. Et barn er jo ikke færdig-opdraget i en alder af 4 1/2 år.

Dette er bare de tanker, som jeg har gjort mig omkring opdragelse. Hvis man føler for det, må man meget gerne bidrage med egne holdninger i en kommentar.

Mange pinse-hilsner fra Nanna, Mom with kids.

 

Husk at I kan følge Life With Kids på:

Facebook

Instagram

Bloggermoms

Status efter 5 uger på Bikini Bootcamp

14_BootcampMit indlæg på bloggen d. 5. april handlede om, at jeg ville lave et forsøg med Anne Bechs Bikini Bootcamp (læs indlægget her). Jeg havde prøvet bootcampen før (juni ’14) – med gode resultater. Nu ville jeg se, om det kunne lade sig gøre at gennemføre bootcampen i en “lightudgave”, for jeg vidste, at jeg ikke havde tid til at følge den slavisk denne gang.

I går var så dagen, hvor bootcampen sluttede. Den dag havde jeg faktisk glædet mig til. Dels er man kommet i mål (det er jo altid rart!), men nu kan jeg også spise uden at få dårlig samvittighed 😉
Nogle uger har været bedre end andre. Men uge 2 var fatal for mig. Jeg fik syndet for meget, samtidig med at min rygrad blev mere og mere slap. Efter denne uge kunne jeg mærke, at jeg havde lettere ved at falde i. Hvis jeg spiste noget sødt en gang imellem, undskyldte jeg det med, at det ihvertfald ikke var lige så slemt som uge 2. Tyndt, Nanna! Faktisk gav jeg mig selv en straf på én uge ekstra efter den dumme uge 2. Derfor endte min bootcamp med at vare i 5 uger i stedet for 4 uger.
Desværre var kosten ikke det eneste sted, hvor jeg syndede. Jeg har også haft svært ved at overholde min søvn. Dette burde jo ikke være svært, men det var det åbenbart. Jeg er kommet alt for sent i seng de fleste dage. Og det der med bare at tage én portion aftensmad er heller ikke gået så godt. Faktisk er jeg lidt skuffet over mig selv, når jeg sidder her og gør status.

Jeg tror, at jeg er kommet til den konklusion, at jeg nok bliver nødt til at gå all-in, hvis jeg skal prøve bootcampen igen (og mon ikke jeg skal det?). Konditionstræningen kunne have være bedre, hvis jeg havde haft tiden til det. Jeg synes, at topmaven var svær at komme af med denne gang.

Men trods synd og manglende motion og søvn, så er der kommet ok resultater ud af det. Jeg har tabt 1,9 kg. på de 5 uger – og mistet sammenlagt 32 cm. målt 7 forskellige steder rundt på kroppen. Og vigtigst af alt, jeg har fået en livsstilsændring. Jeg tænker automatisk mere på, hvad jeg indtager af kost.

Fitte hilsner fra Nanna, Mom with kids.

 

Husk at I kan følge Life With Kids på:

Facebook

Instagram

Bloggermoms

Wife with kids

17_Love_KNNår man har et liv med børn, er der ofte også en 2. part involveret: Manden.
Man er selv røget et par trin ned af rangstigen, men manden er om muligt røget endnu længere ned.
Hvordan formår man at holde gang i kærligheden, når man har sorte render under øjnene, uredt hår og joggingbukserne er ens bedste ven?

Når man er på barsel (og specielt i starten), så er man i en symbiose med det lille barn. Der findes stort set kun én selv og guldklumpen i hele verden. Meget hurtigt synes jeg dog selv, at man begynder at savne at være kone/kæreste. Man savner intimitet – og man savner at være kvinde og ikke bare mor.
I hverdagene kan sådan nogle små ting som søde sms’er i løbet af dagen eller levende lys, når børnene er puttet, betyde rigtig meget. Men nogle gange skal der lidt mere til.
Da vi fik vores førstefødte, aftalte vi, at når baby og jeg var klar, så skulle min mand og jeg på date min. 1 gang om måneden. Det lykkedes for os at overholde. Den gang boede vi inde i København, så det var let lige at cykle i biografen, til en koncert eller ud at spise.
I mellemtiden er vi flyttet til Smørum – og med to børn bliver det faktisk lidt sværere at overholde. Nu er der to børn, der skal passes – og transporten frem og tilbage mellem hus og “hygge” er blevet forlænget og skal regnes ind i tidsplanen. Men det er ikke umuligt – og skal ikke ses som en hindring. Vi er oven i købet så heldige, at vi har bedsteforældre i nærheden, som gerne springer til som børnepassere.
Sidste efterår lavede vi desuden en aftale om at tage afsted på en forlænget weekend en gang om året…bare ham og mig! Det kan f.eks. til en europæisk storby eller en wellnessweekend i Sverige.
Det er så vigtigt at pleje tosomheden og ikke lade hverdagen gå op i leverpostejsmadder og vasketøj.
Et råd er at undgå at tale (for meget) om børnene, når man er afsted med manden…også selvom det er svært!
Nyd hinanden, nyd roen – og nyd at være en kvinde for en kort bemærkning!
Det er godt givet ud – også for børnenes vedkommende!

Mange hilsner fra Nanna, Mom with kids.

Husk at I kan følge Life with kids på:

Facebook

Instagram

Bloggermoms