Juleshopping med de små... Kan det lade sig gøre???

Glædelig jul!: Børn og gaveræs…

Vores årlige juletræsfældning!

Vores årlige juletræsfældning!

Så nærmer julen sig, og jeg håber, at I alle er ved at være juleklar… Vi skal for første gang nogensinde selv holde jul hjemme i huset… Det bliver spændende… Jeg håber, at jeg kan leve op til det.
Jeg vil starte dette indlæg med at præsentere mig, så I også kender personen bag lifewithkids – og grunden til jeg startede bloggen.
Jeg hedder Nanna og fyldte 36 år i oktober… Jeg er gift med Kasper på 4. år, som jeg har været sammen med siden foråret 2009. Sammen har vi de to drenge, Anton på 4 år og Oskar på 1 år.
Indtil februar 2014 boede vi i en lejlighed inde i indre by – midt mellem Botanisk Have og søerne… Skønt sted. Men da Oskar kom til verden (september 2013) begyndte vi at mangle plads… Vi så både på større lejligheder inde i byen samt huse uden for byen… Vi endte med at købe et dejligt hus i Smørum. Vi kendte Smørum godt i forvejen, da Kasper er født og opvokset herude, farfar bor her stadig – og jeg arbejder herude. Jeg er lærer på én af skolerne i Smørum og har været det i snart 9 år.
Da vi flyttede herud, skulle vi sige farvel til København… Personligt var det svært for mig… Jeg var slet ikke klar til at forlade byen og alle dens muligheder. Derfor har jeg tit og ofte taget ind til København bare for at gå rundt og indsnuse den livlige atmosfære, der er derinde. Når jeg går rundt derinde, minder det mig om en dejlig tid, vi havde derinde… Vores to drenge er født derinde, vi er blevet gift derinde, begge mine barsler er foregået derinde – og præcis disse to barsler har jeg nydt i fulde drag. København byder på så meget i forhold til børnefamilier – og det er derfor jeg fik idéen til lifewithkids. Jeg ville gerne fortælle om alle de børnevenlige oaser, der er inde i byen… Og efter vi er flyttet til provinsen, kan jeg udvide området til Storkøbenhavn.
Det var lidt om mig selv og baggrunden for lifewithkids’ oprindelse.

Med dette indlæg vil jeg ønske alle EN RIGTIG GLÆDELIG JUL!
Må den være fyldt med familie, god mad og skønne gaver…
Billedet øverst er fra vores årlige juletræsfældning… Det er Anton i det blå med hans kusine, Filuka, og fætter, Silas.
I forbindelse med julen kunne jeg godt tænke mig at starte en debat herinde, hvor I kan deltage ved at kommentere på dette indlæg…
Debatten går ud på, hvordan I holder jul med mindre børn og gaveræs?
Personligt prøver vi at fordele alle gaverne til børnene over flere dage… Da vi ikke alle sammen er sammen på selve dagen, så holder vi “jul” flere dage, hvor børnene kan pakke de gaver op, som er fra dem vi er sammen med på den gældende dag… Så kan de også sige personligt tak til dem.
I år kommer vi til at “holde jul” 3 gange…
På selve dagen d. 24/12 får de små også gaver løbende i løbet af dagen… Så kan de også nå at lege lidt med det, i den næste pakke “tager over”.
Hvordan gør I det mht. gaveræset?
Forleden fortalte Lola Jensen desuden  i Go’ morgen, Danmark, at børn ikke har godt af for mange julearrangementer i december måned… Højst to, mente hun. Her overskrider vi ihvertfald de to… Hvad er jeres holdning til samt erfaring med dette?

Jeg håber, at I vil deltage i debatten og komme med jeres erfaringer nede i kommentarerne.

Til sidst vil jeg endnu en gang ønske jer en rigtig glædelig jul!
Og husk at ringe til Julemanden på 70241207…. 😉

I kan forøvrigt nu følge min blog. I skal trykke på ikonet med et + oppe i toppen på denne side… Dermed bliver I registreret hos bloglovin – og I får besked, når der sker noget nyt på bloggen. Bloglovin-appen kan hentes gratis, så I har nem adgang til bloggen.
Jeg håber, at I vil følge mig… 🙂
Jeg er desuden også på Instagram: lifewithkidsdk.
Snart vil der også komme en Facebookside, man kan “Synes om”, hvis man vil…

Mvh. Nanna, Mom with kids.

1 kommentar

  • Mom with kids

    Jeg undskylder, at sidste del af indlægget er centreret… Typografien drillede!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleshopping med de små... Kan det lade sig gøre???