Identitetskrise???

Dette indlæg handler mere om mig end mine børn.
Det handler om at “skifte” identitet.

Inden for de sidste 4 år er der sket store omvæltninger i mit liv, som har gjort, at jeg har “skiftet” identitet et par gange.
Første gang skete i efteråret 2010… Jeg blev MOR! Fra den ene dag til den anden er man pludselig nogens mor. Nogen har brug for én i sådan en grad, at man slet ikke kan stave til det. De er i starten af deres liv så dybt afhængige af dig… På den ene måde er det enormt dejligt – og på den anden måde enormt klaustrofobisk.
Når lilleputten så skal i daginstitution, så hedder man ikke Nanna mere, men Antons mor. Man ryger lige endnu et hak ned af rangstigen. Men selvom man ryger ned i rækkerne, så er det det vildeste at være mor. Det er simpelthen så sundt at sætte sig selv i 2. (eller 3.) række… Dit barn bliver en ny dimension af dig selv!

For et år siden “skiftede” jeg identitet igen. Jeg havde vænnet mig til at være mor til nu to små børn inde i Indre by. Selvom nogen siger, at børn ikke har godt af at vokse op i en storby, så nød jeg det personligt fuldt ud (håber også drengene gjorde det!). Du keder dig aldrig på barsel i København. Der er så meget, du og baby kan foretage jer.
Men da lillebror kom til verden i efteråret 2013, blev pladsen i lejligheden trang. Vi besluttede os for at se efter noget større at bo i. Vi ledte længe efter en større lejlighed inde i København, men vi måtte også indse, at kvadratmeterprisen er meget høj derinde. Derfor endte vi med at se på hus længere ude i provinsen.
Både min mand og jeg er vokset op i området omkring Ballerup, og da jeg arbejder i Smørum, var det nærliggende at flytte derud af.
Vi fandt en skønt hus i Smørum og slog os ned. Jeg havde stadig halvdelen af min barsel tilbage, og den skulle nu afholdes i Smørum.
Det må man sige var noget af en omvæltning. Gåtur med barnevogn omkring søerne eller på Strøget blev skiftet ud med gåtur på diverse stisystemer, hvor man skulle være mere end heldig, hvis man stødte på et levende menneske. Jeg havde virkelig krise på, og 1-2 gange om ugen “flygtede” jeg ind til København… Jeg flygtede hjem! Jeg elskede mit nye hus – men havde virkelig svært ved omgivelserne. Måske det også var tanken om at blive voksen, jeg flygtede fra? Nu var jeg ikke mere hip med de hippe eller ung med de unge inde i Kbh. K. Jeg var bare sat i en villa i provinsen.
Noget af det, der fik mig videre, var min nye mødregruppe samt de venner, som vi havde herude i forvejen (og dem var der gudskelov mange af). Alle har taget rigtig godt imod os, så mon ikke jeg en dag føler, at Smørum er min by?

Slutteligt vil jeg takke alle jer, der følger os på Instagram og Facebook…Det betyder ubeskriveligt meget!

Mange hilsner fra Nanna, mom with kids.

Facebook: Life With Kids
Instagram: Lifewithkidsdk.