Glædelig jul!: Børn og gaveræs…

Vores årlige juletræsfældning!

Vores årlige juletræsfældning!

Så nærmer julen sig, og jeg håber, at I alle er ved at være juleklar… Vi skal for første gang nogensinde selv holde jul hjemme i huset… Det bliver spændende… Jeg håber, at jeg kan leve op til det.
Jeg vil starte dette indlæg med at præsentere mig, så I også kender personen bag lifewithkids – og grunden til jeg startede bloggen.
Jeg hedder Nanna og fyldte 36 år i oktober… Jeg er gift med Kasper på 4. år, som jeg har været sammen med siden foråret 2009. Sammen har vi de to drenge, Anton på 4 år og Oskar på 1 år.
Indtil februar 2014 boede vi i en lejlighed inde i indre by – midt mellem Botanisk Have og søerne… Skønt sted. Men da Oskar kom til verden (september 2013) begyndte vi at mangle plads… Vi så både på større lejligheder inde i byen samt huse uden for byen… Vi endte med at købe et dejligt hus i Smørum. Vi kendte Smørum godt i forvejen, da Kasper er født og opvokset herude, farfar bor her stadig – og jeg arbejder herude. Jeg er lærer på én af skolerne i Smørum og har været det i snart 9 år.
Da vi flyttede herud, skulle vi sige farvel til København… Personligt var det svært for mig… Jeg var slet ikke klar til at forlade byen og alle dens muligheder. Derfor har jeg tit og ofte taget ind til København bare for at gå rundt og indsnuse den livlige atmosfære, der er derinde. Når jeg går rundt derinde, minder det mig om en dejlig tid, vi havde derinde… Vores to drenge er født derinde, vi er blevet gift derinde, begge mine barsler er foregået derinde – og præcis disse to barsler har jeg nydt i fulde drag. København byder på så meget i forhold til børnefamilier – og det er derfor jeg fik idéen til lifewithkids. Jeg ville gerne fortælle om alle de børnevenlige oaser, der er inde i byen… Og efter vi er flyttet til provinsen, kan jeg udvide området til Storkøbenhavn.
Det var lidt om mig selv og baggrunden for lifewithkids’ oprindelse.

Med dette indlæg vil jeg ønske alle EN RIGTIG GLÆDELIG JUL!
Må den være fyldt med familie, god mad og skønne gaver…
Billedet øverst er fra vores årlige juletræsfældning… Det er Anton i det blå med hans kusine, Filuka, og fætter, Silas.
I forbindelse med julen kunne jeg godt tænke mig at starte en debat herinde, hvor I kan deltage ved at kommentere på dette indlæg…
Debatten går ud på, hvordan I holder jul med mindre børn og gaveræs?
Personligt prøver vi at fordele alle gaverne til børnene over flere dage… Da vi ikke alle sammen er sammen på selve dagen, så holder vi “jul” flere dage, hvor børnene kan pakke de gaver op, som er fra dem vi er sammen med på den gældende dag… Så kan de også sige personligt tak til dem.
I år kommer vi til at “holde jul” 3 gange…
På selve dagen d. 24/12 får de små også gaver løbende i løbet af dagen… Så kan de også nå at lege lidt med det, i den næste pakke “tager over”.
Hvordan gør I det mht. gaveræset?
Forleden fortalte Lola Jensen desuden  i Go’ morgen, Danmark, at børn ikke har godt af for mange julearrangementer i december måned… Højst to, mente hun. Her overskrider vi ihvertfald de to… Hvad er jeres holdning til samt erfaring med dette?

Jeg håber, at I vil deltage i debatten og komme med jeres erfaringer nede i kommentarerne.

Til sidst vil jeg endnu en gang ønske jer en rigtig glædelig jul!
Og husk at ringe til Julemanden på 70241207…. 😉

I kan forøvrigt nu følge min blog. I skal trykke på ikonet med et + oppe i toppen på denne side… Dermed bliver I registreret hos bloglovin – og I får besked, når der sker noget nyt på bloggen. Bloglovin-appen kan hentes gratis, så I har nem adgang til bloggen.
Jeg håber, at I vil følge mig… 🙂
Jeg er desuden også på Instagram: lifewithkidsdk.
Snart vil der også komme en Facebookside, man kan “Synes om”, hvis man vil…

Mvh. Nanna, Mom with kids.

Juleshopping med de små… Kan det lade sig gøre???

03_JuleshoppingVi kender vist alle til hektiske juleindkøb, lange køer foran kasserne og trætte, skrigende unger, der er slæbt med… Dette kan tage pusten fra alle!
Derfor er mit spørgsmål i dette indlæg, om man kan kombinere juleshoppingen med hyggeligt samvær med ens arvinger?
Ja, det mener jeg godt, man kan, hvis man bare har tid nok… Der skal hygges den dag – og ikke stresses…. Det er bedst for alle parter – store som små.
Personligt er det vigtigt for mig (der har en snert af OCD) at have en to do-liste, så jeg husker alt – i den rigtige rækkefølge, så jeg dermed undgår for megen “frem-og-tilbage”. Desuden er det vigtigt med små, børnevenlige inputs undervejs.

I mandags var jeg selv afsted med mine drenge, Oskar på 1 år og Anton på 4 år.
De kræver nok en nærmere præsentation, så I kan sætte jer ind i indlægget:
Anton, 4 år, blid, nem, forsigtig, omsorgsfuld, lidt distræt, vild med superhelte, lever ofte i en fantasiverden med disse helte.
Oskar, 1 år, temperamentsfuld, stædig, bulderbasse, frygtløs, morsyg, tryghedsnarkoman.
Som I kan se; to diamentrale modsætninger.

Vi tog ind mod København lige efter morgenmaden for at få det hele ud af dagen. Fredag, lørdag og søndag havde været godt hektiske, så moren her var træt fra morgenstunden, da mindstearvingen allerede vågnede kl. 5.15… Dagen starter godt!

Da vi sidder i bilen på vej ind til København, siler regnen ned… Men moren er stædig: Vi skal afsted. En klog mand siger, at der findes ikke dårlig vejr – kun dårlig beklædning… Så det tror jeg på… Hm!
Anton sidder undervejs og “beder til”
Regn-superhelten og sol-superhelten om hhv. at gå sin vej og komme tilbage… Det lykkedes først omkring middagstid at få bønnerne hørt.

Vi mødes med mormor på Kultorvet, hvor H.C. Andersens Julemarked er… Her har jeg læst, at der er forlystelser til børnene… Det er der også i form af en karrusel og et futtog på skinner, der mest af alt minder om efterladenskaber fra et nedlagt, østtysk Tivoli (standen at betragte)… Vi tager dog en tur i karrusellen, Anton og jeg (for 20 kr.)… Resten af julemarkedet er lidt af en skuffelse… Jeg synes ikke, at der er meget julehygge over dette marked – og i og med det ligger ved Kultorvet, så bliver det mere en gennemgangspassage for travle folk.
H.C. Andersens Julemarked kører frem til d. 22/12-14.

Frokost på Joe and the juice… Det er så dejligt nemt, da begge børn er vilde med deres juice – og klapvognen kan køres helt med ind. Eneste minus er den høje musik og manglende pusleplads… Men sådan er det.
Besøget ender i skrig og skrål fra mindstemanden, da han er godt træt på dette tidspunkt… Første gang moren sveder på denne dag.
Ud fra stedet, putte Oskar – som gudskelov falder hurtigt i søvn… Skønt!

Næste stop er Illum… Her skal juleshoppes – og vi skal hilse på deres julemand, som pga. ombygning findes i den midlertidige Hamleys, som ligger på 3. sal.
Anton virker ikke synderligt begejstret for den tryllende julemand… Han vil hellere se på legetøj. Men han tør dog op, og han ender faktisk med at grine lidt af (med) ham… Showet er hver dag kl. 11 + 13, og det tager ca. 20-25 min.

Efter Illum venter andet julemarked… Det er det tyske julemarked ved Højbro Plads… Det er et rigtigt hyggeligt julemarked, som (modsat det andet) har den rigtige jule-stemning… Her kan købes julepynt, julegaver og julesnack. Helt sikkert et besøg værd, hvis man er på disse kanter.
Dette julemarked er der frem til d. 23/12-14.

Så går turen til Magasin… Der skal endnu en gang shoppes… Efter diverse indkøb drager vi alle mod 4. sal, hvor Fætter BR ligger… Ungerne slippes fri…og moren og mormoren sveder igen for at holde styr på tropperne… Gudskelov finder de begge interesse i et bord fyldt med LEGO, så der går noget tid med det…
Da interessen for dette slipper op, er næste stop den karrusel, der står i midten af forretningen… Skøn underholdning: Drengene sættes op på hver deres hest – og så er vi i gang!

Da klokken nærmer sig 17.00, beslutter vi os for, at det må være det…
Alt i alt gik dagen ganske fint…men der var indlagt “svedeture” undervejs hos undertegnede…men det var ikke altid drengenes skyld 😉
Vi sov alle tre ganske fint den nat!

Mit næste indlæg, som kommer lige før jul, drejer sig om jul med små børn… Her håber jeg på, at I er friske på en debat omkring, hvad der er bedst for jer mht. gaveræset.
Vi ses om et par dage…
Ha’ det godt så længe!

Mvh. Nanna, mom with kids.

Velbekommen, alle sammen!

Den-franske

Mit første rigtige indlæg på bloggen kommer til at handle om spisesteder i København. Spisesteder som er børnevenlige – og dermed også mor-venlige 😉
Jeg har valgt tre steder ud, som jeg selv har rigtig gode erfaringer med… Det er tre forskellige steder, alt efter hvor gamle ens børn er, pengepungen og tid på dagen.

Den første jeg vil nævne er Den Franske Café, der ligger Sortedams Dossering 101. Denne café har været én af mine absolut foretrukne under begge mine barsler. Det er der flere grunde til: For det første er beliggenheden perfekt…lige ned til Sortedamssøen på hjørnet af Østerbrogade. Her kan man få lidt natur tæt på – trods beliggenheden ved den travle Østerbrogade. Hvis baby sover, så kan barnevognen sagtens stå uden for under opsyn – hvad enten man sidder indenfor og kigger ud af det store vinduesparti – eller man sidder uden for og nyder solen. Stemningen i caféen er dejlig afslappet – og deres menukort er traditionel cafémad, hvor man kan få f.eks. burger, sandwich og salater – og prisen er almindelige cafépriser. De har desuden adskilt børnemenu, hvor de små størrelser kan få lidt af hvert. I weekenden har de den populære brunch-buffet til 109 kr., og her kan børn op til 2 år spiser gratis med en betalende voksen. Børn op til 12 år kan få brunch-buffeten til halv pris (55 kr.). Caféen stiller både højstole og pusleplads til rådighed – og man er oven i købet velkommen til at amme på stedet.
www.denfranskecafe.dk
Caféen kan desuden findes på Facebook. Søg på Den Franske Café eller går ind via deres hjemmeside.

Det andet sted, jeg vil nævne, er RizRaz, der ligger St. Kannikestræde 19 i Indre by. RizRaz har ligget i Danmark i mange år – og de er kendt for deres vegetar-buffet til en billig penge. De har dog andre retter – her i blandt også børneretter, der ligger omkring 45-55 kr/stk.
Restauranten har, ligesom Den Franske Café, højstole og pusleplads til de små. Og her kan de små (op til 3 år) spise gratis, når en betalende voksen vælger buffeten… Her er nok at tage af for de små.
Børn mellem 3-12 år kan få frokost-buffeten til 35 kr. og aftenbuffeten til 49 kr. Desuden kan de for 25 kr få sodavand ad libitum.
Man kan desuden vælge at holde ens barns børnefødselsdag på RizRaz… Foruden den lækre mad, så sørger stedet også for festlig opdækning af bord og balloner. Det er et sundere alternativ til børnefødselsdagene på McDonald’s.
www.rizraz.dk

Det sidste sted, jeg vil nævne i denne omgang, er La Rocca, der ligger i Nansensgade-kvarteret – nærmere bestemt Vendersgade 23.
Når man har været der én gang med børn, er man ikke i tvivl om, at børn er mere end velkomne i den flotte, autentiske, italienske restaurant. Også her er der højstole – og for de lidt større børn er der indrettet et legeområde med bl.a. et tv, der viser børneudsendelser samt diverse legeting.
Køkkenet er italiensk, og man kan tit høre personalet tale højt til hinanden på dette smukke sprog… Meget autentisk! Prisklassen er i den lidt højere ende, hvor en hovedret koster mellem 119 kr for en pizza og 259 kr. for en kødret.
Her kan man altså tage hen, hvis man skal være lidt finere på den, men stadig vil have børnene med.
www.larocca.dk

I mit næste indlæg, som kommer i næste uge, kan I læse om, hvorvidt det er muligt at få gjort juleshoppingen hyggelig sammen med børnene… Kan det lade sig gøre?

Mvh. Nanna, mom with kids.

Hej alle sammen!

NannaVelkommen til mit univers med to små drenge (fra 2010 og 2013)…

Jeg vil på bloggen komme ind på børnevenlige steder (primært i Storkøbenhavn), hvor der kan opleves, shoppes og spises sammen med de kære små… Desuden vil jeg også komme ind på, hvordan det er muligt at komme i form efter fødslen – og hvordan det er muligt at forblive i form – også med børnene på slæb ;o)

Jeg håber, at I vil følge mig…

Hilsner fra Nanna, lifewithkids.