Frost mellem Disney og frustrerede familier!

16_FrostJeg bliver simpelthen nødt til at blande mig i debatten omkring det såkaldte Frost-Helvede i lørdags.
Modsat mange andre, så prøver jeg hverken at forsvare eller angribe nogen. Jeg prøver at belyse sagen fra to vinkler: De optimistiske arrangører og de frustrerede familier.

Lad os starte med sidstnævnte: De frustrerede familier. Ja, jeg var der selv med min familie og nogle venner – og ja, det der skulle have været en times koncert, var slut efter 20 min. Skuffende!
Men når det så er sagt, kære forældre, så husk på, at det var et gratis arrangement, lørdag middag, midt i København. Der kunne man nok have sagt sig selv, at der ville komme mange…rigtig mange. Så det er jo klart, at ikke alle kunne se og høre lige godt.

Og kære arrangører, her vil jeg også rette jeres opmærksomhed mod ordene: Gratis, lørdag, København.
I kunne også have sagt til jer selv, at der ville komme mange. I siger, at I havde regnet med ca. 3000… Der kom det tre-dobbelte. Om der kom 3000 eller 9000 mennesker, så synes jeg ikke, at Gammeltorv var det rigtige sted at vælge. I forvejen er Strøget godt besøgt hver lørdag… I formåede så som arrangører at “cutte” Strøget midt over ved at stoppe al trafik mellem Rådhuspladsen/Frederiksberggade og resten af Strøget. Dvs. at ikke bare familier blev frustrerede. Ganske almindelige handlende fik også en dårlig oplevelse ved det såkaldte Frost-Helvede.

Slutteligt vil jeg rose arrangørerne for idéen til sådan et arrangement. Jeg håber, at de vil gøre det igen… Et andet sted, med en bedre tidsplan, bedre PR og bedre planlægning generelt!

Og så kan vi vist ikke koge mere suppe på den episode.

Ha’ en god dag!

Med venlig hilsen Nanna, Mom with Kids.

 

Husk at man kan følge Life With Kids via:

Facebook

Instagram

Bloggermoms

Flid, fedt og nyd!

Fit opstilletPersonligt har begge mine barsler været præget af stor aktivitet. Jeg gik både til rytmik, babysvømning og i mødregruppe med begge drenge.
Jeg havde svært ved bare at sidde derhjemme, så hvis der ikke var det store på programmet, så gik vi lange ture i stedet.

Hvis jeg skulle på barsel igen, så ved jeg godt, hvad mit næste “projekt” skulle være: At få has på efterfødselskroppen sammen med andre, uden at baby og barnevogn bliver et problem. It’s a win-win!
Dette er der faktisk flere muligheder for omkring Storkøbenhavn, og jeg vil komme ind på tre af dem her.

Trilletræning:
Julie Ulrik står bag konceptet, Trilletræning. Hun er bevægelsesmotivator, idrætslærer og har en Master i Idræt og Velfærd.

Træningen foregår i det fri på forskellige grønne områder i København:
Mandag kl. 10.00, Nørrebroparken (ved det gule halvtag).
Mandag kl. 19.00, Fælledparken (ved Ishuset ved Øster Allé)
Tirsdag kl. 10.00, Kastellet. Starter op d. 5/5.
Onsdag kl. 9.15, Fælledparken (ved Pavillonen).
Torsdag kl. 10.00, Søndermarken (ved Springvandet).
Fredag kl. 10.00 Fælledparken (ved Pavillonen).

Hver træning varer 1 time – og koster 50 kr., som betales på stedet enten kontant eller via MobilePay. Nemmere kan det ikke gøres.
Man skal selv medbringe måtte og vand.
Foruden at lave trilletræning, så træner Julie også hele familier, der gerne vil i form. Dette kan man jo passende gøre, når børnene er blevet ældre.
20/4 starter hun et nyt forløb med jordemoder Susanne Andersen. Det henvender sig til gravide og hedder “I form og Fødeklar”. Det strejker sig over 5 moduler og kommer til at foregå hos jordemoderen på Østerbro.
I kan læse mere på www.julieulrik.com og på Facebook.

Den Aktive Mor:
Lena er indbegrebet af Den Aktive Mor. Fysisk aktivitet har altid betydet meget for Lena – og hun involverer gerne børnene i øvelserne, så det sociale aspekt med dem også opfyldes. Hun bruger gerne den omkringliggende natur og børnenes legeplads som træningsbase. Man kan enten følge hende på Facebook, hvor man kan få gode tips og råd til træning via videoklip – eller man kan møde op på Ishøj Strand (ved Arken) kl. 9.00 hver lørdag. Det er gratis at deltage.
Lena er ved at uddanne sig til både fitnessinstruktør og personlig træner, og hendes mål er at få flere hold op at køre, så det kan blive hendes levevej. Uddannelsen slutter ultimo juni, så hold øje med hendes Facebook-profil, hvis du vil vide mere.

Pushy Mums:
Lise Brøndum Andersen fik idéen til Pushymums.dk, da hun fik sit første barn tilbage i 2007. Den gang var de bosat i England – og der var fænomenet PushyMothers allerede udbredt. Man dyrkede motion i de omkringliggende parker, mens man havde sin baby med sig. Lise vidste, at når hun kom tilbage til Danmark, så ville hun udbrede dette koncept. Som sagt så gjort!

Pushy Mums træner følgende steder:
– Søndermarken:
Mandag kl. 19.30-20.30
Tirsdag kl. 10-11
Torsdag kl. 12-13
Dagholdene mødes ved det grønne område lige over for Frederiksberg Slot.
After Work-holdet mødes ved træningsstationen på Sportsplænen.
– Fælledparken:
Tirsdag kl. 10-11
Torsdag kl. 10-11.
Man mødes ved Café Pavillonen.
– Amager Strandpark:
Onsdag kl. 10-11.
Man mødes ved Strandstation 1.
– Islands Brygge:
Fredag kl. 9.30-10.30.
Man mødes ved starten af Bryggebroen.
– Charlottenlund Slotshave/Fortet:
Fredag kl. 10-11.
Man mødes ved indgangen til haven – ved det gamle Akvarium.

Flere hold (bl.a. Yoga) starter op i sommerperioden.
Prisen for et hold er 70 kr. pr. gang. Man kan også vælge at købe et klippekort på 10 klip for 600 kr. Man betaler enten kontant i starten af timen – eller via MobilePay inden timen, og viser derefter kvitteringen til instruktøren.
Læs mere på www.pushymums.dk, hvor man også kan tilmelde sig – og få en gratis prøvetime.

Fit Situation

Jeg håber, at det er brugbart for jer, der stadig er på barsel.

Hilsner fra Nanna, Mom with kids.

Life With Kids kan følges via:
Facebook
Instagram
Bloggermoms

Bikini Bootcamp version 2

14_BootcampDe fleste mødre (og nok også fædre) ved, hvordan en post-gravid/post-ammende krop kan se ud… Tyngdekraften spiller en (lidt for) stor rolle. Personligt var jeg tynd nok efter sidste graviditet, men det hele var sgu lidt slapt. Derfor besluttede jeg i juni sidste år at gennemføre Anne Bechs Bikini Bootcamp. Det var 28 dage med træning stort set hver dag samt kostvejledning. Sidstnævnte gik bl.a. ud på, at jeg slet ikke måtte få nogle af de hurtige kulhydrater i de 28 dage (ex. ris, pasta, brød, kartofler…og slik)… Og her taler vi altså om Coockie-monsteret: MIG! Uha, det skulle man lige vænne sig til rent mentalt. Men allerede efter en uge kunne man se resultater på maven… Den var slet ikke oppustet, som den plejer. Så får man altså blod på tanden til at fortsætte. Motivation er sindssygt vigtigt, når man skal i gang med sådan et projekt.
Jeg havde i starten sagt til mig selv, at jeg kun ville bruge bogen som guideline. Jeg havde ikke mulighed for at følge den slavisk, da jeg havde lille Oskar, som jeg var på barsel med på daværende tidspunkt. Men lidt god planlægning, fleksible bedsteforældre og en opbakkende husbond gjorde, at jeg faktisk kunne fuldføre projektet.
Resultatet efter de 28 dage talte for sig selv: Kiloer var røget, kroppen var strammet op – og vigtigst af alt; velværet var i top. Jeg blev enig med mig selv om, at det vil jeg gøre hvert år lige inden bikini-sæsonen begynder.
Men hvorfor kun dér? 28 dage med så meget fokus på kost og motion er svært at få til at gå op med et liv med arbejde, 2 små børn, og hvad den sparsomme fritid ellers byder.
Derfor har jeg besluttet, at her efter påske vil jeg prøve at kaste mig ud i en light-udgave af bikini-bootcampen. Den skal stadig stå på ingen hurtige kulhydrater. Motionsdelen bliver en skrabet udgave pga. manglende tid (men lidt har jo også ret!). Jeg satser på at være aktiv 30 min. hver dag, men konditionstræningen bliver sparsom. Jeg håber på at komme ud at løbe 2 gange om ugen, resten af tiden vil være muskeltræning og pilates hjemme på stuegulvet.
Jeg tror og håber, at hvis jeg er nok fokuseret på maden og søvnen, så vil der komme lidt resultater.
Jeg er spændt på resultatet, om man faktisk kan se resultater, selvom man kun følger bootcampen delvist.
For de der er interesseret i at høre om forløbet, så vil jeg ugentligt komme med opdateringer på Facebook…hvis jeg tør!
Wish me good luck! Når nok om det, nu vil jeg slutte, jeg har lige en masse slik, der skal konsumeres, inden diæten begynder…

Hygge hejsa fra Nanna, mom with kids.

 

Husk at I kan følge Life With Kids på:

Facebook

Instagram

Bloggermoms